fredag den 31. december 2010

Stjernedrys

 

 

DSC04093

DSC04097

DSC04112

 

Ørepynten er klar.

Og jeg glæder mig til en dejlig aften i gode venners lag.

Men først vil jeg ønske et rigtigt godt og velsignet nytår til alle jer. Håber I må få et år fyldt med glæde og stjernestunder, med gode hverdage og festdage, og masser af hjertevarme.

mandag den 27. december 2010

Søskendekærlighed når den er bedst

 

 

Noget traditionelt opstillet julefoto blev der ikke i år, men det er da også meget skønnere med sådan en serie foreviget søskendekærlighed.

 

DSC04003

DSC04008

DSC04011

DSC04013

DSC04012

Julefryd

 

 

DSC03979  DSC03982 DSC03997  DSC03998DSC04055

DSC04063

DSC04056

DSC04021

DSC04025

DSC04042

DSC04051

 

Juleaften, som den så ud i vores stue. En aften med skønhed og magi. Med lækker mad og god tid til hygge. Med smukke salmer, juleevangeliet og en bøn. Med forventningsfulde børneøjne. Masser af gaver og forkælelse til alle. Og en mor (mig selv, sagde hunden), der var træt ind til benet. Meget arbejde og for lidt søvn har sat sine tydelige spor, og de sidste dage har været præget af træthed og hovedpine. Jeg har nydt juleriet, familiebesøg og hygge, men har også trængt til de dage, jeg nyder nu. I dag har jeg helt fri, og i de næste dage står jeg til rådighed, hvis der skulle komme kirkelige handlinger. Lige nu er der ikke noget, der tyder på store arbejdsmængder, så måske kan jeg nøjes med at kigge ind på kontoret og klare de småting, der måtte være. Det vil være helt i orden med mig.

fredag den 24. december 2010

Fra alle os til alle jer…

 

 

DSC03882b

 

Jeg sidder i en stille aftentime og lægger sidste hånd på mandelgaven, før jeg vil gå til ro og lade hvilen falde på mig.

Julegæsterne er kommet i god behold gennem landet – det holdt hårdt, men det lykkedes, og det er jeg taknemmelig for. Vi mangler kun en, min mormor, som kommer i morgen og heldigvis ikke skal så langt. Jeg sender mine tanker til dem, der strider med snemasserne. Jeg elsker, når julen er hvid, men når postkortlandskabet viser tænder og medfører risiko for liv og lemmer, og juleplaner der bliver forpurret, så er det ikke sjovt længere.

Forberedelserne er klaret, både på hjemmefronten og i kirken. Nu mangler bare de sidste detaljer, før vi kan fejre den store højtid sammen. Juledagene byder på gudstjenester, der skal klares, og derefter god tid til at hygge og nyde at være sammen.

Jeg elsker december med alle sine forberedelser og traditioner, men allermest elsker jeg juledagene, når forberedelserne er klaret, og der bare er tilbage at læne sig tilbage og være sammen med dem, jeg holder af.

Det er lige om hjørnet.

Rigtig glædelig jul til jer alle!

torsdag den 23. december 2010

Fri leg med pling bing

 

 

DSC03945

DSC03950

 

Årets julekort er forhåbentligt fordelt i de udvalgte brevsprækker, så nu får de allernådigst lov at komme ud i offentligheden her. Nogle overraskelser skal der jo være plads til i denne tid…

Jeg er af den gammeldags slags (på flere punkter…) og sværger til postomdelte julehilsner. Jeg bliver selvfølgelig også glad for dem, der kommer på mail – det er altid dejligt at få en hilsen – men det er altså noget særligt, når de dukker op blandt de mere kedelige rudekuverter og reklamer. Selv de mailede julehilsner bliver printet ud, så de kan hænge i min julekort-snor, og så jeg kan sidde og læse dem hvor og når jeg vil. Sådan er jeg nu engang…

Og derfor hygger jeg mig også med at kræse for de kort, vi sender ud. Til gengæld er indholdet ikke håndskrevet, for vi har vores egen småskøre stil, når vi skriver side op og side ned om året der gak, set fra vores hjørne af verden. Så en computerskrevet afhandling (mestendels Brians værk), puttet ind i gammeldags, håndlavede kort (som er mit bidrag til projektet).

 

DSC03952

 

Jeg har leget med farver og stjerner, kraftigt inspireret af Rie Elise Larsen (papiret er fra hendes stilsikre hånd), skønne pailletter er tilført med løs hånd, en tur med symaskinen fik jeg ideen til hos Lis, og en gang glimmer og et stempel gav det sidste touch til herligheden. Jeg er rigtigt godt tilfreds, og der er masser af pailletter tilbage til mange timers fri leg. Skønt!

