onsdag den 30. juni 2010

Genbrug

 

I går:

 Mormorkylling med det hele

 

Mormorkylling (der i dagens anledning var en unghane og ovnstegt i stedet for grydeditto), med persille-hvidløg-citron-fyld, nye kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og hovedsalat med mormordressing. Hvidløgs- og citronindslaget var et pludseligt påfund, og det er også lækkert – men holder altså ikke helt mormorstilen. Persillen skal smage af persille og ikke andet – så må mere vilde påfund vente til en anden gang (og jeg ved godt, at sådan en gang persille, der har taget midlertidigt ophold i et fjerkræ, ikke ser lækkert ud, men jeg elsker det…).

 

I dag:

 

Kyllingesalat

 

Sommersalat, som jeg husker den fra min barndom – med bønner, ærter, rødløg (der lige har fået et opkog sammen), kyllingerester (der i dagens anledning er unghanerester), kartoffelrester og hovedsalat, og vendt med en mild og venlig olie-eddike-dressing af olivenolie, sherryvineddike (eller hvad du nu har), akaciehonning, salt og peber.

Det er sommermad, når det er bedst!

(og så elsker jeg, når det sådan lykkes mig at bruge “hele dyret”…)

tirsdag den 29. juni 2010

Morgenmad i sol

 

A38, hjemmelavet müsli og nektarin

 

Morgenmad på terassen, stængerne op og masser af sol på.

Brian og børnene er taget afsted, jeg har lige nydt en times tid i ro og fred, inden mit arbejde også kalder.

Bedre start på dagen kunne jeg ikke ønske mig…

Rigtig god solskinsdag til jer!

mandag den 28. juni 2010

Ferieforberedelser…

 

Varmenydning...

 

Det er lige om lidt – det er første gang, jeg skal på de kanter – og det er sammen med hele min skønne familie!

Jeg glæder mig vildt!!!

Hvid uskyld

 

Oldemorfirkanter   Oldemorfirkanter

Oldemorfirkanter   Oldemorfirkanter

 

Før det store Folkloreprojekt kommer for godt i gang, havde jeg lige et hængeparti, der skulle færdiggøres. Jeg har det ikke godt med at have for mange ufærdige ting i gang, det stresser mig – jeg er en afslutter, og har det bedst med at få sat et flueben, inden jeg går i gang med noget nyt.

Og så glæder jeg mig jo til at bruge de ting, jeg laver, og jeg har faktisk ventet på det hvide tørklæde, der skal give lidt ro til mønstrede overdele (ja, altså – det er jo ikke fordi, jeg sukker efter at få et tørklæde på lige i dag, men på en kold aften, eller hvis vejret mod forventning skulle slå om, er det et dejligt let, men alligevel lunt tørklæde).

Tørklædet er lavet af helt almindelige oldemorfirkanter i cremehvidt bomuld, firkanterne er hæklet sammen med luftmasker og kædemasker (kædemaske i firkant 1, 3 luftmasker, kædemaske i firkant 2, 3 luftmasker, kædemaske i firkant 1 osv.). Hele tørklædet er derefter rammet ind af en række fastmasker og en række stangmasker.

søndag den 27. juni 2010

Sommerlykke…

 

 De rødeste, sødeste...

 

Årets første danske jordbær, med knasesukker, mælk og fløde.

Sommer, sol og varme.

Glade, hvinende, vandsprøjtende børn.

Bare tæer i græs.

Havefest i går i skønt selskab.

Mormorbesøg i dag, med kaffebord, dug og guldkanter under parasollen.

Og som altid et bagagerum fuld af overskudsdeling, blomster og løg fra haven, når vi kører hjem.

Tapas med kølig hvidvin.

Og om lidt – et glædeligt gensyn med “You’ve Got Mail” sammen med manden i mit liv.

Kan man ønske sig mere af en weekend?

 

JGS - "Jenne Guer Sawer"

fredag den 25. juni 2010

Andre toner…

 

  Gult som solen

 

Utroligt hvad et par nætter med god søvn kan gøre…. (og skriv mig lige det bag øret til en anden gang!)

