lørdag den 30. oktober 2010

I morgen må de ha’ mig i en kop…

 

 

DSC03097

DSC03107

 

Der går en lille nisse rundt i vores have.

Han går i hælene på Brian, der river æbler sammen, og river flittigt med sin lille rive. Ind imellem finder han en regnorm, tramper i en vandpyt med et lille glædeshvin eller laver en mudderkage til katten.

Det er min lille charmetrold af en nevø, vi har til låns. Hans forældre kom i aftes og hyggede om os, mens vi fladede ud efter en vellykket, men også udmattende eftermiddag i selskab med Frejas klasse.

Og i dag har vi æren af at hygge om den lille purk, mens hans forældre er til fest. I morgen kommer de igen og fejrer Freja sammen med flere familiemedlemmer. Inden da skal jeg lige have lavet lidt mere is, et læs pølsehorn og en bolledej. Jeg må vist hellere komme i omdrejninger, inden han smelter mig helt, den lille…

fredag den 29. oktober 2010

Ni…

 

 

9 år

DSC03046

DSC03047

Beklager den forringede billedkvalitet – morgenlys er ikke, hvad det har været…

For stor til Barbie og dukkestel. Forlængst vokset fra alt med lyserødt og flæser. Men heldigvis ikke for stor til at sidde på skødet, holde i hånd og smutte ind under sin mors dyne, når man vågner alt for tidligt på sin fødselsdag.

Ikke for stor til at være spændt, så hænderne dirrer, når gaverne pakkes op, og slet ikke for stor til at have talt ned til denne dag i ugevis.

Så gammel, at veninderne betyder rigtigt, rigtigt meget, men ikke ældre, end at den trygge base derhjemme er altafgørende. Stadig noget genert og utryg ved det ukendte, men med ben i næsen og sine meningers mod, når hun er tryg. Med en personlighed, der vokser mere og mere frem og bliver sin egen…

Hjerteligt tillykke med dagen, min kære, lille, store pige!!!

onsdag den 27. oktober 2010

Skår i glæden…

 

 

Yndlingskruset...

 

Når man midt i arbejdstiden pådrager sig et albuestød, der trækker smerter op i armen i flere timer efter…

Når man efter at have brugt det, der minder om en evighed på at samle små glasskår op fra et glas, der i morges valgte at smadre sig ud over hele køkkenbordet, vil sætte sig med en velfortjent kop kaffe – og taber kruset…

Så ved man, at det er sådan en dag, hvor man skulle være blevet i sin seng ;o)

Forhåbentligt er der grænser for, hvor meget man kan nå at smadre i løbet af en times zumba!

mandag den 25. oktober 2010

Familieforøgelse

 

 

En lille ny...

Og der er mange af dem...

 

Faste læsere af bloggen her har nok anet, at jeg har et eller andet med pelargonier. Især Dronning Ingrid står mit hjerte nær, de minder mig om sommer, gamle bindingsværkshuse og oldemor. Og så er de så godmodige, at de godt vil leve med, at vandingen mildest talt ikke er regelmæssig – faktisk kvitterer de ofte for en god tørkeperiode med en overvældende blomstring. Det kan man da kalde taknemmelighed!

En del af mine pelargonier døde under sidste års isvinter, der bredte sig til vores udestue, hvor alle pelargonierne havde deres vinterhi. Det blev dem for koldt, og mange måtte bukke under for Kong Frost.

Heldigvis kan man let lave nye planter – det kommer faktisk helt af sig selv, når de gamle bliver så ranglede, at de trænger til beskæring. Så er det bare med at stå klar med nye potter til alle de små unger – og så huske at opbevare dem lidt varmere denne gang…

Så håber jeg på masser af nye planter til næste sommer.

Små glæder #2

 

 

Hulsten

De første hulsten i samlingen…

 

Peberfrugt på bøf

En lille hjertelighed på min frokost…

 

Pelargonie

Pelargonieyndighed…

 

Aronia

De sidste, farvestrålende blade, inden de også må give slip…

 

Eftermiddagssnack

Hjemmebag, hytteost og hjemmelavet æble på toppen…

Sting og Prokofiev

 

 

Noget af det, jeg elsker ved at høre radio, er at blive oplyst, at få mere viden og se nye sammenhænge.

