mandag den 28. juni 2010

Hvid uskyld

 

Oldemorfirkanter   Oldemorfirkanter

Oldemorfirkanter   Oldemorfirkanter

 

Før det store Folkloreprojekt kommer for godt i gang, havde jeg lige et hængeparti, der skulle færdiggøres. Jeg har det ikke godt med at have for mange ufærdige ting i gang, det stresser mig – jeg er en afslutter, og har det bedst med at få sat et flueben, inden jeg går i gang med noget nyt.

Og så glæder jeg mig jo til at bruge de ting, jeg laver, og jeg har faktisk ventet på det hvide tørklæde, der skal give lidt ro til mønstrede overdele (ja, altså – det er jo ikke fordi, jeg sukker efter at få et tørklæde på lige i dag, men på en kold aften, eller hvis vejret mod forventning skulle slå om, er det et dejligt let, men alligevel lunt tørklæde).

Tørklædet er lavet af helt almindelige oldemorfirkanter i cremehvidt bomuld, firkanterne er hæklet sammen med luftmasker og kædemasker (kædemaske i firkant 1, 3 luftmasker, kædemaske i firkant 2, 3 luftmasker, kædemaske i firkant 1 osv.). Hele tørklædet er derefter rammet ind af en række fastmasker og en række stangmasker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar