mandag den 30. april 2012

Endelig…

 

 

DSC01162

DSC01169

DSC01147

DSC01172

DSC01177

DSC01180

 

Så kom foråret – og endda på min fridag!

Hvor pragtfuldt!

lørdag den 28. april 2012

Uden ord…

 

 

DSC01128

 

Det er længe siden, jeg sidst var forbi… – ikke forbi bloggen, for jeg kigger jævnligt til den, om den nu befinder sig vel i sin ensomhed, og jeg bruger stadig min blogliste til at hoppe videre til andre blogs, hvor der er mere liv.

Men i maskinhuset – omme bagved, hvor indlæg bliver til – har jeg ikke været længe.

Der er ikke ord. Det kunne der måske komme, hvis jeg ville, men livet gør så mange knuder, at jeg ikke har ord til meget mere end at holde sammen på det.

Derfor ingen ord her.

Men jeg savner det alligevel lidt. Bloglivet.

Har ikke lyst til, at bloggen helt skal sygne hen – og ikke mindst savner jeg mit incitament til at gå på opdagelse med kameraet.

Derfor gør jeg et forsøg.

Blog uden synderligt mange ord. Jeg kan ikke love at være helt ordløs, for jeg er af natur et snakkehovede – men i udgangspunktet forsøger jeg mig med et billede i ny og næ.

Billeder af min hverdag. Eller hvad der nu trænger sig på. Måske lidt som det plejer at være, forestiller jeg mig – bare uden så mange ord.

Hvis I stadig har lyst til at hænge på, er I hjerteligt velkomne! Hvis ikke, er det helt forståeligt… Men jeg tror, jeg vil nyde, at der kommer en smule liv her på siden igen…