mandag den 29. oktober 2012

Freja

 

 

Flag med sol på

Forventningsfuld

Pyntet

Begavet

Smuk 11-årig...

 

For 11 år siden var det mandag – ligesom i dag. Ikke en hvilken som helst mandag, men den mandag, hvor jeg blev mor til en dejlig pige.

Også dengang var der rutcheture i mit liv, jeg var separeret for første gang, i fuld gang med at finde mine ben, samtidigt med at jeg fik ansvaret for det dejlige lille væsen, som jeg havde god tid til at være i symbiose med. Og som siden har udviklet sig til en skøn pige, der nu mere og mere står på egne, til tider vaklende, men også stærke ben i et liv, der også byder hende både glæder og rutcheture.

Mens fødselsdagsbarnet er i skole, går jeg og hygger mig med oprydning efter en hyggelig fødselsdagsfest i går. Jeg nyder tiden og roen til at tænke tilbage på årene, der er gået, at filosofere lidt over livet, som det kan forme sig, og at være taknemmelig over alt det, der bliver mig givet.

Og glæder mig til igen at få børnene hjem til en eftermiddag, der ikke skal rumme andet end tid, ro, hygge, lidt godt i maven og hvad fødselsdagsbarnet ellers kunne tænke sig.

torsdag den 25. oktober 2012

Her er så stille…

 

 

Solskin

 

… både her i stuen – det er dagen, før børnene igen fylder den med liv, og jeg glæder mig.

… men også på bloggen – og det skyldes egentlig mest, at mit hoved er fyldt med ting, der er for private til at blive luftet her. Og så, at dagene suser forbi uden at levne mig de store pauser.

Men jeg har det SÅ godt. Har fantastisk meget at glæde mig over, og selvom der stadig er sten i vejen og tider med udfordringer og nedture, så er jeg ved godt mod. Jeg ser lyst på fremtiden, og den smiler til mig.

Og det kan man da kun være taknemmelig for!

tirsdag den 16. oktober 2012

Ude godt…

 

 

Hjem

 

- men hjemme er nu bestemt også godt!

Og hvor er det dejligt at lande her efter et par skønne feriedage hos familien – og mærke, at det er mit hjem. Og børnenes hjem. At vi alle hurtigt lander, finder os tilrette og har det godt her.

Mit hjem bærer præg af, at det er midlertidigt. Der er ikke meget på væggene, jeg sover stadig i gulvhøjde, og levende lys er stadig en nødvendig, men bestemt også meget hyggelig lyskilde.

Og det har jeg det helt fint med. Her er hyggeligt og rart at være, og der er stadig feriedage i godteposen for børnene og mig.

Og det har vi planer om at nyde…

fredag den 12. oktober 2012

To’er

 

 

Med kvaster

Gråt og kulørt

Vest 2

 

 

En to’er skal man bestemt ikke altid kimse ad.

Især ikke, når det er to’eren til noget så godt brugt, som min farveglade vest. Den har stort set siddet på mig, siden den blev færdig, og den trænger til aflastning.

Eller… jeg havde bare lyst til at strikke en mere. Endnu engang har jeg mildt sagt ladet mig kraftigt inspirere af Annes farvevalg, for hun gør det så godt, det med at sætte farver sammen. Og endnu engang har jeg bare dykket ned i lageret, Supersoft 100% uld fra Holst. Sådan et lager er nu heller ikke en dum ting at have…

Og jeg er sikker på, at vest 1 og vest 2 fremover vil konkurrere ivrigt om pladsen…

torsdag den 11. oktober 2012

Lidt nørdet har man vel lov at være…

 

Det er vist længe siden, der har været orgelmusik her på bloggen. Ikke at den skal være et hverken helt eller halvt nørdet forum for indforståede eller særligt orgelinteresserede læsere.

Men i betragtning af, hvor meget orgelmusikken fylder i min hverdag, må det være på sin plads med en lille smagsprøve her.

