Den gode, gamle opskrift

 

 

Eftermiddagshygge, stearinlys og julemusik – og så lige et ordentligt læs pebernødder til dåserne. Der er én regel: der skal bare være nok. Så køkkenmaskinen kom på overarbejde, spisebordet blev ryddet, og der blev rullet stænger og skåret nødder til den store guldmedalje. Freja trak sig ret hurtigt, træt som hun var efter fødselsdagsfest hos en klassekammerat, men Emil blev tålmodigt ved, og nødderne er nu både prøvesmagt og godkendt.

Alt er også stort set som sidste år – opskriften er den gamle, støvede og dyrebare familieopskrift – kun er det meste af perlesukkeret skiftet ud med groft rørsukker, for Føtex havde udsolgt, og jeg vovede det ene øje og satsede på rørsukkeret. Det kan jeg nu vist også roligt gøre, nødderne smager i hvert fald, som de skal.

 

 

Om lidt vil jeg sætte mig i sofaen med hækletøj og papir og blyant. Jeg trænger til at få tømt hovedet og lavet en prioriteret liste over, hvad der kunne være godt at få gjort inden jul. Ikke fordi alt skal være perfekt, men fordi det, der står på papiret, ikke behøver at tage kapacitet i hovedet. Så kan jeg prioritere og tage det fra den ende, jeg lyster.

Og hækletøjet får en forsigtig tur. Det går fremad med armen, udstrækningsøvelserne er gode, kan jeg mærke, og jeg er så vidt, at jeg nu tør bruge den forsigtigt til mere end bare det mest nødvendige. Så længe jeg bare mærker efter og ikke gør mere, end den vil være med til, så går det – og jeg nyder fremskridtene!