Brunkulslejer

 

Vejret har været skønt i dag, helt lunt og solrigt – og Brian benyttede anledningen til at arrangere en lille udflugt for hele familien. Han pakkede picnickurven med hemmeligheder, og vi kørte ud i det blå.

 

 

Turen gik til Haunstrup Brunkulslejer, hvor Brian tidligere har været på en herretur. Nu var det vores tur til at se det besynderlige landskab, hvor der har været gravet brunkul helt tilbage i 1917 og frem til 1969.

 

 

Vi kunne læse os til, at der ved udgravningen blottedes jordlag med stoffet pyrit. Det stof bliver til jern, når det kommer i forbindelse med luftens ilt, og udfældedes som okker i vandet i lejet. Derfor begyndte man at kalke afløbsvandet, men stoppede imidlertid med kalkningen, da brunkulsgravningen sluttede i 1969. Resultatet blev en omfattende okkerforurening af de omkringliggende vandløb, og da staten overtog lejerne, blev området beplantet, tilsat 80 tons jordbrugskalk pr. ha. – og en neutralisering af det syreholdige vand blev påbegyndt.

I den såkaldte Turbinesø tilsatte man kalk og blandede det op i vandet med et stort piskeris. Piskeriset ses i søen på billedet – det bruges ikke længere.

 

 

Efterfølgende forsøgte man at anlægge dæmninger for at hæve vandstanden og derved dække pyritten med vand, så den ikke længere kunne iltes. Desuden har man lavet et okkerfældningsanlæg, hvor okkeren bundfældes og lægges i et depot .

 

 

Okkeren ses som et rødbrunt lag overalt i søer, på sten, og i udtørrede søer. Her ligger de som et gruslag, men de små stenlignende okkerstykker er bløde og porøse.

 

 

Det var specielt at se hele den okkerfarvede natur – men det var også et flot landskab med masser af beplantning i et forholdsvist kuperet terræn (når man tager i betragtning, at vi befinder os i midtjylland ;o).

Og dejligt var det at blive luftet i det skønne, spirende forår.

 

 

Freja fandt mad og sengeleje til snegle og andet godtfolk, pinde, som blev mere og mere personificerede, blev slæbt afsted på hele turen, mens hun tålmodigt irettesatte, når de blev for krævende i deres ønsker om alt lige fra tøj til kærester. Det er i hvert fald ikke fantasi, hun mangler!

 

 

Og det kan man heller ikke sige om Emil, der selvfølgelig havde udstyret i orden og var klædt i grønt, når han nu skulle på skovtur. Øjnene var på stilke, der var fjender overalt, men heldigvis var der helikoptere udstationeret, så der skulle ikke være mange chancer for at gemme sig, hvis man var ondsindet. Terroristhætten var også monteret, men han føjede dog forældrenes ønske om på noget af turen at følges med en Emil og glemme soldaten for et øjeblik.