Det ville være synd at sige, at jeg er ud af en sportsinteresseret familie. Som barn har jeg aldrig gået til sport – mine erindringer om holdsport handler mest om følelsen af altid at blive valgt til sidst, når der skulle vælges hold.
Det afholder mig dog ikke helt fra at dyrke sport, for jeg kan godt lide at leve sundt (ikke at jeg nødvendigvis altid gør det..), og kan også godt lide at holde mig i form, men jeg holder mig mere til de solistiske udfoldelser, og rigtig entusiast bliver jeg nok ikke sådan lige…
Holdgejst har jeg til gengæld oplevet masser af på det musikalske felt, så jeg føler ikke, at jeg er gået glip af noget der.
Men interessant er det at opleve en helt ny verden, når jeg så følger Emil til floorball (hockey), som han nu har gået til i et halvt år. Emil gør ikke noget halvt, så når han begynder på en sport, så går han op i det, og det er skønt at mærke hans entusiasme. I aften overværede jeg en kamp på sidelinien, i forældreflokken, hvor jeg måske stak en smule ud fra mængden, som jeg sad der med kamera og hækletøj. Men hvad gør det – jeg hyggede mig, var stolt som en pave – og lærer måske med tiden at falde ind med passende hepperåb på de rigtige tidspunkter…
Ved ikke hvorfor - men kommer altså sådan til at tænke på Max´ mor, Agnete... HEnde er jeg nemlig også vild med!:-)
SvarSletog den anonyme er altså mig - det tør jeg godt stå ved:-)
SvarSletHe he, det kan jeg godt genkende - altså den med hækletøjet på tilskuerbænken :)
SvarSletJeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den sammenligning, Lisbeth ;o) Men nu har jeg jo heller ikke set Max pinlig - og ja, jeg ved godt, det er en mangel i mine børns opdragelse ;o)
SvarSletRart at vide, at jeg ikke er alene, Mette :o)
Hvor lyder det bare godt med Emils entusiasme! Og jeg kan fint forestille mig dig på tilskuerpladserne med hækletøj og kamera : )
SvarSletAltså! Hvis ikke Emil gav udtryk for at det var pinligt, at du sad med hækletøj og kamera - så er det vel okay?? Jeg mener, her hos os skal jeg nok får at vide, hvad man skal og ikke skal gøre i forskellige sammenhænge, for ja det er vist lidt pinligt, hvis ens mor skiller sig alt for meget ud fra de andre.....
SvarSletKnus fra Pia
Det er så dejligt, når han i den grad går op i noget, Helle :o) Sådan et par timer var jo skabt til håndarbejde...
SvarSletPia, Emil er ikke helt så åbenmundet, tror jeg, når det kommer til, hvad vi skal og ikke skal. Eller også betyder det bare ikke så meget for ham - det er i hvert fald ikke noget, han sådan plejer at udtale sig om... Det kan være, det kommer ;o)