torsdag den 31. december 2009

Ti år af mit liv

 

Isblomster

 

Det var først den anden aften, jeg via et indslag i TV blev gjort opmærksom på, at vi i aften ikke bare afslutter et år, men et helt årti – noget, jeg slet ikke havde tænkt på, for nul’erne har det bare med på en eller anden måde ikke at gøre væsen af sig.

Men så kom jeg til at tænke tilbage på mit eget liv i de sidste ti år – på ti år, der har været temmeligt begivenhedsrige, skelsættende og epokegørende for resten af vores liv – på godt og ondt. Ti år fyldt med hverdage, med øjeblikke, der tilsammen gør vores liv. Ti år, der på mange måder har gjort mig voksen og givet mig erfaringer, jeg ikke ville være foruden.

 

Nul’erne var årtiet, hvor:

  • de to tårne styrtede i grus, og terror plantede frygten i os
  • vores ægteskab styrtede i grus, og vi blev separerede lige før Emils 3 års fødselsdag
  • vores lille pige, Freja blev født
  • vi så hinanden på ny efter et år hver for sig, mange tanker og erfaringer rigere, og samlede vores lille familie igen
  • jeg gik fra at være studerende til lønmodtager
  • vi rykkede teltpælende op og flyttede fra Århus til Herning (en by og en landsdel, hvor jeg aldrig havde drømt om at bo) – og fik de mest fantastiske venner her
  • tre af mine søskende blev gift
  • mine forældre blev skilt
  • min familie blev endnu mere vigtig for mig
  • vi købte vores skønne hus og drømmer om mange gode år sammen

 

Hvad fremtiden vil bringe, ved ingen, og det ønsker jeg i virkeligheden heller ikke at vide. Men jeg er fuld af tro på Gud, på fremtiden og på dem, der står mig nær og jeg ønsker at modtage hver dag, med hvad den vil bringe, med åbne arme og tillid. Jeg ønsker at huske på det vigtige, og at vores liv består af øjeblikke, der kræver vores nærvær her og nu.

Jeg ønsker et rigtigt godt nytår til jer alle!

 

Isblomster

onsdag den 30. december 2009

Hjemmedag

 

Julevindue

 

Ååhh, hvor har det været skønt at være hjemme på egen matrikel. Hos egne småkager og konfekt, eget juletræ og hyggelige julestue og bare os fire sammen.

Vi har handlet ind til i morgen og byttet julegaver, hygget om konfektskålen, ryddet op i stuen, så den ser hæderlig ud efter juleaftens pakkeinferno, set en af de nytilkomne tegnefilm, samlet PlayMais (et nyt, genialt koncept, bestående af en slags skumfiduser, lavet af majsstivelse, der klæber ved hjælp af vand), vasket tøj, vasket tøj og vasket mere tøj, påbegyndt forberedelserne til menuen i morgen og hørt julemusik.

Lige sådan en dag, jeg trængte til.

I morgen skal vi være sammen med en flok af de skønneste venner – vi bliver 20 i alt, 8 voksne og 12 børn mellem 0 og 12 år, så der bliver liv og glade dage – og vi glæder os!!

Maden deles vi om at lave, og vores bidrag er forretten – en forretsbuffet, så der er lidt for enhver smag. Dejen til brødene er sat til langtidshævning, og tunmoussen er rørt, en sikker vinder. I morgen laver vi lakserullen med avocadocreme, marinerer en anden portion laks i lime og chili med råsyltede jordskokker og laver bruschetta med forskelligt fyld.

Heldigvis, tillader jeg mig at sige, skal vi ikke være her, så rengøringen gemmer vi til næste år – jeg er sikker på, vi overlever det, og om lidt kalder kaffen og sofaen… Aaahhh…

tirsdag den 29. december 2009

Julehemmeligheder

 

Børnenes gave fra os var en Wii – endelig hoppede vi med på vognen. Den har allerede leveret mange timers god underholdning, og jeg er sikker på, at det nok skal blive til mange, mange flere – og hvis den kan få dem til at bruge en god del af den stillesiddende computertid på gulvet i fuld galop, og endda i flere tilfælde med hele familien samlet, er jeg mere end tilfreds.

Imens der nu bokses igennem i stuen, vil jeg benytte lejligheden til at vise lidt af julens hemmeligheder.

