onsdag den 29. april 2009

Drageløberen

 

En af de ting, jeg også altid glæder mig til, når jeg skal på årsmøde, er noget, som er hverdag og måske ligefrem en pestilens for nogen, men som for mig er ekstraordinært – nemlig togturen. En rum tid for mig selv, med skønne, forårsgrønne landskaber susende forbi, med tid til at fortabe sig i tanker, der suser med, at betragte rejsefæller, fordybe sig i håndarbejde eller en god bog. Og hvis rejsen er lang, er der endda tid til lidt af det hele.

Bogen, jeg havde med i tasken, har jeg hørt så meget godt om, og jeg har længe set frem til, at det var den, der stod for tur.

 

Drageløberen

 

Og Drageløberen har på ingen måde skuffet. Jeg er cirka halvvejs igennem den, og den er svær at slippe! Den er gribende og barsk, den rummer skæbner så tragiske, at vi i vores trygge hverdag har svært ved at begribe det. Den rummer livsvisdom og beretter nærværende og levende om en kultur, som er så helt anderledes vores. Den er kort sagt en læseoplevelse, man ikke bør gå glip af! Og efterfølgeren ligger klar i bunken, når sidste side er vendt.

Et dejligt frirum

 

Sart skønhed

 

Som forventet er tulipanerne sprunget ud, mens jeg har været afsted. De stod på spring, og i det fantastiske vejr, vi holder os for tiden, ville det undre, hvis ikke de havde brugt tiden fornuftigt til at folde sig ud i al deres florlette skønhed.

Jeg har også brugt tiden fornuftigt – det har været skønt at få et frirum fra hverdagen, alle dens pligter og de roller, jeg har som mor, hustru osv. Roller, pligter og hverdage, som jeg nyder og ikke ville undvære, men som det også er guld være at holde pause fra og bare være mig.

Og skønt at lade sig varte op – selv om maden ikke helt levede op til den standard, vi efterhånden er forvænte med, var den stadig rigtig god og rigelig. Hotelværelset var helt i top, og det var pragtfuldt at vågne stille og roligt, helt alene, og slå altandøren op og indsnuse morgenluften og udsigten over hele Aalborg midtby.

Og det var dejligt at være sammen med en masse skønne kolleger, og få inspiration til arbejdet og spændende at blive opdateret om de nyeste overenskomstforhandlinger, der med tiden vil bringe nye ansættelsesforhold og betingelser for arbejdet. Nye tider er på vej, tjenestemandsordningen er på vej ud, men der går lang tid endnu, før den bliver helt afskaffet, for den udfases efterhånden, som de tjenestemandsansatte pensioneres.

Sædvanen tro var den sidste aften en festaften med god middag, underholdning, musik og dans, og hygge til alt for langt ud på de små timer. Ikke så sært, at jeg er lidt mat i dag…

Det har været skønt at komme væk – og lige så skønt er det at komme hjem til familien og hverdagen igen.

 

Jordbærblomster

søndag den 26. april 2009

Smovs

   

Det har været store-konfirmations-weekend i kirken, med en konfirmationsgudstjeneste i går og to i dag. Det er så festligt at være med til, men der går jo også en rum tid med det, så weekenden på hjemmefronten har været kort. Men vi har brugt tiden godt og har rigtigt hygget os, nydt havelivet og fået sorteret lidt mere (strikke- og syopskrifter fra 80’erne, blandt andet – et rædselskabinet, siger jeg!).

I morgen tager jeg afsted til det årlige organisttræf, årsmødet med masser af inspiration, kolleger, jeg ser alt for sjældent, fest, koncerter og luksuriøs hotelforplejning. Der plejer ikke at mangle noget, og det er virkelig en indsprøjtning, der giver energi til mange dage, og som jeg glæder mig til i lang tid i forvejen. I år er årsmødet i Aalborg, men der bliver desværre ikke meget tid til at se på alt det, byen har at byde på.

Når nu jeg efterlader den stakkels familie, mens jeg skal smovse i de næste tre dage, skulle der da også lidt smovs til vores aftensmad i dag, som jo er den ugentlige dessertdag. Så den spanske tortilla blev efterfulgt af en chokoladepavlova, som var helt vellykket.

 

Chokolademarengs

 

Den blev toppet med flødeskum og en bærblanding fra fryseren, som fik rigtig godt modspil fra chokoladen i bunden.

