tirsdag den 6. januar 2009

Vintermad

 

Kartoffel-porresuppen er ikke børnenes favorit, men jeg synes, den er god på en kold vinterdag, med karryflødeskum og ristede rugbrødsstænger. Rugbrødsstængerne falder til gengæld i børnenes smag, og de kan jo bare spises med pålæg - så børnene blev også mætte denne gang...

2 porrer i stykker blev sauteret i smør, ½ tsk rosmarin og 500 g kartofler kom oveni, og blev dækket med 1 liter vand. Efter 20 min over varmen, var suppen klar til en tur med stavblenderen. 1½ dl fløde blev pisket til skum og blandet med 2 tsk karry. Og rugbrødsstængerne blev såmænd bare ristet på panden.

 
Update: Glemte lige at skrive, at suppen selvfølgelig skal smages til med salt og peber. Man kan også med fordel bruge hønsebouillon i stedet for vand - det runder smagen lidt.

2 kommentarer:

  1. Hej Annette!
    Ja, her falder menuen heller ikke altid i børnenes smag, derfor har vi altid smør og rugbrød på aftensbordet som supplement - så ved vi at alle kan blive mætte. For vi vil altså ikke undgå lækre retter, bare fordi børnene ikke kan li dem ;-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  2. Sådan har jeg det også, Pia. Nogle gange tager jeg hensyn (alt for sjældent, vil børnene sikkert mene...), men jeg vil altså også have mulighed for at prøve alt det spændende :o)

    SvarSlet