 Julekort   

 

Julekortene var af en helt anden slags i år end sædvanligt. Normalt sætter vi os sammen og forfatter et (oftest morsomt og alenlangt) julebrev, der printes og sendes til familie og venner – men i de sidste år har tanken om at flække et brev sammen af samme standard som tidligere stresset mig en del, og derfor var tiden til at ændre på traditionen.

 

Julekort

 

Forsøget i år var, at Brian stod for den skriftlige del, selvfølgelig med mig på sidelinien, og jeg leverede den kreative indpakning – og det gjorde jeg hellere end gerne! Faktisk hyggede jeg mig rigtig meget med papir, glansbilleder og stempler, og jeg glæder mig allerede, til jeg skal finde på en ny indpakning næste år.

 

Julekort

 

Brevet plejer at være spækket med billeder af familien fra året, der gak – men da jeg kiggede kartoteket igennem, syntes jeg ikke rigtigt, vi havde billeder, der egnede sig til julebrevspynt. Så hvorfor ikke bare samle familien til 10 minutters fri leg, mens kameraet knipsede løs med selvudløseren?

 

 Familiebillede

Familiebillede

Familiebillede

 

Sidste hemmelighed i denne omgang er hvedepuden, jeg syede til min svigerinde. Inspirationen fik jeg både her og her – et kilo hele hvedekerner blev hældt i inderpuden, der er syet af limegrønt bomuldslærred – det samme, som hjertet er klippet af. Jeg synes, farverne er flotte sammen (kan desværre ikke gengives præcist, men øverste billede er det bedste), og så håber jeg, at puden og den medfølgende lavendelolie kan give en smule lindring til de smerter, hun desværre må kæmpe med. 

 

Hvedepude

Hvedepude

 

PS. Og så fik jeg også lært, hvorfor det er godt at bruge vliesofix, når man applikerer – er hermed skrevet bag øret…

Glade, dejlige jul

 

Ude godt, men hjemme bedst.

Vi har haft nogle skønne dage sammen med familien, som er godt spredt rundt i landet. Og en dejlig kobberbryllupsfest hos gode venner i går.

Og nu er vi ved at lande igen i vores eget, skønne julehjem. Som heldigvis står lige som vi forlod det juledag – med tydeligt præg af en skøn, skøn juleaften herhjemme…

Julebordet Julebordet Julebordet

Mandelgaver

Mandelgaver

Mandelgaver

Juletræet er tændt

Nogen, der mangler en salmebog?

Juletræet med sin pynt

Juletræet med sin pynt Juletræet med sin pynt Christmas cake

 

Julekagen blev afsluttet med et lag abrikosmarmelade, marcipan og icing (glasur med æggehvider), og den er god! Især efter juleaften, hvor det, indrømmet, nok er lidt ambisiøst at sætte mere på menuen. Nu kan vi glæde os over, at den har stået i havestuen og ventet pænt på os… (og hvis vi holder os i skindet, kan vores venner glæde sig med, nytårsaften, hvor resterne, hvis der er flere, kommer på bordet)

 

Gaven fra min elskede

Gaven fra min elskede

 

Gaven fra Brian er et kapitel for sig. For et par måneder siden fik jeg køkkenmaskinen, der skulle gøre det ud for årets julegave (og det gør den rigtig godt!). Men (heldigvis – for jeg bliver også et lille barn juleaften!) det kunne han ikke nøjes med, den gode mand. Så køkkenmaskine-kassen blev pakket behørigt ind – og når det kommer til indpakning, overgår han sig selv hvert år. Der er ikke et øje tørt!

 

Gaven fra min elskede Gaven fra min elskede

 

Og inde i kassen lå denne skønne jomfru… Suk…

 

Gaven fra min elskede

 

Heldigvis varer julen her i huset til helligtrekonger, så vi fortsætter med at nyde – og min ferie er slet ikke slut endnu – skønt!

onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul!

 

Juletræ

 

Møblerne er omrokeret, så der både er plads til langbord og juletræ, træet er pyntet, gaverne er pakket ind og det meste er ved at være på plads. En rigtig god fornemmelse.

Brian og børnene er ude til en rask sneboldkamp, mens jeg lægger sidste hånd på den famøse Christmas Cake.