 

Med fløde og bær

 

Opskriften er Nigella Lawsons, og den anbefaler jeg gerne.

Sunde interesser

 

Børnene sidder og ser SF’s landsmøde på TV.

That’s my kids ;o)

lørdag den 25. april 2009

Cantuccini

 

Til den søde tand

 

De lækre italienske småkager går også under navnet biscotti, som betyder bagt to gange – og det er netop, hvad de er, først som hel rulle, derefter er de skåret i skiver og tørret for svag varme.

Opskriften fandt jeg hos Inge og Anders  – den er enkel, krævede ingen ekstra proviantering og kunne bikses sammen, mens aftensmaden passede sig selv. Skal helt sikkert prøves igen.

De er lidt skæve og itu – men skidt, så kan man jo se, at de er hjemmelavede. Smagen fejler bestemt ingenting – de er testede :o) Resten skal gemmes til torsdag, der får vi nemlig gæster…

Jeg ønsker mig…

 

Kom tilbage nu – Alletiders danske hits (gamle udgivelser, men jeg har først lige fået øjnene/ørerne op for dem)

Det er dansk pop(/rock), når det er bedst…

Det er Gnags, Anne Linnet, Rocazino, Ray Dee Ohh og meget, meget mere af alt det guld, der lød igennem mine højttaler igennem tiderne… Uhm…

fredag den 24. april 2009

Lidt om anemoner og maver…

 

Anemone i sol

 

De to dobbelte anemoner, jeg fik af min mormor sidste år, har trods deres sarte fremtoning, klaret flytningen og står så fint og kigger mod solen. Jeg håber, de vil klare en flytning mere, og med tiden blive til mange flere. Det   kunne være så dejligt med sådan et forårsdække, der kan minde mig om min mormor.

Sådan har jeg flere planter, der minder mig om givere, der står mit hjerte nært, og som jeg håber, er med på at rykke til nye omgivelser. Så vores nye have også kan blive fyldt med historier og minder. Det er det, der giver den sjæl og gør den til vores.

 

Mormors anemoner

 

Dagen i dag var dagen, hvor Freja endnu en gang begav sig til sygehuset for at få maven gennemtjekket – denne gang med en scanning. Man må sige, vi får noget ud af vores grundige sundhedssystem, og jeg kan ikke lade være med at få følelsen af at skyde gråspurve med kanoner og måske tage pladsen for andre, der har mere behov. Men på den anden side – når nu lægerne synes, det kunne være en god idé at få hende tjekket, for deres og for vores skyld, så er jeg ikke den, der protesterer.

Og nu skulle det være sikkert og vist. Hun fejler ikke noget fysisk. Det er da rart at have på plads. Så mangler bare, at hun får det helt godt igen. Og det går den rigtige vej. Der er stadig dårlige dage ind imellem, men også flere og flere gode, så jeg er fortrøstningsfuld. Og står gerne klar, når hun har brug for støtte, et knus eller en snak.

tirsdag den 21. april 2009

Til det lange ben

 

Camouflage

 

Der er camouflage, og så er der camouflage. Og for en 11-årig militær-entusiast, kan det bestemt ikke være det samme. Og når jeg nu faldt over dette stof i Stof og Stil’s katalog, som gik igennem censuren, og når jeg rent faktisk også syntes, det var meget pænt – og når det generelt ikke er camouflagebukser, vi ser flest af, og drengen vokser med raketfart (143 cm er det blevet til indtil videre!!!) – ja, så er det bare med at slå til.

Så betyder det mindre, at jeg faktisk ikke er så forvænt igen med at sy efter snitmønster… Jo, på efterskolen fabrikerede jeg en del. Og jeg har da også syet mine projekter efter fri fantasi – sofabetræk, puder, gardiner, fastelavnsdragter og den slags. Og så selvfølgelig småreperationer og oplægning (hedder det sådan?) af utallige bukser. Men sådan rigtigt efter opskrift og syvejledning, det er ukendt land. Heldigvis fandt jeg en “easy”-model – og så kan det vel ikke gå helt galt, tænker jeg. I hvert fald, hvis man ikke kigger dem grundigt efter i sømmene… Og så synes jeg, det er helt sjovt at prøve noget nyt. Hvem ved, måske griber det om sig…

PS. Billedet er ikke helt farveægte, stoffet er en smule grønnere.