Jeg føler mig helt anderledes ovenpå, end jeg har gjort de sidste dage – har endda klaret et par hængepartier, der har hængt længe.

Solen skinner, weekenden er begyndt, og det bliver en rigtig god en af slagsen, kan jeg mærke.

Hurra for sommeren!

torsdag den 24. juni 2010

Grænsen er nået

 

Pelargonie

 

Det er næsten-fredag. I morgen er der sommerferieafslutning i skolen, derefter står weekenden for døren, og det kunne ikke passe mig bedre. Foran venter kun en søndagsgudstjeneste og en forkortet arbejdsuge – og så er der ferie!!!

Og jeg trænger!!!

Den sidste uge har trukket tænder ud, ikke på grund af meget arbejde, nærmere tværtimod – men det er nu, kroppen har plads til at blive hørt. Og jeg hører og mærker, at det er på tide at lytte til min krop, få min nattesøvn og skære ned på ambitionerne.

De sidste uger er gået i højt gear, og når det udmønter sig i manglende overskud, både mentalt og fysisk, nakkespændinger, hovedpine og negativt tankespind, så skal det tages alvorligt.

Det er ikke let for mig, for der er så meget, jeg gerne vil – så jeg må (endnu en gang) øve mig i at se i øjnene, at selv jeg har en grænse, og den skal ikke overskrides. Nattesøvnen er første indsatssted, og der skal skrappe midler til, for selv om jeg godt ved, hvad der er bedst for mig – så er jeg rigtig god til at overhøre det, når jeg nyder min aftenstund og liiige skal strække den lidt mere.

Om lidt vil jeg se dyner, i morgen får børnene ferie, og snart følger jeg efter. Det bliver SÅ godt….

Et postbud kom forbi…

 

 

Garn til Folklore

 

MUMS!!!

onsdag den 23. juni 2010

På sådan en dag…

 

  Vissen - men stadig smuk

 

 

- hvor jeg er lige så vissen som den tulipan, jeg fotograferede for en måneds tid siden – bare fordi, jeg ikke kan snøvle mig i seng om aftenen (og måske også lidt fordi jeg er en halv liter blod fattigere end i morges)…

- hvor det splinternye kamera igen(!) er løbet tør for strøm i utide…

- hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan tage mig sammen til at øve konstruktivt…

- hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan indse det – og gå hjem og nyde solen, for i stedet at arbejde igennem en anden dag…

- hvor det ikke er nok at tælle til ti efter i en rum tid at have ledt sandkassen i SFO igennem efter en jakke, Freja måske – måske ikke – har begravet i sandet…

- hvor et forkølelsessår forskønner min underlæbe...

- hvor jeg ikke orker at høre mere Medina fra Emils lille-bitte bærbare uden bas…

- og hvor jeg bare har godt med medlidenhed med mig selv…

 

- Så er det ekstra godt med den gode iskaffe, en avis og en plads i solen. Nu er jeg næsten medgørlig igen – og om lidt også klar til bål ved søen!

Midsommer

 

På sådan en midsommerdag vil jeg gerne slå et slag for Lange-Müllers smukke melodi til Holger Drachmanns poetiske tekst. Shubidua forstår altid at skrue et godt hit sammen, og jeg har bestemt heller ikke noget imod deres bud på midsommervisen – men det ville være synd, hvis den gamle melodi gik helt i glemmebogen.

Den er indbegrebet af midsommer for mig.

Drachmann har i sin tekst indfanget dansk midsommer på en måde, så jeg bliver helt rørt – jeg lader tankerne vandre til Skagens guldalder, glansbilleder passerer for mit indre blik, selv om jeg ved, at gamle dage aldrig har været bedre end set i bakspejlet, og at nutiden har meget, både godt og skidt at byde på – og tilbage til nutiden bringer jeg den evigt universelle tro på, at freden “kan vindes,  hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde”.

Jeg elsker mit land (og hele den brogede verden!) – og ved midsommer mest!

 

 

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.

Holger Drachmann 1885.

tirsdag den 22. juni 2010

Farveguf

 

Farveprøver

 

Farveprøver studeres, der er mange lækre nuancer, og det er kun pengepungen, der sætter grænser, for hvor er der meget guf at vælge imellem.