Noget af det, jeg elsker ved musik, er, at den rummer så meget, kan drejes, bruges i nye sammenhænge, udvikles i det uendelige og vise nye sider af sig selv.

Og tænk, med hjælp fra P2 har jeg lige opdaget en forbindelse mellem to af mine yndlingsmusikere/komponister, som jeg ikke lige havde set komme.

Russians er en sang, jeg holder rigtigt meget af. Da Sting skrev den, lånte han et tema af den russiske, klassiske komponist, Prokofiev. Temaet er en romance fra en symfonisk suite ved navn Lieutenant Kijé, der handler om en fiktiv soldat.

 

 

Er det da ikke fantastisk?

søndag den 24. oktober 2010

Drengestreger

 

 

Fridag i ZOO EM i sneglebold

 

 

Det er ikke alle børn forundt at have en far, der kan svinge en blyant, som mine børns far kan.

Jeg elsker, når han slår sig løs og tegner skæve, sjove og underfundigt søde universer. På sådan en lidt melankolsk sidste-feriedag er det godt at sidde og smile skævt af sådan nogle søde streger.

Jeg har været lidt irritabel i aften – og ved godt, at det dybest set skyldes, at jeg er ked af, at ferien er slut. Og det er da ikke den fede måde at lade det komme til udtryk på, sådan at sidde og bare være lidt mut og “edgy”. Men sådan er livet også nogle gange – ikke lutter lagkage og efterårsferie, men også et kræsent barn, en stiftblyant der går i stykker på et ubelejligt tidspunkt og vælter en præteenagers verden, og metervis af lektier, der har været udskudt til sidste øjeblik, så børnene ikke kommer så tidligt i seng, som jeg havde tænkt det.

Heldigvis lykkedes det at få en god stemning, inden vi lukkede og slukkede, og nu vil jeg sætte mig med en kop kaffe og for min del lukke ned for en ferie, der ellers har været rigtig god. Og mon så ikke mit indre smil også kan lokkes lidt frem igen ved tanken om en mandagsfridag, der trods fødselsdagsforberedelser på programmet, også levner plads til at starte hverdagen op i et tempo, hvor selv jeg må kunne følge med.

Jeg har jo i virkeligheden ikke meget at klage over…

lørdag den 23. oktober 2010

Fin, fiks og færdig

 

 

 Folklore

 

Jeg ved det godt, det er ikke pænt gjort, sådan at holde jer hen i åndeløs spænding. Det var jo noget af en cliffhanger, jeg efterlod jeg med i går, og jeg håber ikke, at jeg har forstyrret jeres nattesøvn…

Det var selvfølgelig Folkloren, der roterede i vaskemaskinen. Den er helt klar til at blive brugt, til den ikke længere kan hænge sammen. Jeg ved, at jeg kommer til at bo i den trøje, og den har oven i købet været rigtig sjov og lækker at strikke. Jeg har lært nyt undervejs, bl.a. om hvordan man strikker en lille inddækning til de strittende ender på vrangsiden, så det er også første gang, jeg nogensinde har strikket noget, der var så pænt og gennemarbejdet bag facaden.

 

Folklore

Folklore

 

Knapperne fandt jeg i Stof og Stil. Jeg kunne ikke stå for de skæve blomster, men ved også godt, at strittende blade og løst strikkede knaphuller ikke er den oplagte kombination – hvis jeg bliver for træt af dem, kan jeg jo bare skifte dem, værre er det ikke.

Opskriften købte jeg hos Anne, eneste ændring er, at jeg har lavet et lille svaj i livet og strikket den lidt længere, både i krop og ærmer. Garnet er supersoft 100% uld fra Holst, og farverne har jeg helt bevidst lagt så tæt op ad Annes, som jeg kunne, for de er bare så meget lige mig!

