Nu må hun da snart have hæklet de lapper sammen til et pufbetræk, kunne en og anden måske tænke…
Og nej, det tager da heller ikke lang tid, når jeg først kommer i gang.
Men der har været andre prioriteringer… Min skønne veninde har haft fødselsdag, og jeg har hæklet en pude til hende. Samme slags oldemorfirkant som til puffen – sødt elefantstof fra Stof og Stil på bagsiden, pyntet med de skønneste svampe. Hvis man kigger den godt efter i sømmene, kan man godt se, at det gik lidt hurtigt med at blive færdig til sidst, inden vi kørte op til min farmor i lørdags – men det kan man jo bare lade være med…
Puden er i hvert fald glad – og det blev veninden også :o)
(og vi havde forøvrigt en fantastisk aften sammen lørdag, mens Brian holdt fødselsdag for en flok (herregode) venner – men det er en helt anden historie…)
Hej søde. Hvor er det skønt at se billeder af sådan en smuk pude - men endnu mere fantastisk er det at tage et kig i sofaen - og se at den står der - helt ægte!!! Tusind tak endnu engang - den er bare smuk og dejlig - som dig.
SvarSletTusind tak for dine dejlige ord, Lisbeth! Jeg er så glad for, at du er glad for den :o)
SvarSletHvor er den flot, din pude ;-)
SvarSletMange tak, Jeannette Mariae - jeg har også lyst til at lave en til mig selv ;o)
SvarSletOg jeg har en veninde som vil høre om hun kan bestille en...? Kan du ikke lige overveje om det er muligt? -knus
SvarSlet