 

Rigtigt grønt

 

Og så lidt af det rigtigt grønne – bare fordi, det er så godt for øjnene…

mandag den 20. april 2009

Ud i det blå

 

Solglimt

 

Nu er det forår, og alting er skønt,

så jeg vil ud på min cykel og se noget grønt,

for det er forår, dejligt vejr,

mon der er no’n, der ka’ la’ vær’

at sige: Nu er det forår, og alting er skønt….

 

Blomsterflor

 

En lille lalleglad forårskanon cyklede rundt i hovedet på mig, mens jeg cyklede ud i det blå. En dejlig tradition er genoptaget, og hvilken dag er vel mere belejliget til det end sådan en solfyldt forårsdag?!

 

Ad små veje

 

I sidste uge genoptog jeg svømningen, som har ligget brak den sidste måned, mens Freja har haft svært ved at klare morgenerne i normalt tempo. Og det er skønt at komme i gang igen. Og skønt at have energi til at komme i gang igen!

søndag den 19. april 2009

Det er i dag et vejr…

 

Perlehyacinter i sol

 

Og endda et helt fantastisk af slagsen. Vi trak ud i haven efter dagens gudstjenester og et smut forbi Fuglsang Sø – og var næsten ikke til at drive ind, da solen forsvandt bag hustagene. Terrassen blev befriet for en ordentlig bunke sand, der flød i et hjørne – og mine arme blev i den anledning 2 km længere! Jeg vil vædde med, at jeg i morgen kan mærke, at jeg har brugt muskler, der normalt lever et hengemt liv.

Så jeg kunne hurtigt blive enig med mig selv om, at det var velfortjent, at jeg satte mig med et blad og sol på de halvblege skinker, mens Brian grillede bøffer til aftensmadens burgere. Årets første aftensmad på terrassen er noget helt særligt, fuld af løfter om en dejlig årstid, der endnu kun er i sin vorden – jeg elsker foråret og sommeren, der er så mange skønne stunder i vente, og hele sanseapperatet vækkes af sin dvale, som det bliver bombarderet af syns- og dufteindtryk. Det er ikke så sært, at foråret er forelskelsernes årstid.

Et hyggeligt uno-spil for hele familien rundede en dejlig weekend af, og Freja sang af hjertens lyst, mens hun tog nattøjet på for lidt siden.

Et kig rundt i haven åbenbarede forøvrigt, at der også i vores lille firkant gemmer sig guld:

 

Uden for sæson...

 

De forårsløg, som jeg alt for sent fik i jorden i januar, og som jeg ikke havde den store tiltro til, skyder pludselig med små stædige vintergækker, helt uden for sæson.

 

Smag på livet

 

Krydderurtebeddet bugner med mynte, timian og persille – der er til mange gode retter, og det er så skønt at kunne plukke i haven!

 

Tulipaner på spring

 

Og så er det lige om lidt, at de springer ud, mine yndlingstulipaner. Jeg kan næsten ikke vente, for de er bare så smukke…

lørdag den 18. april 2009

Dejlige lørdag

 

Bellis

 

Dagen er gået helt uden overspringshandlinger, jeg har været effektiviteten selv, og det føles rigtigt godt. Alle gulve er støvsugede, og børnene hjalp med gulvvasken – de spurgte faktisk, om de ikke nok måtte være med, og den chance skal man da ikke lade gå fra sig. Det siger måske lidt om, at det ikke er hver uge, der vaskes gulv herhjemme…

 

Bellis

 

Bellis er indkøbt til potterne, de er så søde, med de mange kronblade – Freja syntes, det måtte være lykken at sige elsker-elsker-ikke med så mange blade…

I eftermiddag sprang vi alle mand på cyklerne og kørte til vores nye hus. Vi har snakket med børnene om, at det vil være en god ide at bestemme nu, hvordan værelsesfordelingen skal være, så det er på plads, og de har noget konkret at forholde sig til – vi håber også, at det måske vil kunne hjælpe lidt på Frejas mavepine, som stadig volder hende en del kvaler, selv om det heldigvis går den rigtige vej.

Og jeg må sige, at jeg bliver mere glad for vores køb for hver gang, jeg ser huset. Haven i sig selv kan gøre mig helt salig. Der er en frodighed og en fred, som er i diamentral modsætning til det rækkehusfrimærke, vi har nu. Det bliver SÅ skønt.

