Kulør

 

 

 

På sådan en grå efterårs-eftermiddag som denne, hvor mand og børn er i skolebio, og jeg lander stille og roligt, er det godt at fornøje sig med kulør på stearinlys og Halfdan Rasmussens tosserier.

Jeg har lånt Halfdans Digte på biblioteket, og den fandt hurtigt vej til min ønskeseddel. Jeg er vild med hans leg med ord, hans humor og hans evne til at vende alting på hovedet! I digtsamlingen er der både tosserier, børnerim og den mere alvorlige afdeling, og jeg elsker det altsammen, men mest af alt tosserierne.

Jeg har sådan lyst til at dele det hele med jer, men må jo begrænse mig – og hvad er så mere oplagt for en organist end at dele noget om kammermusik…?

 

Noget om kammermusik

I mit lille hoved er der tomt og meget stille.
Der er osse stille i det store tomme rum.
Men et sted i mørket kan jeg høre nogen spille
noget glemt musik af Bach på et harmonium.

Jeg har slukket lampen. Og nu sidder jeg og lytter,
mens jeg adspredt klør mig der hvor ingen bærer hat.
Og de skønne toner er som dråbefald i pytter,
skønt det fryser fjorten grader celsius i nat.

Rolig og harmonisk hviler Afrodites søster
på min ringe divan og har glemt det sjette bud.
Men ved hovedgærdet, med en hånd på hendes bryster,
står Johann Sebastian og ser uartig ud.

Overrasket rejser jeg mig op fra stolens hynde
og er ganske målløs og en lille smule stødt,
da jeg ser den gamle mester med en egen ynde
smutte under dynen, hvor min pige sover sødt.

Hvad skal det betyde? spør jeg. Hvad vil De, min herre?
Denne hormonale harmoni er dekadent.
Og hvis De vil spille Don Juan, må jeg desværre
be Dem komponere på et andet instrument!

Lille grå Sebastian står ud på gulvets tæppe
tripper lidt og skutter sig ved kakkelovnens blus:
Goe herre, ha medlidenhed med en som næppe
udendørs kan overleve Anders Celsius.

Undskyld mine ord, jeg tænkte ikke over disse
kolde kuldegrader, sier jeg på mit ringe tysk.
Hvis De går og fryser, må De gerne puttevisse
hos min kønne pige, der er mere varm end kysk!

Gamle Bach tar kjolesættet af og kryber stille
ned til min veninde, der er både sund og stærk.
Og i stuens mørke kan jeg høre nogen spille
gamle melodier på min divans orgelværk.

Fra Tosserier i udvalg 1960.