 

Folklore

Luft til fantasien

 

 

Legebarnet i fuld vigør

 

Et overskueligt værelse giver fantasien nye vinger. Jeg har set det før, og alligevel måtte jeg knibe mig i armen, da jeg i morges stod op til et værelse, der talte sit tydelige sprog om et barn, der i stedet for målrettet at vælte ned til passiv morgenTV-underholdning, havde hygget sig med at kombinere på kryds og tværs. At lave små opstillinger (og rejse dem igen, hver gang en selskabelig kat valgte at vade henover det altsammen) og at hygge og pusle om de små dyr, der for tiden får hendes omsorgsgen til at blomstre.

Det er da til at blive varm om hjertet af!

Og den skarpe iagttager kan nok se, at ålerusen i baggrunden endnu ikke har været udsat for den hårdhændede sortering. Den er fyldt til bristepunktet med tøjdyr og er det næste, der står for tur. Jeg er noget spændt på, om hun frivilligt skiller sig af med en eneste…

fredag den 22. oktober 2010

En ferie lige efter min smag

 

 

En skøn gave

 

I går havde vi endnu et besøg af den skønne slags. Venner, der desværre bor alt for langt væk, tilbragte dagen sammen med os, og vi nød det.

Lige dele familie- og vennebesøg, hjemlig langsommelighed og ro, og projekter af den slags, hverdagen ikke levner plads til. Det er sådan en blanding, der gør mig rigtig godt og tanker mig op på alle måder. Og sådan en ferie har vi nu. Uha, som jeg nyder, og jeg kunne snildt klare en uge mere af samme slags – men så godt spiller klaveret trods alt ikke. Så jeg suger alt ud af de sidste feriedage.

Emil er sendt på et par dages ferie hos sin faster. Jeg har hørt rygter om både vikingemuseum og artillerimuseum, og for vores videbegærlige dreng er det lige i øjet. Imens hygger vi om Freja herhjemme. Hun har det som blommen i et æg, med to forældre, der gider spille vendespil og fjolle, som kun fjollede forældre kan (ja, vi fjoller jo altså også, når Emil er hjemme, kan slet ikke lade være – det ligger i jobbeskrivelsen…), med en kat, der gider sove middagssøvn i sofaen i hendes favn – og så har vi fået taget endnu en tørn på hendes værelse. Vi er endnu ikke færdige, men vi har nået længere, end jeg turde drømme om. Der er efterhånden rigtig god plads til fødselsdagsgaver / der er nu som noget helt nyt luft imellem sagerne på hylder og i vindueskarm. Hun har været helt klar til at få ryddet godt og grundigt ud, og det bliver godt for hende at få et værelse, der er til at overskue.

Imens jeg tog i byen og fik klaret de sidste gaveindkøb til Frejas fødselsdag (en hel uge før tid – det er stort!), har Brian taget livtag med den del af græsplænen, jeg aldrig fik klaret i sidste uge.

Sikke nogle skønne flueben, vi får sat! Det er, så jeg efterhånden føler, jeg kan begynde at ånde frit igen…

Aaaahhh….

 

Og PS: Gæt, hvad der roterer i vaskemaskinen…? ;o)

onsdag den 20. oktober 2010

Hjemme bedst

 

 

Ostekage med blåbær

 

Et dejligt besøg, der endelig kunne lade sig gøre, hygge, gode snakke og grin, ostekage med blåbær og cookies, skattejagt arrangeret af pigerne for alle “de gamle”, mere hygge og snak, indtil øjnene begyndte at klappe i – det var i går…

I dag – lækkersøvn og langsom formiddag, mere vasketøj og oprydning, og så var vi efterhånden i gear. Og klar til henholdsvis æbleopsamling og sortering af Frejas legetøj. Sidstnævnte er et større projekt, der har været udskudt i det uendelige og ikke sådan bliver overstået på en eftermiddag, for der skal vurderes og studeres, før man som snart 9-årig kan beslutte sig for at beholde eller sige farvel til alt det, der bugner på hylderne. Projektet er skudt godt i gang, vi hyggede os med det, og jeg er klar til næste bid, når tiden er til det.

En tur i byen afsluttede vores hjemmedag. Vinterstøvler og sportstøj var på indkøbssedlen, og selv om det var en udfordring at finde fodtøj til en forvokset dreng med str. 41 (!) på bundlinien, lykkedes det til sidst, og alle er glade.