Og det gør ikke fornøjelsen mindre, at vi har købt huset af et par dejlige mennesker, som vi har et helt ukompliceret forhold til. Snakken går lystigt, og der er en imødekommenhed uden lige.

Den første måned efter, vi skrev under på handelen, har været lang. Men jeg har på fornemmelsen, at tiden snart vil begynde at flyve afsted. Der er stadig meget tilbage at sortere. De første spande maling er købt. De første flyttekasser er i hus og klar til at gå ombord i. Det er stadig på en gang lidt fjernt og samtidigt pludseligt så nært. Det bliver lidt mærkeligt at flytte fra rækkehuset, hvorfra vi har så mange minder – gode som dårlige. Hvor der er lys og luft og højt til loftet. Hvor børnene er vokset op i de år, de kan huske. Hvor vi selv har formet haven, forsøgt os frem, og givet den det præg, vi selv kan lide. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi bliver glade for vores nye hus. Og nu er der kun små to måneder, til vi overtager – vildt!

 

Bellis

fredag den 17. april 2009

Dagens haus-frau-tip

 

Når nu man ikke længere har småbørn i huset, men stadig har et hav af stofbleer liggende, hvad er så mere nærliggende end at klippe dem i småstykker?!

 

Stofprøver

 

De kan nemlig bruges som afsmitnings-indikator. Når jeg køber nyt tøj, vasker jeg det altid sammen med en stump stofble – så kan jeg nemt se, om det smitter af, eller jeg roligt kan vaske det sammen med andet tøj fremover. Smart, ikke? Og sådan et læs stofbleer rækker til mange år (vil tro, man også kan bruge aflagte lagener eller andet hvidt ;o)

PS. Jeg plejer nu ikke at have stofprøverne stående til pynt i vindueskarmen – men hvorfor gå glip af en chance for at indfange lidt af al den dejlige solskin…?

onsdag den 15. april 2009

Kusmi som lille…

 

Spicy Chocolate miniature

 

De berømte kusmi-dåser har jeg, som så mange andre, et særligt øje til. De er utroligt smukke, og var jeg hard-core tedrikker, havde jeg sikkert adskillige stående på hylden, alene på grund af deres æstetik. Men selv om jeg godt kan lide te, er det begrænset, hvor meget jeg får indenbords, og det ville derfor være helt omsonst at invistere formuer i de smukke dåser.

Nogle af varianterne har jeg også prøvet uden at have armene helt oppe over hovedet – jo, det smagte da udmærket, men ikke så jeg ville investere større summer i indholdet af dåserne.

Imidlertid har jeg længe været nysgerrig over for varianten med chokolade. Det lød for mig som en besynderlig kombination, der meget vel kunne score pluspoint. Og pludselig faldt jeg over Spicy Chocolate i en lille prøvedåse til et beløb, selv min privatøkonomi ville kunne klare.

Nu er den prøvet – og jo, den er god! Dejlig krydret, lidt over i retning af en julete. Og chokoladen kan man godt ane, især når man stikker næsen i dåsen, og det i sig selv er en glæde, man godt kunne unde sig i ny og næ. Og så kan jeg nyde æstetikken i den lille miniature, så længe det varer – for det bliver ved miniaturemodellen, der skal jo også være plads til lidt kaffe…

tirsdag den 14. april 2009

Sidste side er vendt

 

Vi er, omend modvilligt, oppe i de sædvanlige omdrejninger efter en skøn ferie. Selvom jeg ikke selv har haft ferie, tillader jeg mig at kalde den sådan, for også jeg har nydt familiens lave gear, og det var ikke med min gode vilje, at jeg hev de morgensøvnige børn ud af sengen, for derefter at småstresse som vi plejer trods alle intentioner om god tid. Men vi kommer jo derop efterhånden, i hverdagsgearet, og hverdagen er jo også god, især når det lykkes os at lave små oaser, at se hinanden og at give hinanden udelt opmærksomhed midt i alt ræset. En evig øvelse, som vi ikke må glemme.