Jeg har spillet min årlige orgelkoncert i aften. En tilbagevendende begivenhed, jeg glæder mig til, arbejder hårdt frem imod og forbereder i månedsvis. Selvom man er konservatorieuddannet, betyder det ikke (hvad nogen tror), at man så bare kan spille alt. Der skal øvning til. Altid. Og meget af det.

På programmet i aften var bl.a. musik af den franske komponist, Jehan Alain.

Alain levede i 1911-40. Han faldt som kun 29-årig på slagmarken i Nordfrankrig i åben kamp med en tysk deling i Anden Verdenskrig, før den knapt var kommet i gang. Og nåede derfor kun at komponere ganske lidt, men det er til gengæld kræs for øregangene, det der er fra hans hånd. I hvert fald mine øregange. Jeg bliver vist aldrig træt af at lytte til hans musik. Og nød at spille tre af hans kompositioner i aften.

Det sidste af de tre var hans nok mest kendte værk, Litanies.

Værket stammer fra 1937, samme år som søsteren Odile Alain omkom ved en klatreulykke i bjergene. Familien var i chok og sorg, og det er formentlig forklaringen på det lille forord, der senere er blevet kendt i forbindelse med stykket: ”Hvis den kristne sjæl i sin fortvivlelse ikke finder nye ord til at anråbe om Guds barmhjertighed, så gentager den uophørligt den samme anråbelse (supplication). Fornuften når sin grænse. Troen alene fortsætter sin opstigning”. I denne forbindelse er det helt bevægende at læse Jehan Alains egen forståelse af begrebet bøn, og hvordan Litanies dermed skal spilles: ”En bøn er ikke en klage, men en tornado, der fejer alt til side på sin vej: en slags besættelse, der må fylde ørerne på mennesker og også på Gud. Hvis man ikke er fuldstændig udmattet til sidst, har man hverken forstået stykket rigtigt eller spillet det sådan, som jeg forestiller mig det”.

 

søndag den 7. oktober 2012

Kontraster…

 

 

 Tomme pladser

 

Glæde – sorg.

Støtte – bebrejdelser.

Travlhed – stilhed.

Solskin og hjertevarme – kulde og ensomhed.

Udsvingene er store for tiden. Efter en dejlig, men også hektisk uge med børn, er her pludseligt alt for stille i lejligheden efter, at de er taget til deres andet hjem.

Jeg ved, de har det godt der, så savnet er på den gode måde. Og jeg ved, at jeg vil nyde min uge for mig selv og udnytte de muligheder, det giver mig. Jeg skal bare lige finde mine ben i den pludselige stilhed. Omstillingen tager lidt tid…

Lyskæden har jeg fået af de dejligste veninder. En skøn farveklat med så kærlige tanker bag, at den varmer mig om hjertet, hver gang jeg ser på den. Jeg har SÅ meget at være taknemmelig for, og med optimisme og glæde vil jeg nyde min søndag.

 

Farveklatter

mandag den 1. oktober 2012

Fra mig til mig…

 

    Solskin

Yndighed

 

Den har faktisk været længe undervejs…

Tidsoptimist som jeg jo er, tænkte jeg, at sådan et par sekskanter måtte være hurtigt hæklede.

Men ret beset skal der en hel del til at dække en pude på begge sider. For slet ikke at tale om sammensyning og kanten, der også tog en del tid…

Så puden, der blev påbegyndt i foråret, nåede at opleve det meste af en sommer, før den var tæt på færdig. Og når det nu var kommet så vidt, besluttede jeg, at det sidste måtte vente, til den var landet i mit nye hjem.

Dermed blev den min helt egen indflyttergave – fra alle mig til alle mig.

Og jeg blev glad for den!

 

Farvelade

 

Facts:

Den er hæklet i helt almindeligt bomuldsgarn – hvad restekassen gemte…

Opskriften på hexagonerne har jeg fra Liselotte.

Puden måler 40 x 40 cm.

 

Farvelade