onsdag den 31. marts 2010

Påskedage

 

Påske i stuen  

 

Påske er for mange ensbetydende med en lang række fridage – også for min familie. For mig betyder påske masser af arbejde, men af den rigtigt meningsfyldte slags.

Og samtidig betyder den masser af hygge efter arbejdstid med den ferierende familie, forår, havetid, forårsblomster og pynt i stuen, skønne påskesalmer og påskeæg.

Og den er lige her.

I morgen starter helligdagene, gudstjenesterne er forberedt, og i dag har vi haft besøg af min søde mormor. Hun er 79 år og heldigvis stadig meget frisk, selvom man også kan begynde at mærke, at alderen sætter sine spor. Hun har længe gerne villet besøge os og se vores nye hjem, og i dag lykkedes det hende mobilisere kræfterne til at tage turen fra Holstebro og tilbringe en eftermiddag sammen med os. Hvor var det dejligt. Hun var SÅ glad for, at hun gjorde det, og det er jeg også!

 

Eftermiddagshygge  Eftermiddagshygge

mandag den 29. marts 2010

Er det ikke fantastisk…

 

Legende børn

 

…når ens to kære kan løbe rundt i en solstribe kl. 18.30 og lege i en nyvågnet forårshave?
Hele eftermiddagen er tilbragt derude, afblomstrede hyacinter fra hele vinteren er plantet ud, så de kan glæde os igen næste år, og græsplænen blev revet igennem. Sådan en solskinsforårseftermiddag gør godt, helt ud i storetæerne…

fredag den 26. marts 2010

Pausebillede #2

 

Krokus i haven

 

Det meste af familien har ferie. Jeg nøjes med en friweekend, og det er nu heller ikke så ringe endda…

Den skal tilbringes sammen med hele min dejlige søskendeflok, og OM vi glæder os…

Rigtig god weekend til jer!

tirsdag den 23. marts 2010

Blomster i sol…

 

 Blomster i sol

 

Lidt blomsterforsøg med hæklenål og glade farver – i en solstribe i havestuen for første gang i år, og Freja, der læser for mig ved siden af. Det er altså en helt, helt okay måde at lande på efter min mening!

 

Blomster i sol

 

Blomsterne kan nærstuderes her – ideen fik jeg fra hende her

mandag den 22. marts 2010

Mavefryd

 

 Forår i stuen

Forår i stuen   Forår i stuen

 

Jeg har haft en helt fantastisk weekend! Med hygge hos gode venner fredag aften, og en helt-alene-tur til Slagelse lørdag-søndag. Bare mig. I tog, med tid og ro til strikketøj og læsestof, med det spirende forår susende forbi og hvor man ikke skal andet end bare at være. Det er bare lykken for mig, at køre med tog. Ikke mindst, når turen er fyldt med forventninger om alt det rare, der venter. Om fødselsdagsfest hos en god veninde fra studietiden, om hygge med alle veninderne fra dengang, der stadig er blandt mine bedste veninder, masser af øl, grin og gode snakke, med et lille kig forbi min far og hans kone, og med overnatning hos min yndlingssøster og tid til snak også der. Og det hele var lige så skønt og godt og dejligt som forventet!

Så kan man da ikke være andet end rigtig grundglad sådan en mandag formiddag.

Og så er det da ingen sag at gøre klar til en fødselsdagsfejring i eftermiddag, hvor hele Emils klasse kommer forbi. Det plejer at gå som smurt, når den klasse kommer på besøg, så jeg forventer gang i den, men på den gode måde. Og så gør det ikke noget, hvis jeg er lidt træt i aften. Så er det helt i orden at flyde ud på sofaen…

 

Forår i stuen

fredag den 19. marts 2010

Dagens forårsbillede

 

Forår i krukker og potter

 

Aaaahhhh…

 

Den sødeste lille stedmoder...

torsdag den 18. marts 2010

Totalt grineren

 

Sko, håb og kærlighed

 

Fire hylende morsomme singlepiger har underholdt mig, to veninder og resten af den fyldte sal i Herning Kongrescenter i aften.

City Singler, aka Anne Louise Hassing, Sofie Lassen-Kahlke, Trine Gadeberg og Vicki Berlin lagde vejen forbi Herning på deres turné rundt i det ganske, danske land – og intet emne var for helligt eller for langt under bæltestedet til at blive taget under kærlig behandling i showet med undertitlen sko, håb og kærlighed.

Kvindesatire, når den er bedst – og sjovest for kvinder især – selvom en overraskende stor mængde mænd også (ufrivilligt?) havde fundet vej til salen.