Det pragtfulde forårsvejr hjælper med til overskuddet, lyset vælter ind af alle sprækker i hjem og sind, og haven trækker, som den ikke har gjort det længe. Plænen blev slået for første gang og sendte kaskader af dufte ind af den åbentstående terassedør, pelargonierne blev klippet ned, og afklippene plantet i nye potter, som står spredt overalt – jeg kan jo ikke nære mig, men må have en eller anden form for planteyngel at passe.

 

Formering

 

Og aftenen var dedikeret til de sidste sider i Dronningeofret, som efterhånden har fulgt mig i en rum tid, og som har holdt mig hen i en stadigt tiltagende spænding. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Den roman er bare så veldrejet, at man må overgive sig. Den rummer masser af spænding, indblik, stof til eftertanke, er velskrevet og utroligt medrivende. Stort bifald til Hanne-Vibeke Holst. Jeg venter utålmodigt på nye udgivelser fra hendes hånd!

 

Planteyngel overalt

lørdag den 11. april 2009

Påskehygge

 

Morgenen emmede af god tid og påsketraditioner. I mit barndomshjem malede vi altid påskeæg (som vi derefter spiste) påskedags morgen. Men jeg skal jo altid tidligt op for at spille påskedag, så derfor har vi flyttet traditionen til påskelørdag. Og hvor vi hygger os med at male, beundre hinandens æg og spise, for derefter at vende den tomme skal på hovedet i æggebægeret og tilbyde et nyt æg til den, der måtte hoppe på den. Det er der nu mærkeligt nok ikke nogen, der gør, men det giver megen morskab alligevel.

 

HPIM7695 HPIM7689 HPIM7696 HPIM7702

 

Nu daffer vi østpå – resten af påskedagene skal tilbringes hos svigerfamilien, jeg kører hjem for at spille i morgen, og så bliver der et døgns tid til tosom hygge for Brian og mig. Det bliver skønt!

Rigtig glædelig påske til jer alle!

fredag den 10. april 2009

Brunkulslejer

 

Vejret har været skønt i dag, helt lunt og solrigt – og Brian benyttede anledningen til at arrangere en lille udflugt for hele familien. Han pakkede picnickurven med hemmeligheder, og vi kørte ud i det blå.

 

Okkerbrun sø

 

Turen gik til Haunstrup Brunkulslejer, hvor Brian tidligere har været på en herretur. Nu var det vores tur til at se det besynderlige landskab, hvor der har været gravet brunkul helt tilbage i 1917 og frem til 1969.

 

Okkerbrune sten

 

Vi kunne læse os til, at der ved udgravningen blottedes jordlag med stoffet pyrit. Det stof bliver til jern, når det kommer i forbindelse med luftens ilt, og udfældedes som okker i vandet i lejet. Derfor begyndte man at kalke afløbsvandet, men stoppede imidlertid med kalkningen, da brunkulsgravningen sluttede i 1969. Resultatet blev en omfattende okkerforurening af de omkringliggende vandløb, og da staten overtog lejerne, blev området beplantet, tilsat 80 tons jordbrugskalk pr. ha. – og en neutralisering af det syreholdige vand blev påbegyndt.

I den såkaldte Turbinesø tilsatte man kalk og blandede det op i vandet med et stort piskeris. Piskeriset ses i søen på billedet – det bruges ikke længere.

 

Sø med piskeris

 

Efterfølgende forsøgte man at anlægge dæmninger for at hæve vandstanden og derved dække pyritten med vand, så den ikke længere kunne iltes. Desuden har man lavet et okkerfældningsanlæg, hvor okkeren bundfældes og lægges i et depot .

 To aflejringsbassiner - et udtørret, og et med vand

Aflejringsbassin

 

Okkeren ses som et rødbrunt lag overalt i søer, på sten, og i udtørrede søer. Her ligger de som et gruslag, men de små stenlignende okkerstykker er bløde og porøse.

 

Okkeraflejringer

 

Det var specielt at se hele den okkerfarvede natur – men det var også et flot landskab med masser af beplantning i et forholdsvist kuperet terræn (når man tager i betragtning, at vi befinder os i midtjylland ;o).

Og dejligt var det at blive luftet i det skønne, spirende forår.

  Blomsterplukkeren

 

Freja fandt mad og sengeleje til snegle og andet godtfolk, pinde, som blev mere og mere personificerede, blev slæbt afsted på hele turen, mens hun tålmodigt irettesatte, når de blev for krævende i deres ønsker om alt lige fra tøj til kærester. Det er i hvert fald ikke fantasi, hun mangler!