Ferien nærmer sig, et godt håndarbejde skal med på de lange køreture og hyggeaftener – og Folklore har ventet. Længe… Jeg har glædet mig til at komme i gang, og nu skal det være.

I modsætning til Anne har jeg ikke et kæmpe lager, når det gælder uldgarn, men de mange farvenuancer skal med på min trøje, og så må dankortet hentes frem. Egentlig en meget god undskyldning, hvis man spørger mig, for et lager kan aldrig blive for stort.

Jeg kan næsten ikke vente, til posten kommer forbi…

mandag den 21. juni 2010

Fyldt på…

 

Løgumkloster refugium og kirke

Billedet er lånt her

 

Efter to weekends med korture og korkoncert, var jeg ærligt talt ikke stemt for at skulle tilbringe endnu en weekend med kor på programmet. Så det var mere af pligt end af lyst, at jeg pakkede kufferten fredag og begav mig til Løgumkloster for at deltage i et kursus med inspiration til korarbejdet – og hvor var det bare en positiv oplevelse! I modsætning til de tidligere weekends var det jo ikke mig, der skulle give og være på. Til gengæld var det mig, der med glæde lod mig fylde på, nød at være sammen med kollegaer, og lod sanserne suge til sig i de fantastiske omgivelser.

Jeg har ikke tidligere været i Løgumkloster, men blev straks begejstret for stedet. Så mange kirke- og kulturinstitutioner samlet på et sted. Så meget historie, flotte gamle bygninger og stemning – alt sammen i en lillebitte by i Sønderjylland. Dybt fascinerende!

Der var ikke tid til at se på byen, så den oplevelse har jeg til gode til en anden gang, men jeg kunne fornemme stemningen, de gamle huse og charmen.

 

Løgumkloster kirke

 

Kurset foregik på Løgumkloster Højskole, et sted, der emmer af liv og ånd, imødekommenhed og livsklogskab. Som en del af kurset, deltog vi i aftensang i den imponerende, middelalderlige klosterkirke, og morgensang i kapitelsalen, hvor man næsten kan fornemme, hvordan munkene i sin tid har levet på samme sted. Vi gik over engen, når vi skulle fra højskolen til kirken – i den skønneste natur. Vi gik igennem glasgangen til refugiet, hvor jeg også sagtens kunne forestille mig engang at tilbringe tid til rekreation og fordybelse. Vi så nodebiblioteket i de dejlige omgivelser under hvælvingerne i den gamle klosterbygning, hvor vi som korledere har mulighed for at tilbringe tid til at dykke ned i de store mængder af repertoire, der findes der.

 

Kapitelsalen

Billederne af kirke og kapitelsal er lånt her

Til morgensangen talte Vita Andreasen, der er en del af forstanderparret på højskolen, bl.a. om forundringsparathed som en pendant til samfundets evige krav om forandringsparathed.

Jeg elsker det ord – forundringsparathed…

Som en dejlig sløjfe på en god weekend, havde vi en søndag herhjemme med masser af liv – gode venner kom forbi, vi nød det dejlige vejr og hinandens gode selskab, lavede mad sammen, grillede, spiste, drak og snakkede, mens børnene legede overalt, både inde og ude.

Nu venter en lille oprydningsopgave, men jeg tager det stille og roligt – på sådan en fridag er der intet, der haster – jeg kan mærke, at sommeren lister sig ind på mig, og jeg har meget godt at forundres over…

onsdag den 16. juni 2010

Hækle-snakke-smovseaften

 

Udsnit af kagebordet

 

En tradition er vist født. En flok søde veninder, der mødes i min stue – for at hækle og blive inspireret, spise masser af kage medmer’, og mest af alt for at røre snakketøjet og nyde at være sammen.

Jeg håber i hvert fald, de har lyst til at gøre det igen, for jeg nyder deres selskab!

tirsdag den 15. juni 2010

Mursten

 

 Mursten

 

I dag er det præcis et år siden, vi overtog denne bunke mursten. Denne skønne krog af verden, som er så meget mere end mursten. Som er rammen om vores liv, om sorger og glæder, hverdage og festdage, grådage og solskinsdage.

