Jeg iførte mig en varm striktrøje, sokker og gummistøvler, greb havehanskerne og vovede mig ud i stormvejret, for endelig at grave det bed, jeg har truet med så længe. Og det var lige før, jeg fik forårsfornemmelser, da duften af våd muld ramte næseborene - men også kun lige før. For det indbyder altså ikke så meget til udeliv lige nu. Men skønt var det at få bedet gjort færdigt. Og i virkeligheden tog det jo kun en times tid, da jeg først kom i gang. Men sådan er det tit med den slags projekter, man går og skubber foran sig. Jeg har ikke meget tiltro til de forårsløg, jeg købte i efteråret, men jeg kastede dem nu i jorden alligevel. Jeg har jo hørt på TV, at man skal give sit held en chance. Og hvis heldet virkelig følger de tossede, er der håb endnu.
Da jeg kom ind, greb jeg straks støvsugeren, inden jeg blev overfaldet af apati og dovenskab, og fik også det klaret - så nu vil jeg være doven med god samvittighed.
Jeg ved, jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: De mandagsfridage er en fantastisk opfindelse!
Haha - tro mig, min have tager ikke kun en time, når jeg først kommer i gang - eller hvis... Godt gået ellers - du red vist på en bølge! Og så må man også godt blive grebet af det modsatte bagefter... ;)
SvarSletAstrid, det var også kun et enkelt, lille bed, der skulle etableres. Selv om vores have er meget lille, tager den dog mere end en time at komme igennem ;o)
SvarSletHeld og lykke med heldet. Selv hvis det ikke lige lykkes med løgene så er bedet da klar til andre gode ting til foråret.
SvarSletDet er jo det, Marina - jeg skal nok få det fyldt op med blomster, og det bliver skønt :o)
SvarSlet