mandag den 25. oktober 2010

Familieforøgelse

 

 

En lille ny...

Og der er mange af dem...

 

Faste læsere af bloggen her har nok anet, at jeg har et eller andet med pelargonier. Især Dronning Ingrid står mit hjerte nær, de minder mig om sommer, gamle bindingsværkshuse og oldemor. Og så er de så godmodige, at de godt vil leve med, at vandingen mildest talt ikke er regelmæssig – faktisk kvitterer de ofte for en god tørkeperiode med en overvældende blomstring. Det kan man da kalde taknemmelighed!

En del af mine pelargonier døde under sidste års isvinter, der bredte sig til vores udestue, hvor alle pelargonierne havde deres vinterhi. Det blev dem for koldt, og mange måtte bukke under for Kong Frost.

Heldigvis kan man let lave nye planter – det kommer faktisk helt af sig selv, når de gamle bliver så ranglede, at de trænger til beskæring. Så er det bare med at stå klar med nye potter til alle de små unger – og så huske at opbevare dem lidt varmere denne gang…

Så håber jeg på masser af nye planter til næste sommer.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker dem allermest, når de er ranglede.

    Meeeen nu er de vist ved at være der, hvor der alligevel må en skalpering til, og de små afklip, ja de skal selvfølgelig laves til nye planter.
    Måske vil du ha' en Nicolaj herfra?

    SvarSlet
  2. Det er da et godt tilbud, Anne, tak for det.
    Jeg kan ikke helt gennemskue, om jeg kan få en tur østpå lagt ind i programmet, men hvis vi kan få det arrangeret på en eller anden måde, er jeg klar :o)

    SvarSlet