I morgen får vi huset fuldt – jeg glæder mig til at hygge med hele min familie og ved, at der nok skal blive liv og glade dage. Og juledagene tilbringes med familie både nær og fjern, så der bliver stille her på bloggen – i modsætning til det virkelige liv.

Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul, med masser af varme, glæde og kærlighed.

tirsdag den 22. december 2009

Masser af den gode sne

 

  Snehvidt

 

Sneen er væltet ned i dag – en perfekt kulisse for alle de skolebørn, der gik på juleferie, og en fantastisk udsigt for os, der arbejder videre. Alt blev dækket af det fineste hvidt, denne gang også med et tykt lag, der balancerede på alle grene. Jeg kan aldrig blive træt af at se på alt det smukke – det gør mig helt høj!

 

Snehvidt Snehvidt Snehvidt

 

Da jeg kom hjem fra kirken, var huset også godt på vej til at blive juleklart. Brian og børnene havde ryddet op både oppe og nede, nu er her støvsuget, og der blev også tid til at bygge en snemand og klippe lidt julepynt – ikke fordi vi mangler, men bare for hyggens skyld…

 

Snehvidt

Amaryllis

 

Jeg har forøvrigt forsøgt mig med en amaryllis i år, og det er da bare perfect timing – den sprang ud i går! Desværre kan jeg ikke huske, hvornår jeg købte den, så det er ikke sikkert, kunsten kan gentages (og det er vel heller ikke sikkert, sådan nogen arter sig ens). Men smuk, det er den!

 

Amaryllis

Smuk velkomst

Snepuder

Morgen

 

Morgenlys

 

Morgenen er stille.

Eller helt stille er den ikke – for de to morgenfriske underholdes af Morgenhår i fjernsynet, begravet af tæpper i sofaen – men de lyde, det kaster af sig, kan jeg godt lukke ude af mit univers, så her i mit computerhjørne er der stille. Jeg nyder morgenmaden og roen, inden jeg om lidt tager på arbejde.

Juleferie er der ikke meget af for mit vedkommende endnu. I går var min faste ugentlige fridag, og den blev brugt godt og effektivt. I dag har skolerne juleafslutning (bortset fra vores, som er en friskole, og derfor ikke nødvendigvis følger den gængse ferieplan) – og det indebærer et besøg i kirken. Så fire gange gudstjeneste for en stor flok skoleelever venter mig – der skal nok blive liv og glade dage.

Og jeg nyder at arbejde i disse dage, for forventningerne er store, og det er de særlige arrangementer, der fylder – og ferien skal også nok komme til mig. 2. juledag overlader jeg orgelbænken til min afløser, og så holder jeg hele 8 dages ferie. Det bliver SÅ godt!

Rigtig god dag til dig!

søndag den 20. december 2009

Sat i system

 

Der er fire dage (!) tilbage til juleaften. De skal bruges godt!

Vi har haft familieråd, kommet med ønsker og skrevet kort. Sammen har vi prioriteret, fordelt på dagene og hængt på planche.

 

Opgavefordeling

 

Nu er det bare at gå i gang! Det er godt at være gift med en projektleder ;o)

Familiehygge

 

Vi havde en skøn dag sammen i går. Først med juleafslutning i skolen, optrin med Freja som en storesøstermusen, der hjalp med at finde juleglæden, pakkeleg i Emils klasse, juletræ i gymnastisksalen og alt det, der hører med.

Derefter var alt hemmeligt og åbenbarede sig efterhånden, som dagen skred frem. Først en lækker frokost med blodpølse, som hos os er en stor delikatesse med sirup og æblemos til.

 

Æblet og Ormen

 

Dernæst en tur til biografen med Anders Morgenthalers skønne tegnefilm, Æblet og Ormen, på lærredet. En fantastisk film, med bid til både børn og (ikke mindst) voksne, med masser af gode moraler om venskab, om ikke at være perfekt (og det er godt nok), om at få det bedste ud af livet, selv om det ikke former sig som planlagt – og meget, meget mere. Der var mange gode skuespillere på stemme-rollelisten, bl.a. var Frank Hvam og Sidse Babett Knudsens dialog i topklasse. Meget gik hen over hovedet på børnene, jeg vil ikke anbefale den til helt små børn, men meget fangede de også, og de syntes, det havde været en god film.