Lidt kagerester sætter et sødt og godt punktum for en dejlig dag, og om lidt er jeg klar til mere lækkersøvn…

Dejlige, glade ferieliv…

tirsdag den 19. oktober 2010

Ferienydning

 

 

Efterår

 

Vi holder ferie efter bedste beskub.

Krydrer den med en ordentlig gang hoste, men det går endda.

Sent i aftes landede vi efter en forlænget weekend i det sjællandske, med familiehygge og fest, fejring af min far, der har rundet de 60, med festlig, flerstemmig sang leveret af søskendeflokken og co. (åh, hvor jeg elsker at synge sammen med mine søskende – det er en stor gave, vi har fået, at kunne gøre det sammen!), med grin og nevø-charme (I ved, ham den lille (efterhånden knapt så lille, men stadig charmerende, på 2½ år), der med lethed kan sno mig om sin lillefinger…), med tid til at sove længe, læse bøger og bare være. Jeg elsker at vågne op hos min søster, i stuen, hvor vi har fælles sovesal med børnene, til lyden af morgenTV, der kører på svageste lydstyrke, og med visheden om, at der slet ikke er noget, man lige kunne gøre, sætte en vask over, skrive en indkøbsseddel osv. – man kan bare ligge der i sofaen og vågne langsomt, læse lidt i en bog, strikke et par pinde eller hygge lidt med pc’en. Det er ferie.

Nu er vi hjemme igen, hos vasketøj og kufferter, der skal pakkes ud, gulve der trænger til støvsugning og en smule oprydning hist og her. Jeg sidder og plejer hosten med en spand ingefærthe, og når den er indtaget, har jeg intentioner om at gøre en indsats for at få pligterne ud af verden, for ferie er der stadig bunker af, og jeg har tænkt mig at fortsætte med at nyde.

Planer har vi ikke mange af – et par vennebesøg er der på programmet, og så har vi ellers tænkt os at nyde at være sammen som familie. Så må vi se, om den står på ture ud af huset, eller vi bare forskanser os her med spil og hygge.

Og det er nu slet ikke så ringe endda…

fredag den 15. oktober 2010

Så var den her…

 

 

Solhat

 

Det er lige nu.

Det er længe ventet.

Det er ferie – og det skal nydes!!!

Ha’ det godt så længe…

torsdag den 14. oktober 2010

Man har jo altid lov at drømme…

 

Taske i bøffellæder

 

Tasken er lavet i bøffellæder – set hos Nordhjem.dk – og den måtte meget gerne blive min…

Suk…

onsdag den 13. oktober 2010

Om forandringer og babyer

 

 

Stolt kavaler

 

- Og nej, dette indlæg handler ikke om det, I tror… ;o)

Jeg er i en periode, hvor arbejdslivet byder på omvæltninger, nedskæringer og nytænkning. Noget af det er rigtigt godt, noget vil måske vise sig at være meget godt, og meget af det er bare surt.

Og jeg mærker mere og mere, at omstillingsparathed ikke er min force. Jeg er tryghedsnarkoman og befinder mig godt ved, at det meste er, som det plejer. Hvilket er noget af et paradoks, for jeg er også en evntyrer, der keder mig, hvis hverdagen begynder at køre i en rille. Men det er vel bare et typisk eksempel på, at vi mennesker er komplekse personligheder, der ikke er sådan at sætte i bås. Og det er nok dybest set det, der bl.a. gør det så spændende at være menneske og møde andre mennesker.

Når omvæltningerne trækker på mine rescoursser, og jeg føler, at al min tid går med møder og stigende mængde kontorarbejde, så er det godt at fordybe sig i den slags arbejde, der er helt nede på jorden og så dejligt livsbekræftende.

Det er den slags, jeg har hygget mig med i formiddag, hvor vi havde babysalmesang – den sidste gang i dette forløb, og jeg vil savne alle de små babyer og deres mødre.

