Der er camouflage, og så er der camouflage. Og for en 11-årig militær-entusiast, kan det bestemt ikke være det samme. Og når jeg nu faldt over dette stof i Stof og Stil’s katalog, som gik igennem censuren, og når jeg rent faktisk også syntes, det var meget pænt – og når det generelt ikke er camouflagebukser, vi ser flest af, og drengen vokser med raketfart (143 cm er det blevet til indtil videre!!!) – ja, så er det bare med at slå til.
Så betyder det mindre, at jeg faktisk ikke er så forvænt igen med at sy efter snitmønster… Jo, på efterskolen fabrikerede jeg en del. Og jeg har da også syet mine projekter efter fri fantasi – sofabetræk, puder, gardiner, fastelavnsdragter og den slags. Og så selvfølgelig småreperationer og oplægning (hedder det sådan?) af utallige bukser. Men sådan rigtigt efter opskrift og syvejledning, det er ukendt land. Heldigvis fandt jeg en “easy”-model – og så kan det vel ikke gå helt galt, tænker jeg. I hvert fald, hvis man ikke kigger dem grundigt efter i sømmene… Og så synes jeg, det er helt sjovt at prøve noget nyt. Hvem ved, måske griber det om sig…
PS. Billedet er ikke helt farveægte, stoffet er en smule grønnere.
Og så lidt af det rigtigt grønne – bare fordi, det er så godt for øjnene…
Ja, jeg tror det hedder oplægning...
SvarSletSå er Emil vel rigtigt i hopla, når han kan få militærbukser på, som ikke stumper : )
Du kan tro, han er i hopla, Helle ;o)
SvarSletHan spørger hver dag, om jeg er kommet længere med bukserne, så han skal nok holde mig til ilden.
Hej Annette!
SvarSletHvis Emil bliver for utålmodig, så må han vel bare selv i gang - kan huske noget med at han fik kørekort til symaskinen ;-)
Knus fra Pia
Det var selvfølgelig en idé, Pia - jeg tror nu, han vil betakke sig :o)
SvarSletNu er alle delene klippet, så det var da et skridt :o)