Det var skønt at få lattermusklerne rørt, og sådan en aften i godt selskab og med god underholdning skulle man faktisk unde sig selv med jævne mellemrum…

onsdag den 17. marts 2010

Frøsæson

 

Det er skønt at mærke, hvordan foråret trænger sig mere og mere på. Da jeg var ude med affaldsposen for et øjeblik siden, indsnusede jeg den milde aftenluft – og havde bare lyst til at blive stående i den fantastiske luft, der i dén grad varsler nye tider.

Et sikkert forårstegn er det også, at jeg (endelig) har bestilt blomsterfrø. Begrænsningens kunst er som altid svær, når jeg sidder med alle muligheder åbne, og i virkeligheden synes jeg ikke, vores nye have levner meget plads til fri leg. Men det kan vi heldigvis bare lave. Så ned i kurven røg den ene frøpose efter den anden…

Og jeg glæder mig, til det bliver tid at høste resultaterne.

 

Ærteblomster Løvemund Klokkeblomst Ridderspore

 

Og stokroserne, som forhåbentlig vil glæde os med deres fantastiske blomsterflor næste sommer…

 

Stokrose Rice stickers

 

Lidt småting røg der også med i kurven, nu jeg var i gang – etikketer til sylteglassene – og et par clox, bare fordi de er så fantastisk glade og gode at gå i. De praktisk talt bor på mine fødder, så et reservepar ville ikke være af vejen…

 

Clox fyrfadsglas

 

Uhm…, nu kan foråret bare komme an!

Billederne er lånt fra Isabella Smith og Nordhjem

mandag den 15. marts 2010

Den bedste start på en ny uge…

 

Højt at flyve...

 

…må da uden tvivl være sådan en lang, rask gåtur, med armsving og hele kroppen i brug.

Med højt til loftet, så tankerne kan svæve frit.

Med masser af solskin og fuglefløjt på.

Det er kræs!

 

(Og så er jeg så glad for, at jeg mine skønne hus-fe-engle endelig fandt deres plads og fik luft under vingerne!)

søndag den 14. marts 2010

Flødeskumsfronten…

 

En rigtig hyggelig weekend har vi haft, med familiebesøg og fødselsdagsfejring. Til sidst en gåtur i solskin og hygge med frugtfad i sofaen.

Til eftermiddagskaffen i går var flødeskum det gennemgående tema. Fødselsdagsbarnet havde ønsket rugbrødslagkage, pandekagekage og varm kakao med flødeskum. Dertil svarede de sundhedsfanatiske (ahem…) forældre, at så skulle der også frugt på bordet, hvis ikke alle gæster skulle trilles ud herfra. Det var der nu ingen protester imod, for fødselaren går også lejlighedsvist op i, hvad der er sundt.

 

Rugbrød på den fede måde 

 

Rugbrødslagkagen er jo næsten helt sund, men også kun næsten, for den er fyldt med hoftecreme af den bedste slags.

5 æggeblommer piskes godt med 200 g sukker. 1½ spsk kartoffelmel, 2 tsk bagepulver og 1 spsk kakao blandes med 125 g revet fuldkornsrugbrød (det giver den bedste kage, synes jeg, med masser af bid), og vendes i æggemassen. 5 æggehvider piskes stive og vendes i dejen med en skraber. Dejen hældes i en springform (hvis man er doven som jeg, forer man den med bagepapir) og bages ved 190°, til den er gennembagt (i min ovn tog det op mod en time, men tjek den med mellemrum efter en halv time).

Til fyldet piskes creme af et halvt brev kagecreme (eller lav den selv), og ¼ l fløde piskes til skum. Gem evt. lidt fløde til pynt, og bland resten med cremen, 100 g revet chokolade og 50 g hakkede mandler.

Bunden flækkes, lægges sammen med fyldet og pyntes evt. med flødeskum og lidt revet chokolade.

 

Pandekagekagen

 

Pandekagekagen er efter bedste Peddersen og Findus opskrift. Bag en stak pandekager (brug din bedste opskrift – jeg brugte en neutral uden krydderier, og brugte hvedemel med klid). Blend en posefuld jordbær og bland dem med ½ l fløde, pisket til skum. Lægges i lag med pandekagerne og pyntes efter behag. Emils lille kusine på 1½ år syntes nu, det var noget mærkeligt noget, at man skulle skære et stykke og ikke bare tage en pandekage fra oven, men vi andre syntes, kagen var lækker og ikke nær så tung som den udgave, jeg lavede for et par år siden med syltetøj og flødeskum.

 

Puuust

 

Og så står den vist på gulerødder resten af ugen…

fredag den 12. marts 2010

Hov…

 

Hvad skuer mit øje…

Du ligner da…

 

Snetilbagetog

 

Lad mig lige gå lidt tættere på…

Du skulle vel aldrig være…

 

Snetilbagetog

 

Jo, det er minsandten vores græsplæne, der er dukket op til overfladen.