Man skal ikke skue hunden på hårene…

 

 

DSC03971

 

Jeg må indrømme, at det er svært at tage et billede af blodpølse, så det ser rigtigt indbydende ud. Og mange ville også betakke sig for at spise det.

Her i huset er det en gudespise! Vi får det omtrent to-tre gange om året, koncentreret på juledagene og en enkelt gang lige før jul. Det skal ikke overdrives, men være sådan noget helt særligt, som hører julen til, og som derfor nydes ekstra meget.

Der bliver ikke eksperimenteret med tilbehøret, det skal være, som det plejer. Blodpølsen skæres i skiver, som steges sprøde i smør. Serveres med æblemos og sirup. En lækker indledning til julefrokosten. En let aftensmad på en aften, hvor der blev kogt rødkål i lange baner, der nok skal række et par dage. Også efter en velafprøvet opskrift – det er vel traditionernes tid, og opskriften er langtidsholdbar… En rugbrødsmad med lun frikadelle og friskkogt rødkål fulgte blodpølsen, og der var ikke et (jule)øje tørt.

Til gengæld er rødkål en utrolig smuk og fascinerende grønsag, så den kommer med på catwalk’en…

 

DSC03960

mandag den 20. december 2010

Glimt…

 

 

DSC03875

 

Glimt af en hjemmedag – en af en lang række feriedage for børnenes vedkommende, ugens eneste fridag, før det bliver mandag igen, for mit vedkommende.

Den er stornydt, med lækkermorgensøvn, effektivitet og stille syslerier, med hemmeligheder og julekortproduktion, støvsugning og julehæklerier.

Ikke dårligt…

 

DSC03876  DSC03883DSC03908

DSC03894

DSC03910

DSC03902

DSC03915

DSC03920

DSC03930

lørdag den 18. december 2010

Når der regner ferie på børnene…

 

 

DSC03866

 

Juleferien er skudt i gang, og det er skønt! Ja, det er jo altså ikke fordi, jeg har ferie – der er lissom ikke noget, der hedder juleferie, når man er organist. Men jeg føler også, at det drypper lidt på mig. Jeg kan også sove lidt længere om morgenen, madpakker er et begreb, jeg vil nyde at glemme et par uger, og det giver lidt mere ro herhjemme, når børnene ikke skal ud af døren, ikke skal lave lektier osv.

 

DSC03822

 

Som altid var det vildt hyggeligt at være til afslutning på skolen. Med morgensang, hygge i klasserne og samling i gymnastiksalen for alle, med forskellige indslag. I år var det Frejas klasse, der indledte seancen med at gå med tændte lys til det store juletræ, mens de og vi sang “Nu tændes tusind julelys”. Det er en smuk tradition, og de er så søde, de små børn, som de går dybt koncentrerede med hver deres lille lys. Som altid var der også masser af danse- og musikindslag, og det er en fornøjelse at opleve de engagerede elever og lærere.

Emil kom hjem med feber i torsdags, holdt sofaen i går og var heldigvis frisk nok til at komme med i dag – lidt klatøjet, men klar nok i hovedet til at holde rytmen ved trommerne…

 

DSC03812

DSC03863

 

Imens dalede sneen udenfor, og da vi kom hjem, blev wii’en støvet af. Den har ellers tilbragt en tid i glemsel, men det er som om, en påbegyndt juleferie gav minder til sidste år, hvor wii’en kom til familien juleaften. Den må meget gerne komme på banen igen, hvis man spørger mig.

Det er ganske vist, det ER (næsten) jul…

fredag den 17. december 2010

Julekalender for barnlige sjæle

 

 

DSC03757

 

Ja, det er altså Emils – julekalenderen fra lego. Men jeg er næsten lige så spændt som han på at se, hvad der gemmer sig bag dagens låge.

 

DSC03764

 

Vi (ja, det vil jo altså sige nissen ;o)) plejer at lægge lidt i børnenes sokker hver dag i december – nogle dage en lille gave, andre dage et par pebernødder. Men i år ville børnene hellere have adventsgaver. Helt okay med mig. Det bliver ikke lettere med alderen (børnenes alder, forstås) at finde meningsfyldte småting til få penge. Og så ønskede de sig forøvrigt en julekalender. Emil en lego og Freja en littlest pet shop (hendes hjerte banker varmt og ivrigt for alle slags dyr). Så første adventsgave var en julekalender til hver. Ret genialt, hvis I spørger mig! Nu får de både den daglige lille overraskelse og en lidt større ting hver søndag.