Babysalmesang er for babyer på 1-9 måneder og deres forældre. Vi breder et stort tæppe ud midt i kirken, og her bruger vi 3 kvarter med salmer og børnesange, fagter og dans, rasleæg og klokke, kulørte tørklæder og sæbebobler, orgel, klavermusik og blokfløjte. Og masser af ro, gentagelser, nærvær mellem forælder og barn, og sanseindtryk, der kan gøre den mest energifyldte baby træt efter sådan en formiddag.

Både før og efter de 3 kvarter er der god tid til kaffe og snak, amning og bleskift, nye venskaber stiftes, og der bliver sat ord på alle de usikkerheder, der følger med i barselsgaven.

Og jeg hygger mig i den grad. Nyder at betragte de små størrelser og deres glæde og genkendelse ved sangen. At lade mig charmere af det herligste, tandløse grin. Nyder at give børn og forældre en god oplevelse med i bagagen og føler, at jeg får lige så meget igen, som jeg giver.

Efter sådan en formiddag er jeg klar til med lidt mere energi og optimisme at imødese de mange udfordringer og forandringer.

Og heldigvis er der bred enighed om, at der ikke skal pilles ved babysalmesangen – så jeg vil glæde mig, til vi starter op med et nyt forløb i det nye år.

tirsdag den 12. oktober 2010

Den smukkeste film

 

Hvis man som jeg følger Claus Dalbys blog eller har studeret hans bøger, kan man næppe være uenig i, at den mand kan noget med planter og med et kamera. De to ting i kombination giver de smukkeste udtryk, som jeg jævnligt glæder mig over, når jeg kigger forbi på bloggen.

Nu kan man fornøje sig med endnu en bog, der kommer på markedet om et par dage – en havedagbog, til egne notater, men allerede nu er den et studie værd. Den er nemlig fyldt med de smukkeste billeder. Hele årets gang set gennem Claus Dalbys kameralinse.

 

Claus Dalby Et haveår

 

På forlagets hjemmeside kan man smugkigge i bogen, hvis man klikker der, hvor der står “Se hele bogen. Klik her” – men gør det ikke, hvis du har travlt! Man bliver suget ind i det eventyrlige univers. Den er utroligt smuk! Jeg har lige siddet og ladet alle siderne bladre igennem - havde slet ikke lyst til at stoppe igen. Det er ro og skønhed for krop og sjæl at lade et år defilere forbi på den måde!

Stædighed kan være godt for meget

 

 

Græs i rå mængder

 

Det kan godt være, at jeg i sommers mente, at det var både god motion og beroligende og alt muligt andet positivt at slå græs med en håndskubber.

De ord vil jeg måske også tage i brug, når det igen bliver sommer, og jeg suser hen over plænen, mens fuglene synger og børnene leger.

Men i dag har piben en anden lyd.

Hold op, hvor er det bare tungt og vådt og langt – bare fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at fjerne de tusind millioner æbler, der ligger på græsset, før jeg er kommet så langt som til overhovedet at tage plæneklipperen frem fra skuret, og græsset derfor får lov at køre sit løb i alt for lang tid.

Til gengæld er jeg temmelig rolig og afklaret med, at jeg droppede løbeturen i går og fyldte mig med kage. Den time, jeg nu har orkset rundt med plæneklipperen, må da kunne have gjort det ud for mindst 5 løbeture! Og jeg er kun halvvejs.

Det er godt, jeg stadig har en stor del af min stædighed i behold!

Hækleaften #3

 

 

Stolt kavaler og skt hans urt  Dahlia 

Lidt hygge med blomster og lys…

 

Æbletærte

Chokoladebrownies med valnødder

Lækker kage…

 

Blåbær, druer og æbler

Og ditto frugt…

 

Bomuld i alskens farver

Masser af garn og hæklenåle til fri afbenyttelse…

 

Svamp

Og opskrifter og prototyper til inspiration… – denne svamp fandt jeg hos Wenche.

Så er rammerne sat til en hyggelig aften.

Men det, der gør aftenen rigtig god, er de skønne kvinder, der kommer i min stue og fylder den med snak, grin og lyst til at være sammen, mens vi forsøger os frem med hækleri på forskellige niveauer.