I disse dage tænker jeg meget tilbage på, hvordan vores liv så ud for et år siden.

For præcis et år siden stod jeg i stuen og vaskede loftet. 6 timer før havde vi ringet på en dør, der ikke var vores, blev modtaget af det søde par, der dengang var ejerne og deres mægler, snakkede om stort og småt, fik en nøgle og sagde farvel. Og så var huset vores. 6 timer senere lignede det jeg-ved-ikke-hvad, for vores gode håndværkerven havde i den tid, det tog mig at køre Brian på arbejde og indkøbe diverse rense- og malegrej, lavet et kæmpemæssigt hul mellem stue og køkken og var godt i gang med at forvandle førstesalen til ukendelighed. Der var rødt murstøv overalt, og opgaven ville i dag næsten have forekommet mig uoverkommelig. Det var den ikke for et år siden, for med sådan et spændende skridt følger en enorm bunke energi, og med mange villige hænders hjælp blev huset lige som vi kunne ønske det, og om 13 dage er det et år siden, vi flyttede ind i det, der i det sidste år har været rammen om vores liv. Som har lagt mure til sorger og glæder, hverdage og festdage, grådage og solskinsdage. Fire årstider er gået, haven har vist sig fra alle sine bedste sider, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre ramme.

 

Mursten

mandag den 14. juni 2010

Sommer i sigte…

 

Et køkkenhjørne

 

Jeg sidder helt alene, med en kop kaffe, og nyder roen og de vante omgivelser i mit køkken. Udenfor skinner solen, fuglene synger, og jeg fornemmer, at sommeren er på vej tilbage. Den skal være så hjerteligt velkommen.

En weekend har jeg været væk. To døgn. I haven ser det ud som om, det er evigheder. Af begivenheder har der også været mange. Og det har været lang tid at undvære min familie. Men dog kun to døgn. To døgn, fyldt med fart over feltet, hormonramte teenagepiger, film, slik og chips, grin, domkirke-forundring, shopping, regn og blæst, mange, mange skridt, kaffe til de voksne, godmodige drillerier, museums-kiggeri, Tivoli-hvin, gode snakke, gudstjeneste og korsang – og træthed… Det har været herligt at være afsted, godt at være sammen med hinanden i andre omgivelser og under mere afslappede forhold, at grine sammen og komme lidt ind under huden på hinanden.

Og skønt at komme hjem til familien igen.

At have en eftermiddag uden andet på programmet end at suge til os af hinanden. At mærke mine børn. Spille sammen, snakke sammen, putte sammen, være sammen.

For allerede i dag er det deres tur til at tage afsted. For Frejas vedkommende er det en enkelt overnatning på skolen, for Emil er det tre overnatninger på en stor fælleslejr i den nordlige ende af landet for skolens 2.-9. klasse. Dage med masser af gode oplevelser, sammentømrende for klasserne og udviklende for børnene. Hvor jeg under dem det! Hvor jeg glæder mig over, helt gratis og uplanlagt at få en aften i tosomhed med min mand. Og hvor jeg glæder mig til at få dem hjem igen. For tingene har det med at klumpe sig sammen for tiden, og der har ikke været lange dage  med tid til bare at være familie på det sidste, og vi begynder at savne.

Og så er det jo skønt, at det lige præcis er det, vi har i sigte. En lang sommer med nærvær på programmet. En uge i Holland, tæt på Amsterdam, med hele min store og skønne familie – og en uge i Sverige, i et svenskrødt, lille træhus, tæt på Vimmerby og Astrid Lindgrens Verden for os fire. Og lange sommerdage og –aftner i vores dejlige hjem.

Er det så mærkeligt, at jeg glæder mig? 

 

Sverige

Billedet er lånt her

fredag den 11. juni 2010

Op med hovedet, ven!

 

Valmue

 

En fantastisk, farvemættet, krøllet og mystisk kæmpevalmue fik jeg af min veninde, da hun var på besøg den anden dag. Den syntes, det var lidt hårdt at komme ind og skulle bo i en vase, så næste dag hang den med hovedet – og jeg overvejede at klippe hovedet af (altså blomstens!), så den kunne flyde i en skål vand i stedet. Men fik aldrig gjort noget ved det – og pludselig opdagede jeg i går, at den havde fået livsmodet tilbaget og rettet hovedet op.

