Nu er jeg ikke kendt for at være stille særligt længe ad gangen, så det må vist være pause nok for denne gang… ;o)
Freja havde lidt ondt i maven i morges (uden dog at være rigtigt syg) – jeg havde et stort behov for øve orgel, før en koncert, jeg skal spille på torsdag (og Brian havde vigtige møder). Så vi indgik et kompromis – Freja blev sendt i skole, jeg skyndte mig hen for at øve superkoncentreret i kirken – og så måtte de ringe efter mig, hvis mavepinen blev værre. Det gjorde den ikke, så jeg har fået øvet supergodt, og er helt høj over det. Til gengæld lovede jeg at hente Freja lige efter skole, så nu har vi en lang, skøn eftermiddag herhjemme. En ren win-win-løsning.
Da vi kom hjem, tog vi kameraet med om i haven for at kigge efter spirer. Dem fandt vi nu ingen af, men masser af spirende forår var der i luften, som pludseligt er helt anderledes mild. Snegrænsen flytter sig langsomt, men sikkert – man kan begynde at ane lidt af jorden under buskene hist og her.
Soppende krukker blev tømt for vand, lidt affald blev taget med, og midt i det hele opdagede jeg en smule kriblen i fingrene. En vågnende interesse for haven – jeg havde næsten troet, at den aldrig ville vende tilbage, men den har bare sovet sin vintersøvn, og nu ved jeg, at den vender tilbage med fuld kraft en skønne dag.
Jeg må vist hellere få bestilt nogle sommerblomster…