 

På udkig

 

Og det kan man heller ikke sige om Emil, der selvfølgelig havde udstyret i orden og var klædt i grønt, når han nu skulle på skovtur. Øjnene var på stilke, der var fjender overalt, men heldigvis var der helikoptere udstationeret, så der skulle ikke være mange chancer for at gemme sig, hvis man var ondsindet. Terroristhætten var også monteret, men han føjede dog forældrenes ønske om på noget af turen at følges med en Emil og glemme soldaten for et øjeblik.

 

Med kampsoldaten og sneglepasseren i baggrunden

torsdag den 9. april 2009

Rigelig smør!

 

Påskegult

 

Der blev ikke sparet på kalorierne, da vi havde dejligt vennebesøg i går. Skal der være fest… – og det er jo kun påske én gang om året… Så brødrene Prices mantra blev flittigt repeteret, mens vi mæskede os i Annes kardemommelækkerbisken af en kæmpebolle om eftermiddagen og Heibergs udgave af den traditionelle Bread and butter pudding om aftenen. Her ser I de sølle rester…

 

Rester...

 

I mellemtiden var der dog også sundere ting på bordet, da farsbrødet med feta og basilikum og peberfrugter på toppen fik følgeskab af en tomatsalat og en salat med spinat, rucola, avocado, mango og ristede cashewnødder. Tomatsalaten er jo en klassiker, som aldrig slår fejl, og sidstnævnte salat var jeg rigtig godt tilfreds med, så den kombination er skrevet bag øret til senere brug.

Men vigtigst af alt var dog, at vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag og aften sammen. Snakketøjet gik, strikketøj blev fundet frem og farvekombinationer diskuteret – og jeg fik inspiration til en rigtig sød pigetrøje, jeg måske, måske ikke, kaster mig ud i engang. På pigeværelset var alle prinsessekjoler i brug, hår blev sat i kunstfærdige frisurer, og kaffebordet var fint dækket op. Emil sad i fuld militærmundering og holdt vagt, så alle kunne føle sig trygge.

Endnu engang kan jeg glæde mig over at sidde med følelsen af dyb taknemmelighed over alle de dejlige mennesker, der beriger vores liv.

Påsken er over os. Og med den helligdage, hvor der udover påskens gudstjenester kun er nydelse på programmet. Arbejdsdagene er korte, hjemmet skinner, og der er god tid til bare at være sammen. Skønt!

 

Påskegrene

mandag den 6. april 2009

Aftennydning

 

Hjemmebag med brie

 

En skumringstur i haven med fuglesangen som eneste lydkulisse – efterfulgt af en humpel friskbagt rugbrød med en skive gyldenrød. Det er lige til at klare…

Spirer

 

Grønt for øjet

 

Ved denne årstid plejer jeg normalt at have alle vindueskarme fyldt med spirer. Alskens sommerblomster-babyer, der bliver puslet om på bedste vis, så de om sommeren kan fylde haven og vaserne i stuen med farver og liv.

Sådan er det ikke i år. Det er ikke lige sagen at skulle flytte med et hav af små potter, og der er da slet ikke til overskud til at skulle tage sig af den slags babyer, når man står i flytterod til halsen. Og det er lige, som det skal være. Men lidt mærkeligt er det også, når frøkatalogerne vælter ind, ikke at vælge og vrage mellem alle de dejlige blomster, selv om jeg ved, min tid nok skal komme igen. Næste år, så vender jeg frygteligt tilbage.

I mellemtiden sår vi karse. Masser af karse. Det er lige til at overskue. Og det smager skønt.

lørdag den 4. april 2009

Nicoise med sej

 

Nicoise sej

 

En sommerlig salat var oplagt på sådan en forårsdag. Opskriften fandt jeg i Spis Bedre, og variationen af den kendte salat med sej i stedet for tun faldt i god jord hos alle familiemedlemmer.

Ansjos har jeg aldrig prøvet før, de har en lækker, koncentreret og salt smag. I opskriften stod der sardeller – de var ikke at finde i den lokale Føtex, men jeg har indtryk af, at ansjoser sagtens kan gøre det ud for dem. Efter en nærlæsning på de forskellige glas fandt jeg ud af, at der findes ansjoser, som i virkeligheden er brisling – og så findes der ægte ansjoser. Sjovt! De ægte fås i et lillebitte glas, og da vi ikke skulle bruge de store mængder, gjorde det jo ikke noget, at prisen var den samme som for et stort glas af de uægte.