 

Græs!

 

Hjerteligt velkommen tilbage!

Lidt forsømt og træt ser du ud, men jeg er sikker på, at du nok skal komme efter det. Og jeg glæder mig, til vi igen skal tumle os på dig. Ligge på dig og slikke solens stråler. Mærke dine bløde strå mod bare tæer. Nyde din friskgrønne farve.

Og hvad gemmer sig der, helt omme bag skuret, blandt rådne æbler og mos. Det er jo minsandten to små, skrøbelige vintergækker, der har vovet sig frem. Det er ikke engang nogen, vi har haft med. Det er ren bonus.

 

Vintergækker

 

Og når jeg nu kigger rigtig godt efter, så er de der jo rundt omkring. Små spirer, der forsigtigt kigger op – spejdende, om det nu er ved at være tid. – Ja, det er det! Kom bare frit frem! I er så hjerteligt velkomne!!!

 

Spirer

Spirer

torsdag den 11. marts 2010

Tolv

 

Emil

 

Vores store, seje, følsomme, legeglade, humoristiske, fantasifulde og ikke mindst kærlige dreng bliver 12 år i dag. 12 år!!! Ikke til at fatte. Men meget forståeligt, at solen valgte at brage igennem, da han med skoletasken på ryggen og forventningsfulde øjne gik dagen i møde. At have fødselsdag er noget helt særligt. Også når man bliver 12 (og 36 for den sags skyld…).

12 år er en dejlig alder. En spændende alder. Puberteten banker på, selvstændigheden og personligheden udvikles, og det er meget spændende og givende at følge fra sidelinien. Samtidig er legebarnet stadig i god behold, hvilket jeg forøvrigt håber, det vil blive ved med at være…

En dreng med et dejligt stort omsorgsgen, med en skøn humor, med en selvstændighed, der nok bryder sig om, hvad andre synes, men også tør følge sine egne veje.

Tillykke med fødselsdagen, Emil, min skønne, store dreng!

onsdag den 10. marts 2010

Enkelt og godt…

 

Grønt...

 

For at få lidt grønt tilbehør til vores kalkun i chokolade/chili rest fra fryseren, gik jeg på rov i grønsagsskuffen – og endte med en sammensætning, der i al sin enkelhed var meget lækker.

En squash i halve skiver.

En fennikel i tynde skiver.

En sød, rød peberfrugt i tern.

Steges i olivenolie ved høj varme – bare i et par minutter – grøntsagerne skal stadig have bid.

Drysses med seasalt og friskkværnet peber.

Mums!

tirsdag den 9. marts 2010

Farveglad kæmpeterning

 

  Puf

 

Sådan ser den ud, puffen – i al sin farverigdom – lige som jeg forestillede mig den. Jeg er rigtig glad for den, den spreder liv i stuen og snakker godt med det hæklede tæppe.

 

Puf

 

Firkanterne er hæklet med nål str 4,5 i såkaldt heavy bomuld (det tykke fra stof og stil) – der er også brugt almindeligt, tyndt bomuldsgarn, hvor farven ikke kunne fås i den tykke udgave, bare lagt dobbelt.

Firkanterne er hæklet sammen ved at lægge dem vrang mod vrang og hækle fastmasker hen over kanterne. En fin løsning, synes jeg.

 

Puf

mandag den 8. marts 2010

Rigdom…

 

Tåget morgen

 

Tågen har sænket sin dyne over vores hvide verden, og jeg bruger fridagen til at rekreere oven på en begivenhedsrig, men dejlig weekend.

Min farmor blev begravet i lørdags – på den smukkeste solskinsdag, med al sneen som en skøn, skøn kulisse. Det var trist og sørgeligt, men også en rigtig god dag. Vi stod sammen om at forrette begravelsen – min fætter var præsten, min lillebror kirkesanger, min far var bedemand og jeg selv spillede til begravelsen. Det føltes rigtigt godt, at det var os, der kendte og holdt af min farmor, der var sammen om at gøre det så smukt og godt som muligt. Og så er det guld værd, at vi er en familie, der tør vise vores følelser. Det er helt i orden at græde sådan en dag (og alle andre dage) – også selvom hun var meget gammel og senil. Der blev uddelt knus i massevis, og hvor var det godt bare at være sammen, og udveksle minder og gode grin mellem tårerne.

