lørdag den 13. februar 2010

Efter en laaang dag ved maskineriet…

 

 

Pels i maskinen

 

Det endte faktisk med noget, der ligner et stinkdyr.

Men det holdt også hårdt! Ikke at projektet har drillet mig, det er egentlig gået fint derudad – men det har det bare med at tage længere tid, end jeg lige forestiller mig. Ellers også har jeg det bare med at komme for sent i gang.

Og alligevel siger jeg år efter år, at jeg da snildt lige kan sy… hvad-de-nu-finder-på… til årets kostume.

Og jeg ved godt hvorfor. Det er jo fordi, jeg elsker, at de får fantasien i gang og finder på noget andet end supermarkeds- og legetøjsbutikkernes seriefremstillede superhelte og prinsessekostumer. Og fordi jeg gerne vil støtte dem i at gøre dagen til en fest og komme i en udklædning, de bliver glade for, og som holder til mange timers leg bagefter, og ikke kun lige til fastelavn.

Derfor gør jeg det igen – år efter år.

Og nu vil jeg klappe mig selv på skulderen og nyde en velfortjent kop kaffe!
(Jeg håber at få skudt billeder af børnene i deres udklædninger i morgen…)

5 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på, børnene elsker dig for, at du gør det igen og igen - år efter år... : )
    Og jeg skal da lige love for, at fantasien har været i sving, når man vælger at ville være STINKDYR !!
    Jeg gætter på, det er Emil...

    Du kan roligt klappe dig selv på skulderen! Jeg klapper også lige lidt : Klap, klap... : )

    SvarSlet
  2. Det er flot gået. Tænk, at fremstille et hjemmelavet stinkdyr, nu er det vel uden stank?

    SvarSlet
  3. Det håber jeg også, de gør, Helle... ;o)
    Og nej, du gættede ikke rigtigt denne gang - det er Freja, der har noget med dyr. Emil skal selvfølgelig være antiterroragent ;o)

    Tak, Ravheksen - nej, vi havde ellers foreslået en lille spraydåse med rådden-æg-stank, men den var hun heldigvis ikke med på ;o)

    SvarSlet
  4. Det var dog en fantastisk ide, glæder mig til at se det færdige kostume som jeg meget håber må være med i Falderas idebank. Jeg håber også vi får Emil som antiterroragent at se, det lyder da også ret skønt.

    SvarSlet
  5. Selvfølgelig må de være med i jeres skønne idébank, Marina :o)

    SvarSlet