Jeg har nydt dens skønhed, og da jeg i morges kom anstigende med kameraet for at forevige den, opdagede jeg, at det var i sidste sekund. Den havde valgt at åbenbare sit inderste, for derefter, da jeg havde skudt billedet, at smide det sidste pynt, så den nu står med hovedet bart. Men stadig smuk.

Jeg ønsker mig kæmpevalmuer i haven…

Og nu må jeg hellere få pakket. Foran venter en hæsblæsende weekend i Århus med pigekoret. Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg hellere have tilbragt weekenden hjemme med familien – men jeg ved, at det bliver hyggeligt og sjovt, når vi først er i gang.

Hep, hep!

Rigtig god weekend til jer!

onsdag den 9. juni 2010

Ny genbo

 

  Freja og en veninde på eventyr

 

Lige uden for vores vinduer har vi den skønneste udsigt. På grunden overfor lå engang et dobbelthus ligesom vores – og som de andre, der ligger i denne nederste del af vores gade. Husene blev bygget til jernbanearbejderne i 1920’erne, og de er alle bygget efter samme forskrift. Da vi f.eks. skiftede døren mellem stue og køkken ud med dobbelte, franske døre, fik vores nabo den aflagte, gamle dør, da hans trængte til udskiftning. Det er sjovt, at det er de samme døre, trappegelændre osv., der går igen, hvor de ikke er skiftet ud med nyt.

Huset, der lå overfor vores, brændte, blev revet ned, og siden har grunden fået lov at vokse til. Bag grunden var svinestaldene, der udgjorde Herning og Omegns Eksportmarked.

 

Eksportmarkedet, som nu er jævnet med jorden

Billedet er lånt af Herning Folkeblad

 

En jævn trafik af svinetransporter har der været uden for vores hoveddør, men det er heldigvis fortid. Svinestaldene er lige blevet revet ned, huset ved siden af den tomme hjørnegrund venter på samme skæbne, og om et halvt års tid forventer vi, at de påbegynder et større byggeri. Den 3000 kvm store grund, der strækker sig herfra og ud til rundkørslen, der hilser velkommen, hvis man kommer ad motorvejen fra Silkeborg, skal huse den nye retsbygning, der efter lokalplanen skal ligge helt ud til fortovskanten lige over for vores hoveddør.

 

Ny retsbygning Ny retsbygning 

Billederne er lånt fra Hernings Huse

Jeg skal være den første til at hilse byudvikling velkommen, det er godt, at der kommer tidssvarende og gode forhold for retten, og vi var også forberedt på, at bygningen sandsynligvis ville komme til at ligge overfor vores hus. Vi havde bare fået at vide, at der ud til vores vej ville være parkeringspladser, og de ville unægteligt have taget  lidt mindre lys fra vores stue, end en høj bygning vil gøre.

Når det er sagt, er jeg glad for, at det er forsiden af huset, og ikke haven, der vender mod nybyggeriet – og så er jeg jo nysgerrigt anlagt og synes, det bliver enormt spændende at følge byggeriet og alt det liv, vi vil få uden for vores fordør.

Og så vil vi nyde udsigten, så længe vi har den – og børnene vil nyde en spændende, blomsterrig naturgrund, der kan bruges til alt lige fra camoufleret spionage i græsset til blomsterplukning, der kommer mine vaser til gode.

 

Vaseguf

tirsdag den 8. juni 2010

Rhododendron-fest

 

 

Rhododendron

 

Haven er fyldt med farveklatter – og jeg er dybt fascineret af de mange forskellige udtryk og former, der er i de forskellige variationer over samme slags plante.

Og på en overskyet dag som denne, vil jeg lade en rest solskin fra i søndags lyse op og sprede lidt kulør og humør.

Min favorit lige nu er denne koralfarvede farveeksplosion med en skøn, orange plet lige over støvdragerne.