Og de er guld værd! 

mandag den 11. oktober 2010

Et hjørne

 

 

Et hjørne i stuen

 

Da vi flyttede ind i yndlingshuset for godt et år siden, stillede vi vores sofastykke her i hjørnet, med bagsiden udad, som man ofte gør, for at beskytte glasset. Vi blev hurtigt enige om, at billedet ikke længere skulle være sofastykke, men hvad det så skulle, kunne vi ikke rigtigt finde ud af. Og så stod det bare der. Med ryggen til, og blev hurtigt noget, jeg ikke så.

I går læste jeg noget i et gammelt blad om billeder, og om at de ikke altid nødvendigvis behøver at hænge på den traditionelle måde, men f.eks. kunne stå langs fodpanelet. Og kom i tanker om vores (formerly known as) sofastykke, og hvor skørt det var, at det stod der og puttede sig, når man ligeså godt kunne vende det med den pæne side udad. Om vi nogensinde finder ud af, hvad vi vil med det, ved jeg ikke – men indtil da står det da meget pænt der ;o)

Og sådan kan man med få ændringer bringe nyt liv i et lille hjørne. Det er forøvrigt et hjørne, jeg er meget glad for. Et bogskab fuldt af bøger, nogle har jeg læst og glædet mig over, og mange har jeg endnu til gode at begrave mig i (jeg drømmer om en hel væg fuld af bøger, men det bliver vist engang i et andet liv, i et større hus). Min farmors broderi og en gammel symaskine, fundet på et loppemarked. Uret, som er en ret uundværlig del af vores liv – og som er et meget pænt et af slagsen. Ikonet er en indflyttergave fra kære venner. Og så vores lænestol, der en sommer stod udenfor et hus på Fanø og kaldte på os.

Hygge og minder, lidt gammelt og lidt nyt. Brugbart og lidt slidt. Personligt og lidt skævt. Sådan kan jeg lide det.

søndag den 10. oktober 2010

Stilhed efter storm

 

 

Dahlia, lidt træt i kanterne

 

- men en storm af den gode slags, vel at mærke.

Vi har haft besøg af hele min store, glade, skøre, snakkesalige, sangglade og dejlige søskendeflok og co. i weekenden. Det har været et par dage i højt gear, især for os, der stod for forplejningen – der har været nok at rive i og forholde sig til, men vi har også i den grad nydt at være sammen igen.

Og nu er det også helt ok, at vi er lidt flade…

Hver ting til sin tid – jeg elsker, når de er her og fylder huset til sidste kvadratmeter, og jeg nyder roen og stilheden, når sidste mand er kørt. Måske nyder jeg især, fordi jeg ved, at der kun går en uge, før vi ses igen til min fars 60 års fødselsdag. Jeg savner nemlig meget, når der går for længe mellem, at vi ses.

Men nu nyder vi bare stilheden…

Rydder lidt op hist og pist, samler legetøj op, mens jeg smiler lidt for mig selv over min nevø, der har hygget sig med Emils hengemte biler. Forbereder lidt nemt aftensmad og tænker, at aftenen nok bliver tilbragt tilpas henslængt i sofaen.

Med hovedet fyldt af weekendens samvær, der gør godt i hele systemet…

torsdag den 7. oktober 2010

Flittiglise

 

 

Spind

Spind

Spind

 

Eller flittigpeter… De har i hvert fald været yderst aktive, de små spindere. Freja og jeg er lidt uenige om skønheden i alle de små spind – hun synes mest, at det bare er ulækkert, selvom jeg gjorde,  hvad jeg kunne for at overbevise hende om det fantastiske i alle de små kunstværker, da vi sammen gik til skolen.

Jeg er så fascineret af de små spind, deres perfektion og fine detaljer – og så pynter de bare i landskabet, som de hænger der,  med små perler af dug, mens solen begynder at trænge igennem tågen. Løvet flammer rigtigt nu i de smukkeste farver, og man kunne da vist ikke ønske sig en smukkere oktobermorgen.