 

 Vintersmukt Vintersmukt

 

Fra biografsalens mørke gik vi ud i alt det hvide, pyntet med solskin. En gåtur i Knudmosens hvide vinterlandskab var godt for både krop og sjæl, og solnedgangen var eventyrligt smuk.

 

Vintersmukt Eventyrligt

 

Da kulden begyndte at snige sig ind på os, og benene var trætte, ventede varm kakao/kaffe og spil ved spisebordet derhjemme, og aftenen blev rundet af hos Jensens Bøfhus, der denne gang viste sig fra sin bedste side, og det var faktisk ikke så ringe endda…

Freja gik omkuld efter en lang og begivenhedsrig dag, og vi andre hyggede os med julekalender i sofaen.

Sådan en dag var lige, hvad vi trængte til! En rigtig familiedag med tid til hinanden og gode oplevelser. Det var rigtig hyggeligt at lade sig føre rundt uden at vide, hvad dagen ville byde på – når bare man viste, at alt var i de tryggeste hænder. Vi snakkede om, at det faktisk ville være godt at rykke sådan en dag ud af juletravlheden hvert år, hvor vi kunne tanke lidt op på samværskontoen – og tage lidt hjemmefra, så der ingen undskyldninger var for lige at vaske lidt tøj, tjekke mails eller spille computer.

fredag den 18. december 2009

I dag har jeg…

 

Adventskrans

 

  • arbejdet
  • købt de sidste julegaver og lidt småting
  • vasket tøj
  • vredet klejner sammen med børnene (som valgte at lave stjerner, geværer, hjerter, bamser med meget mere – hvem siger også, det hele skal være så traditionelt…)
  • lavet en ordentlig skudefuld æbleskiver
  • set julekalender med børnene
  • kogt klejner, geværer, bamser, stjerner, hjerter med mere
  • skrevet julekort (som I først får at se, når de er sendt ud – lidt hemmelighedskræmmeri skal der være plads til…)
  • pyntet konvolutter til julekortene
  • og så selvfølgelig alt det løse – fulgt børn i skole, hentet børn, ryddet op i køkkenet osv…

 

Æbleskiver

 

Så nu er det da vist i orden at klappe mig selv på skulderen og læne mig tilbage i sofaen.

I morgen formiddag skal vi til juleafslutning i skolen – og resten af dagen er sat af til hemmeligheder… Det er Brian, der har arrangeret en familiehyggedag for at fejre hans eksamen, og jeg ved ingenting om, hvad vi skal – spørg lige, om jeg er spændt!!

torsdag den 17. december 2009

Retrohår (er der noget, der hedder det?)

 

 Nu med retrohår

Eftermiddagen er brugt på frisørskolen, og i modsætning til sidste gang, er jeg rigtig godt tilfreds. Og det selv om jeg hørte mig selv sige “ja, lad os bare prøve” til pandehår a la min barndom. Da håret var klippet, og frisøreleven bukkede det pænt, akkurat som vi gjorde for 30 år siden, når det skulle være rigtig fint, så jeg pludselig mig selv som Annette, 6 år (bare i en lidt ældre udgave) – og syntes mod forventning om synet. Og så kan man bare svippe det udad, når det skal være til lidt mere ballade – jeg ønsker mig vist et fladjern…

PS. Beklager den forringede billedkvalitet. De himmelvendte øjne skyldes, at det stadig ikke – i 7. forsøg – lykkedes mig at tage et urystet billede med håndholdt kamera – glæder mig til lysere tider!

PPS. Det halshuggede væsen, mine øjne ser mod, er altså en engel, bare hvis nogen skulle være i tvivl!

Og det fortsætter…

 

Ganske vist ikke i mængder som på Fyn – men alligevel…

Hvidt og smukt – og fuldstændigt fantastisk!

 

Snedrys

onsdag den 16. december 2009

Ah, her lugter brunt og brændt!

 

Lækre jødekager 

En bunke lækre jødekager…

 

Brændte jødekager

 

… og så en pladefuld af de brændte, direkte til skraldespanden.

Ovnen blev så træt, at den ikke længere orkede det mindste pip, mens jeg havde travlt med at rydde op i køkkenet. Ellers også var det en fejl 45, men det har jeg næsten lidt svært ved at tro ;o)

Træls er det under alle omstændigheder, men godt, trods alt, at de lyse jødekager er de fleste.