tirsdag den 29. december 2009

Julehemmeligheder

 

Børnenes gave fra os var en Wii – endelig hoppede vi med på vognen. Den har allerede leveret mange timers god underholdning, og jeg er sikker på, at det nok skal blive til mange, mange flere – og hvis den kan få dem til at bruge en god del af den stillesiddende computertid på gulvet i fuld galop, og endda i flere tilfælde med hele familien samlet, er jeg mere end tilfreds.

Imens der nu bokses igennem i stuen, vil jeg benytte lejligheden til at vise lidt af julens hemmeligheder.

 Julekort   

 

Julekortene var af en helt anden slags i år end sædvanligt. Normalt sætter vi os sammen og forfatter et (oftest morsomt og alenlangt) julebrev, der printes og sendes til familie og venner – men i de sidste år har tanken om at flække et brev sammen af samme standard som tidligere stresset mig en del, og derfor var tiden til at ændre på traditionen.

 

Julekort

 

Forsøget i år var, at Brian stod for den skriftlige del, selvfølgelig med mig på sidelinien, og jeg leverede den kreative indpakning – og det gjorde jeg hellere end gerne! Faktisk hyggede jeg mig rigtig meget med papir, glansbilleder og stempler, og jeg glæder mig allerede, til jeg skal finde på en ny indpakning næste år.

 

Julekort

 

Brevet plejer at være spækket med billeder af familien fra året, der gak – men da jeg kiggede kartoteket igennem, syntes jeg ikke rigtigt, vi havde billeder, der egnede sig til julebrevspynt. Så hvorfor ikke bare samle familien til 10 minutters fri leg, mens kameraet knipsede løs med selvudløseren?

 

 Familiebillede

Familiebillede

Familiebillede

 

Sidste hemmelighed i denne omgang er hvedepuden, jeg syede til min svigerinde. Inspirationen fik jeg både her og her – et kilo hele hvedekerner blev hældt i inderpuden, der er syet af limegrønt bomuldslærred – det samme, som hjertet er klippet af. Jeg synes, farverne er flotte sammen (kan desværre ikke gengives præcist, men øverste billede er det bedste), og så håber jeg, at puden og den medfølgende lavendelolie kan give en smule lindring til de smerter, hun desværre må kæmpe med. 

 

Hvedepude

Hvedepude

 

PS. Og så fik jeg også lært, hvorfor det er godt at bruge vliesofix, når man applikerer – er hermed skrevet bag øret…

4 kommentarer:

  1. Hvor er det nogen søde julebreve, du har lavet og billederne af jer er skønne og sjove med jeres lidt utraditionelle måde at præsentere jer på. Det er tit svært at lave familiebilleder uden det bliver for stift, men I har virkelig lavet det alternativt.

    SvarSlet
  2. Tak, Betty - jeg er også i al ubeskedenhed rigtig godt tilfreds, både med kort og billeder ;o)

    SvarSlet
  3. Jeg er endnu engang imponeret over jeres idérigdom i forhold til julebrevet! Meget smukt - og tankevækkende indhold : )

    SvarSlet
  4. Mange tak, Helle - det var en fornøjelse at lave det :o) Og rosen sendes videre til Brian.

    SvarSlet