 

 Rhododendron

Rhododendron

 

Helt anderledes i udtrykket er denne romantiske, hvide rhododenron, med lyserøde kanter – det er jo ren marengs.

 

Rhododendron

Rhododendron

 

Og så kan jeg slet ikke stå for denne lille hvide miniversion. Så sart og ren og uskyldig ser den ud!

 

Rhododendron

Rhododendron

søndag den 6. juni 2010

Sæsonafslutning

 

 Syren

 

Sommerferien nærmer sig med raske skridt – før vi ser os om, er det vores egen, der banker på, men inden vi når så langt, er det kirkens kor, der gør klar til at lukke ned for sæsonen. Det bliver gjort behørigt, der bliver lagt tid og kræfter i sagen, men jeg tror også, det er godt for korene at få de gode oplevelser med, dem der gør det lidt sjovere at synge i kor og lidt lettere at leve med de mere grå hverdagskorprøver, hvor der nogle gange skal terpes, indtil satserne fungerer, som de skal, og det bliver til rigtig god musik.

I går var det børnekoret, der var på tur – vi tilbragte hele dagen i Djurs Sommerland, og til det brug kunne man da ikke drømme om mere fantastisk vejr! En gang soleksem på fødderne kostede det mig – og en skoldet femtedel af ryggen (den, jeg ikke selv kunne nå med solcremen) – men bortset fra den slags småting, gik turen rigtigt godt. Vi var to voksne og syv børn afsted, og børnene prøvede forlystelser, spiste slik, svømmede i vandland og var lige så trætte, som man skal være efter sådan en dag, da vi vendte tilbage til Herning.

I aften har vi sommerkoncert, hvor begge kor deltager, forældre og andre interesserede fylder kirken op, og ikke et øje vil være tørt, når korene synger, med og uden fagter og “salmedans”. Derefter holder børnekoret sommerferie – pigekoret slutter med hygge her hos mig i den normale korprøvetid på torsdag, og så lige en weekendtur til Århus, hvor vi skal i ARoS, domkirken, Tivoli, på shopping og synge til en gudstjeneste i byen.

Så er jeg også helt klar til at sende pigerne på sommerferie, og jeg vil nyde roen og freden til oprydning, arkivering og ikke mindst fordybelse ved orglet i de sidste uger, inden jeg selv går på ferie.

Lige nu har jeg bare fri, og jeg vil nyde et par timer i haven, inden det går løs med de sidste prøver og koncerten i aften – og ja, jeg skal nok huske solcremen, og i dag har jeg en skat til at hjælpe mig med ryggen…

 

Syren og en flittig bi

fredag den 4. juni 2010

En kølende pause

 

Iskaffe

 

Lige dér, på min yndlingsplet, i døråbningen til havestuen, sidder jeg og lader mig gennembage af solen. Med udsigt til den skønneste have, med Isabellas havebog i hånden, med børnenes stemmer i øret, og med planer om ingenting.

Efter en stund i varmen, er det tid til solcreme til store og små, og noget koldt til ganen. Børnene får juice med isterninger, jeg trænger til en kop kaffe, men ikke af den varme slags. Nej tak, må jeg osse be’ om noget is…

Blenderen mixer hurtigt 1½ tsk neskaffe, 2 dl minimælk og et godt skvæt ahornsirup. Den får lov at køre, til der er godt med cremet skum, og så er det bare op i et højt glas med kaffen, og masser af isterninger oveni.

Og så kan jeg vist godt lige holde til en omgang mere i solen… Aaaah…

Solglimt

 

Stjernedrys

 

Solen spreder guld i vores gang, med lidt hjælp fra Frejas pailletbesatte discokasket.

Foran venter en solskinsfredag, der ser ud til at blive helt fantastisk.

Glædelig sommerdag!

torsdag den 3. juni 2010

Verdens bedste bolognese, meine Meinung nach…

 

Spaghetti bolognese

 

1 hakket løg og hakket hvidløg svitses i olivenolie.

500 øko-oksehak brunes – det skal egentlig ske hver for sig, men jeg plejer nu bare at hælde kødet op til løgene.

5 kviste frisk timian tilsættes sammen med 2 dl rødvin.

