Når sådan en buket roser afblomstrer, kan jeg ikke få mig selv til bare at smide den ud. Jeg synes næsten, blomsterne er endnu smukkere i tørret tilstand, så jeg glæder mig over de afklippede hoveder, der får lov at pynte i en lille asiet…
Gudstjenesten i formiddags var en festlig fastelavnsgudstjeneste med salmedans ved børnekoret, udklædte børn, tøndeslagning og fastelavnsboller efter gudstjenesten. Musikken, jeg havde valgt til indledning og afslutning (præ- og postludium), var i den mere “skæve” ende, jazz til præludium (en lækker swingversion af en sang, jeg kender fra min barndoms søndagsskole, Tak Gud, for hver en nyfødt morgen), og fransk umba til postludium, som jeg har moret mig med at indstudere i de sidste par uger. Sidstnævnte har jeg fundet på youtube, dog i en noget ulden optagelse, så en del af detaljerne fortaber sig – men lyt med, hvis I har lyst:
Og hermed er min ferie indledt. De næste dage bliver stille på bloggen, for vi vil hygge os sammen med familie og venner, og det er lige, hvad jeg trænger til.
Huset er rengjort, symaskinen er pakket væk – sågar juletræet er røget ud i kulden, og vi er klar til afslapning og hygge i godt selskab!
Ha’ en dejlig uge!
Kære Annette! Rigtig god vinterferie. Håber bare I nyder den i fulde drag :-)
SvarSletKnus fra Pia
Mange tak - og i lige måde, Pia :o)
SvarSletKære Annette
SvarSletlæser med glæde din blog - og kan kun billige dit valg af præludium. Det blev takket være en rigtig god kollega spillet ved mit eget blyllup tilbage i 2001 :-)
Lisbeth Munk Madsen, sognepræst i Hvidovre
Det lyder rigtig festligt med tøndeslagning og dans i kirken. Bruger ikke huset selv, men har en god flette veninde som også er organist, dog i Århus. Det er et lidt specielt job. God ferie.
SvarSletKære Lisbeth
SvarSletTak for din kommentar - og velkommen her :o)
Det er også skøn, skøn bryllupsmusik :o)
Og velkommen til dig, Anne :o)
Det er et specielt - men dejligt job, synes jeg :o)
Tak, indtil videre har ferien været rigtig god :o)