Rigtig glædelig torsdag!

onsdag den 6. oktober 2010

Kulør

 

 

Kulørt hygge

 

På sådan en grå efterårs-eftermiddag som denne, hvor mand og børn er i skolebio, og jeg lander stille og roligt, er det godt at fornøje sig med kulør på stearinlys og Halfdan Rasmussens tosserier.

Jeg har lånt Halfdans Digte på biblioteket, og den fandt hurtigt vej til min ønskeseddel. Jeg er vild med hans leg med ord, hans humor og hans evne til at vende alting på hovedet! I digtsamlingen er der både tosserier, børnerim og den mere alvorlige afdeling, og jeg elsker det altsammen, men mest af alt tosserierne.

Jeg har sådan lyst til at dele det hele med jer, men må jo begrænse mig – og hvad er så mere oplagt for en organist end at dele noget om kammermusik…?

 

Noget om kammermusik


I mit lille hoved er der tomt og meget stille.
Der er osse stille i det store tomme rum.
Men et sted i mørket kan jeg høre nogen spille
noget glemt musik af Bach på et harmonium.

Jeg har slukket lampen. Og nu sidder jeg og lytter,
mens jeg adspredt klør mig der hvor ingen bærer hat.
Og de skønne toner er som dråbefald i pytter,
skønt det fryser fjorten grader celsius i nat.

Rolig og harmonisk hviler Afrodites søster
på min ringe divan og har glemt det sjette bud.
Men ved hovedgærdet, med en hånd på hendes bryster,
står Johann Sebastian og ser uartig ud.

Overrasket rejser jeg mig op fra stolens hynde
og er ganske målløs og en lille smule stødt,
da jeg ser den gamle mester med en egen ynde
smutte under dynen, hvor min pige sover sødt.

Hvad skal det betyde? spør jeg. Hvad vil De, min herre?
Denne hormonale harmoni er dekadent.
Og hvis De vil spille Don Juan, må jeg desværre
be Dem komponere på et andet instrument!

Lille grå Sebastian står ud på gulvets tæppe
tripper lidt og skutter sig ved kakkelovnens blus:
Goe herre, ha medlidenhed med en som næppe
udendørs kan overleve Anders Celsius.

Undskyld mine ord, jeg tænkte ikke over disse
kolde kuldegrader, sier jeg på mit ringe tysk.
Hvis De går og fryser, må De gerne puttevisse
hos min kønne pige, der er mere varm end kysk!

Gamle Bach tar kjolesættet af og kryber stille
ned til min veninde, der er både sund og stærk.
Og i stuens mørke kan jeg høre nogen spille
gamle melodier på min divans orgelværk.


Fra Tosserier i udvalg 1960.

tirsdag den 5. oktober 2010

Go’morgen sol

 

 

Solopgang

Solopgang

 

Det bliver vist aldrig min yndlingsbeskæftigelse at stå op før solen.

Men nogle fordele er der da, når man har kæmpet sig ud af den lune seng og bløde dyne. Den oplagte er, at børn og voksne kommer afsted til tiden og får en god start på dagen.

Og så er der fordelen, som er til at få øje på – guf for de endnu ikke helt åbne øjne. En himmel så skøn, at den måtte foreviges, selv om tiden ikke er rigelig før kl. 8.

Måske vil den minde mig om, at dagen sagtens kan byde på lyspunkter – også selvom målsætnings- og visionsmøde og gruppearbejde ikke umiddelbart lyder som min kop te. Man kan jo altid blive positivt overrasket…

Rigtig god dag til dig!

mandag den 4. oktober 2010

Vupti – og så var den en cardigan

 

 Klar til den store operation...

 

Frem og tilbage på symaskinen (temmeligt uvant materiale at sy i, by the way…)

Dyyyyb vejrtrækning…

Og en-to-tre…

KLIP-KLIP

 

Nu som cardigan

 

Det var jo faktisk ikke så slemt!

Nu mangler bare forkanterne, og så tusind ærmetråde, der skal fæstnes.

Iiihaaaa!!!

Bagte kanelæbler

 

 

Kanelæbler med yoghurtis

 

Temaet for tiden er æbler, når der skal dessert og kager på bordet. Denne dessert, der forsødede vores søndag aften, fandt jeg i Tessa Kiros’ “Opskrifter for livet”, og den er i al sin enkelhed superlækker!