2 fintrevne gulerødder og 1 dåse hakket tomat kommes i bolognesen, der krydres med salt og peber og simrer i mindst 30 minutter, men gerne i flere timer. Rør jævnligt, og tilsæt lidt vand, hvis den bliver før tør.

Smag til, og server med fuldkornsspaghetti og masser af friskrevet parmasan.

Jeg laver normalt en ordentlig skudefuld af gangen og fryser ned i passende portioner. Så har jeg hurtig mad til en lang arbejdsdag som i dag – og begrebet færdigmad får pludselig en meget bedre klang…

I baggrunden er en salat fra årstidskassens opskrift – et halvt monsterløg (ja, det hedder det – og det ER megastort!) skæres i papirtynde skiver, krydres med en knivspids sukker, flagesalt og peber, og citronskal og lidt -saft (vi var udgået for citron og brugte citronolie) – trækker i 10 minutter.

Bønner dampes (i kassen var gourmetbønner, men de nåede at gå i fordærv, inden jeg kom så langt – så det blev ganske udmærkede, frosne bønner) – blandes med to tomater i tern, vendes med olie, citronsaft (olie + citronsaft = citronolie ;o)), salt og peber. Toppes med løgene.

Som altid enkelt og godt. Jeg tror nu, jeg holder en pause fra årstidskassen. Jeg har sådan set været godt tilfreds, men nu trænger jeg til at vælge selv blandt alle de nye, danske grøntsager, og så kan det jo være, jeg forsøger mig med en af de andre kasser, når jeg engang trænger til nye indspark.

tirsdag den 1. juni 2010

Tirsdagsmorgen

 

En lille leg florerer i blogland – og nu også på Kammertonen:

Morgenens nedtur var, at clockradioen ubønhørligt vækkede mig kl. 6.15 – også selv om det igen-igen var lykkedes mig at komme for sent i seng i går. Jeg lærer det vist aldrig…

Morgenens optur – en rask gåtur i solen. Endnu en sommerdag banker på, og den slags er da bare lige til at gå ombord i…

Udenfor mit vindue er udsigten til min skønne have – blomstrende æbletræer, tulipaner på sidste vers, rhododendron og grønt-grønt-grønt. Jeg bliver aldrig træt af at se derud, og da slet ikke i denne tid.

I mit fjernsyn kører ingenting. Jeg ser meget lidt fjernsyn, og da slet ikke om morgenen. Til gengæld er radioen indstillet på P2 – den bedste måde at starte dagen på efter min mening.

Jeg vil til at høre J.S. Bachs triosonate i G-dur for orgel – som er den, jeg øver på i øjeblikket, og om lidt er jeg smuttet i kirken…

Mit tøj er lunt, trods vejrudsigten, for i kirken er der koldt!

I dag vil jeg nå at plante de sidste spirer ud – der er både løvemund i hobetal, nogle forkølede stokroser, jeg håber, vil overleve – og så har jeg frø af klokkeblomst og stolt kavaler, der skal spredes på udvalgte pletter. Måske bliver plænen også slået, hvis klaveret virkelig spiller…

Men jeg vil hellere… Det er faktisk det, jeg allerhelst vil. Men bagefter vil jeg nyde en rolig stund i solen, måske med en kop kaffe eller en saftig nektarin. (Ja, okay – jeg vil selvfølgelig hellere tilbringe en måned sammen med min familie i Italien!)

I min vindueskarm er masser af pelargonier, og selvfølgelig et par stearinlys. Jeg elsker pelargonier, og der er gået sport i at få dem til at blive til mange. Hver gang, en er ved at blive ranglet, klipper jeg den ned, sætter toppen i vand, og før man ser sig om, har den slået rødder, og jeg har en ny plante! Om lidt skal nogen af dem flyttes udenfor.

Dette billede har I aldrig set – og nu skal det snart til at være, hvis det skal ligne – for på mandag skal jeg på frisørskolen igen, og man ved aldrig, hvad det ender med…

 

Undertegnede i højt humør...

 

Hvis nogen har lyst til at tage stafetten op, griber I den bare!

Ha’ en dejlig solskinstirsdag.