 

DSC03763

 

Og jeg følger spændt med på sidelinien – især ved legokalenderen, for jeg er vild med det univers. Et lille hjem folder sig ud. Med far, mor og to børn. Legetøj, pejs og snemand (den er forøvrigt skøn, snemanden). Sofa, håndvask og spisebord. Klaver til pigen og trommesæt til drengen. Ret pudsigt, synes jeg, når Emil nu spiller trommer på 5. år…

 

DSC03760

 

Og så vil jeg bære over med, at faren havde en arbejdsmappe i hånden, og moren et flute. Til gengæld har jeg lagt moren på sofaen ;o)

 

DSC03806

torsdag den 16. december 2010

Flyveklar…

 

 

DSC03787  DSC03790

 

De skønneste gaver pynter rundt omkring. Det dejlige ved at have fødselsdag er (også), når gaverne bliver ved at komme dumpende i tiden efter.

Disse flyvefærdige grise og fugle fik jeg af en kær og meget kreativ veninde. Jeg elsker deres fantasifuldhed og farveglæde – og at hun har brugt tid på at lave dem til mig!

Og så disse skønne kræmmerhuse… Mmmmm…

 

DSC03795

 

Til gengæld er solstrejfet og den hvide baggrund udenfor ren ønsketænkning fra min side. Billederne er nemlig et par dage gamle, og i nat forsvandt de sidste sørgelige rester af sneen. Tilbage er kun gråvejr tilsat ekstra vand.

Det er altså ikke mig, der har bedt om det…

 

DSC03780

onsdag den 15. december 2010

Klejner DIY

 

Do It Yourself behøver vel ikke kun at henvise til alskens kreaproduktioner og nørklerier…

Selvgjorte, små sprøde klejner som min mor laver dem, er efter min mening slet ikke sammenlignelige med svampede, store bagerklejner. Faktisk tror jeg, det må være en mors (eller fars, hvis det er ham, der er klejnemester) fornemmeste opgave at videregive kunsten at koge klejner. Eller i det mindste en af de fornemmeste… Det er nemlig meget nemmere at lære by doing end ved at læse sig frem til det. Men for de stakler, der ikke har lært det af deres ophav, kommer her en lille introduktion.

Man tager:

500 g mel
125 g blødt smør
175 g sukker
revet skal af ½-1 citron
3 æg
3 spsk fløde

palmin til kogning

Smørret smuldres i melet. Sukker og citronskal blandes i, og dejen æltes sammen med æg og fløde. Dejen skal hverken være for tør eller for klistret. Hviler koldt i et par timer, og så kommer alt det sjove.

 

DSC03742

 

Dejen æltes igennem, så den er smidig og rulles milimetertyndt med kagerulle (brug mel, så dejen ikke hænger i bordet). Herefter skæres den med klejnespore, jeg bruger sådan en med to skær og en midterdims til hullet i midten. Man kan også være mere kreativ og køre med en enhjulet spore, jeg synes bare, det andet er lettest. Klejnerne vrides, det vil sige, at man slår en knude på klejnen ved at stikke den ene ende ind gennem midterhullet og tilbage på sin plads. Det er her, man vil værdsætte, at dejen er æltet smidig. Pas på med at komme for meget mel på klejnerne, det gør palminen sort. Når man har taget på det, er det totalt meditativt at stå i sine egne tanker og vride klejner. Hver gang, jeg har fyldt en tallerken, stiller jeg den koldt, for det er en fordel, at klejnerne er kolde og ikke for bløde, når de kommer i olien.

 

DSC03747

 

Palmin smeltes ved høj varme i en stor gryde, jeg plejer at bruge et kilo, for at have god plads i olien. Husk at have et tætsluttende grydelåg klar, for i tilfælde af brand (man skal jo være helgarderet), vil det være katastrofalt at hælde vand på. Kvæl ilden med låget. Luk dørene til køkkenet og skru emhætten op på højeste styrke, medmindre du gerne vil have palminduften godt fordelt i huset. Når palminen bruser op omkring en tændstikspids (uden svovl!), er den varm nok, og nu er det ikke nu, man skal stå og halvsove eller tømme opvaskemaskinen imens, for dette kræver koncentration. Klejnerne sænkes i palminen med en hulske, jeg plejer at have 5-6 klejner i olien ad gangen, men prøv dig lidt frem. Palminen må ikke blive for kold, for så suger klejnerne alt for meget fedt, mens de koger. Jeg vender klejnerne lidt undervejs, for de bliver lysest på den side, der vender opad. Når de tages op (pas på, de ikke bliver for mørke), lægges de på fedtsugende papir og køler af, før de gemmes væk for svage sjæle, så der er nogen tilbage til juleaften.

 

DSC03756