Derudover har weekenden budt på masser af inspiration til korarbejdet, skønne, skønne stunder med de dejligste venner, snak, grin og alt, alt for lidt søvn. Men hvad gør det – når man så kan sidde her på sin fridag og tage det stille og roligt – og bare føle sig så ufatteligt rig…

fredag den 5. marts 2010

Det var ikke sådan ment…

 

Altså, jeg sagde jo bare, at lidt glimmerdrys med sol på er smukt, og nok skal smelte igen…

Derfor behøver man jo ikke ligefrem få nye 30 cm sne læsset i nakken, vel??!

Bortset fra det, så var det da en smuk, tyst tur hjem gennem et snekaos, der har lagt byen øde.

Hjemturen var fra et fantastisk, inspirerende kursus i korledelse, der står på hele weekenden. Desværre kommer jeg ikke med til hele kurset, så jeg suger til mig af al den skønne inspiration i den tid, jeg er med. Kurset foregår i Herning, så jeg sover hjemme – men i morgen tidligt er jeg klar igen!

torsdag den 4. marts 2010

Glimmerdrys

 

Glimmer

 

Jeg kan altså ikke rigtigt finde noget negativt at sige om nattens snefald. Jo, jeg ved godt, at solen lige havde gjort en ihærdig indsats for at smelte den gamle sne og is væk (og tusind tak for det!) – men at frøken marts syntes, de grå driver trængte til et lille drys glimmer, er der da ikke noget at sige til. Og se lige, hvordan solen spiller i sneen – ren magi og tryllestøv!

Jeg har lige gået en skøn, lang tur i solskin og fuglesang – noget der efterhånden er ved at være en rigtig god vane.

Nu er jeg klar til en lang arbejdsdag, der slutter med en koncert, jeg skal spille i Ikast i aften sammen med organisten der. Det glæder jeg mig meget til!

Ha’ en dejlig dag!

 

 Glimmer  Tryllestøv

tirsdag den 2. marts 2010

Bliver hun da aldrig færdig?

 

Oldemorfirkant

 

Nu må hun da snart have hæklet de lapper sammen til et pufbetræk, kunne en og anden måske tænke…

Og nej, det tager da heller ikke lang tid, når jeg først kommer i gang.

Men der har været andre prioriteringer… Min skønne veninde har haft fødselsdag, og jeg har hæklet en pude til hende. Samme slags oldemorfirkant som til puffen – sødt elefantstof fra Stof og Stil på bagsiden, pyntet med de skønneste svampe. Hvis man kigger den godt efter i sømmene, kan man godt se, at det gik lidt hurtigt med at blive færdig til sidst, inden vi kørte op til min farmor i lørdags – men det kan man jo bare lade være med…

Puden er i hvert fald glad – og det blev veninden også :o)

(og vi havde forøvrigt en fantastisk aften sammen lørdag, mens Brian holdt fødselsdag for en flok (herregode) venner – men det er en helt anden historie…)

 

...med elefanter...

... og svampe

mandag den 1. marts 2010

Et langt liv…

 

Hyacint

 

Et langt liv er slut.

Min farmor døde natten til lørdag, 91 år gammel. Hun var meget senil, kunne ikke kende os til sidst, og de sidste par år har hun været meget dårlig. Så det var længe ventet og ønsket, at hun kunne få lov til at få fred.

Jeg tog børnene med på plejehjemmet, hvor vi så hende ligge i sin kiste – hun lå så fredfyldt og fin, en meget lille dame (de sidste år har tæret hårdt på hende, så hun vejede til sidst kun omkring 35 kg). Vi sang et par salmer på plejehjemmet, hvor mange fra familien var med, og plejehjemmets beboere og ansatte. Vi hørte en salme fra det gamle testamente, salme 23, om at Herren lader os ligge på grønne vange og leder os til hvilens vande. Jeg tror, at min farmor nu er i Himlen – hos Gud og hos min farfar, som vi mistede pludseligt for 14 år siden. Og jeg tror, at hun har det skønt deroppe.

Selvom jeg mentalt har taget afsked med hende for længe siden, efterhånden som hun blev mere og mere senil, var det alligevel meget bevægende at være med i lørdags. Et menneske, der stod os nær, er borte. Et langt liv, fyldt med meget modgang, men heldigvis også medgang, er slut. Minderne har vi, mange gode minder fra årene, hvor hun var frisk og i fuld vigør i sit lille husmandssted.

Vi fulgte hende til kirkegårdskapellet, og fulgtes ad hjem til min farbror, hvor vi nød at være sammen med hinanden, snakke om minderne, de sidste dage, begravelsen og hvad der ellers faldt os ind.

Jeg var rigtig glad for at være med i lørdags, og jeg var glad for at have børnene med, så de kunne sige farvel til deres oldemor, opleve døden på en udramatisk måde og vide, at den er en del af livet.