4 æbler halveres, kernehuset fjernes, og de lægges i et ovnfast fad med skæresiden opad. Drys med 80 g farin, blandet med 1 tsk kanel, kom en klat smør på hvert æble, og dryp 2 spsk portvin hen over æblerne. Kom 1 1/4 dl vand i bunden af fadet, og bag ved 180 grader i ½-1 time, til æblerne er bløde. Øs saften i fadet over æblerne undervejs – og hæld gerne rigeligt over æbler og is, når det skal fortæres.

Isen – det er yoghurtis med vanilje fra samme bog – og den kan i øvrigt også kraftigt anbefales :o)

lørdag den 2. oktober 2010

Lørdagsro

 

 

Folklore

 

I gamle dage var det manden, der gik på jagt, mens kvinder og børn blev i det trygge hjem. Nu om dage er det ofte kvinder og børn, der tager på forsyningstur i det pulserende og trættende handelsliv for at skaffe tøj på kroppen. I dag blev børnene næsten rustet til vinter, bøger er lånt på biblioteket, og vi sidder og puster ud efter den vilde jagt.

Der hersker en salig stille ro, Emil sidder med en pelsklump inden for rækkevidde og bliver (endnu) klogere på 2. verdenskrig. Eneste lyd, der høres, er min klapren i tastaturet og Freja, der lejlighedsvist læser højt, mens hun leder efter Holger og Flunkerne.

Når jeg ikke lige sidder ved tastaturet, hygger jeg mig med de allersidste striber. Jeg kommer til at savne de striber – men jeg glæder mig vildt til at bruge den trøje! Inden jeg kommer så langt, skal den lige have en tur med saksen (skrig!!!), men der er ikke langt til vejs ende…

fredag den 1. oktober 2010

Små glæder

 

  Dahlia

Fantastisk fuldendthed og renhed…

 

Skt. Hans Urt

En dejlig høstblomst…

 

Filippa og Clara Friis

Overflod fra haven…

 

Unge engle  Ældre engel Malet af Lena Rude Jensen  Malet af Emil

Englene i vores liv – konkret og billedligt talt…

 

Min farmors broderi

Et minde om min farmor…

 

Rav og perler

Min farmors halskæder pynter blandt mine egne…

 

Katholt

Sommerferieminder…

 

Rosenblade

Lidt sommer på glas…

 

Dahlia, løvemund og stolt kavaler

Blomster + spejl = dobbelt glæde…

 

Inspiration ved computerhjørnet

Min hyggelige køkkensnor…

 

Dr. Ingrid

Blomstrende pelargonier i sol…

 

Supersoft 100% uld

Farveglade fibre…

 

Globus fra Brians farmor

At studere en gammel globus…

 

Tumle

En pelsklump i en solstribe…

 

 - og Felix

…som får selskab

 

Olivendåse fra Søstrene Grene

Smuk emballage-genbrug…

 

Kastanjer

De første kastanjer – med pragtfuld glød og “åretegninger”…

 

Kort fra House Doctor

Pakkepost fra Nordhjem.dk…

 

Svampeservietter

Søde svampeservietter fra Søstrene Grene…

 

Til pynt

Og en kat, der stadig elsker at lægge sig de særeste steder – til stor morskab for os andre.

 

Og så er der alle de store glæder og lyspunkter i mit liv. Skønne, raske børn, der varmer mit hjerte. En elskelig mand, der følger mig gennem tykt og tyndt og har elsket mig i over halvdelen af mit liv. Familie og venner, der gør mit liv rigt. Et dejligt hjem. Uddannelse, arbejde, sundhed, fred i mit hjørne af verden og en liste så lang af privilegier.

Jeg har stor grund til at være taknemmelig, og det er godt at minde mig selv om, når jeg engang imellem falder ned i jeg-har-det-så-hårdt-og-kan-ikke-overskue-mit-liv-hullet.

Jeg har travlt, ja. Men har det ikke rigtigt hårdt. Faktisk rigtigt, rigtigt godt, og det vil jeg fokusere på og være meget taknemmelig over.