Udover ansjos består salaten af kartofler, bønner, spinat, tomater, æg, oliven og stegt sej. Dressingen af dijonsennep og honning (jeg brugte honningdijon) og olivenolie gik også rent ind hos mig – den skal jeg helt sikkert prøve igen.

Dejlige forår

 

Tete a tete

 

En skøn aften hos kære venner, lækker, lækker, grillet lam, og god tid til al den samvær og snak, vi ikke har haft alt for længe – og en hjemmedag helt uden planer, med morgensøvn og udeliv, en indkøbstur og en ven, der kiggede forbi. Så kan man da vist ikke ønske sig meget mere af en weekend, der ikke engang er slut endnu.

Feriedage for resten af familien smitter af, kan jeg mærke, og solen og det gode vejr giver et energiboost uden lige. Vi trak udenfor, selvom der var projekter nok indendøre – men de må vente, for det er med at nyde solen, mens den er på visit.

 

 På restaurant

 

Den hætteklædte far var på besøg i restauranten, og han måtte vente længe, for kokkene var omhyggelige, og der var meget mad, der skulle laves. Imens hev jeg vasketøjet udenfor, det er ikke dårligt at stå med solen i ansigtet og lægge tøj sammen. Med de kulisser bliver selv de mest trivielle opgaver en fornøjelse.

 

Lagt sammen

Tulipanknop

 

Bagerst i haven er tulipanerne godt på vej. De overraskede mig sidste år, da jeg havde glemt, at jeg havde lagt løg i jorden om efteråret. Og dem glemmer jeg ikke igen, for det er de smukkeste tulipaner, jeg nogensinde har set. Om lidt er de her igen, og jeg glæder mig!

fredag den 3. april 2009

En plads i solen

 

Godt pakket ind...

 

Det er helt fantastisk, når foråret pludseligt folder sig ud i al sin pragt. Jeg har for første gang i år siddet derude i det grønne, med læsestof ved hånden, sol på næsen og nydt varmen og lyset, duftene, fuglene og alle blomsterne.

Det er skønt, og vi er først lige startet på sæsonen, så der er masser af godt i vente…

Jeg er lige inde for at finde lidt frugt, og så er det ellers ud igen. Denne gang tror jeg, jeg vil se lidt nærmere på alt det ukrudt, der uforstyrret har bredt sig i bedene. Nu er freden forbi, og jeg glæder mig til at få jord mellem hænderne igen.

onsdag den 1. april 2009

Påskelys

 

Gult

 

Påskegule lys, blomster, kyllinger og meget mere er spredt med lind hånd rundt om i stuen. Børnene har pyntet op på værelserne, og solen har hjulpet til med sit klare, gule lys.

Påsken falder ikke tidligt, men kommer alligevel lidt bag på mig i år. Der har vist været så meget andet at tænke på, og selvom jeg arbejdsmæssigt selvfølgelig startede forberedelserne for nogen tid siden, så er det alligvel med nød og næppe, at jeg er klar. Men det går. Og det skal såmænd nok blive påske alligevel. I morgen har vi koncert med koret, og så er påsken rigtigt skudt i gang.

Egentlig kunne jeg sagtens bruge noget af den ferie, de fleste automatisk får i godteposen, når der er helligdage i farvandet, men jeg nyder også godt af at have familien hjemme, at mine arbejdsdage er korte, og så elsker jeg påskens gudstjenester, salmer og muligheden for at fordybe mig i den vigtigste højtid i kirkeåret. Og der skal nok blive rig mulighed for at jeg nyde de åndehuller, der er ind i mellem.

 

Godt på vej

 

Strikketøjet skrider godt frem, det er faktisk ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Variationen mellem strik og klip er god, jeg har fundet teknikken til afklippene, og når jeg så strikker, går det jo så hurtigt på pinde nr. 8, at jeg har strikket en halv meter, før man får set sig om. Det store spørgsmål er, om det ender med en cardigan eller en almindelig op-og-ned trøje. Jeg ved det ikke helt endnu – venter spændt på, at svaret vil åbenbare sig…