Jubilæum

 

Brian har været hjemme ved to halvsyge børn i dag. Men heldigvis tyder alt på, at de er klar igen i morgen. Freja har haft besøg af sine to lærere i dag - den første skole-hjem-samtale foregår hjemme hos det enkelte barn, stille og roligt, helt nede på jorden, og Freja har ryddet op, gjort klar og glædet sig til at få besøg. Så det var dejligt, at hun var så rask, at besøget kunne gennemføres som planlagt.

Og mens hverdagene glider afsted, en efter en, har bloggen, helt i det stille, holdt jubilæum. Det er nu et år + 10 dage siden, at jeg pludselig skiftede fra anonym læser til aktiv blogger. Som så mange andre havde jeg i lang tid fulgt en række blogge i det stille. Og skulle i hvert fald ikke selv have en blog. Dertil rakte mine skriveegenskaber ikke. Der var heller ikke et oplagt navn, for slet ikke at snakke om en pæn skabelon, for evnerne var (og er) heller ikke til gør-det-selv-design.

Og så pludselig en dag, fulgte jeg et link til blogspots startside - og så, hvor nemt det var at oprette sin blog. Til min store forundring fandt jeg en skabelon, jeg kunne lide, og navnet kom dumpende til mig fra oven - kammertonen, selvfølgelig! Inden jeg havde set mig om, havde jeg oprettet min blog, og blev hurtigt grebet af det. Skulle den fungere, skulle det også gøres ordentligt, så jævnlige indlæg var en selvfølge. Topbanneret designede Brian til mig, og jeg lærte nyt for hver dag. Html-koder, som før var lukket land, blev efterhånden en selvfølgelig del af min hverdag (til Brians store forbløffelse), og fotografering og billedbehandling er et kapitel for sig, som jeg løbende udvikler og fascineres mere og mere af.

Det er sjovt at læse tilbage på bloggen og se et lille vindue af, hvad der har fyldt i den del af mit liv. På bloggen ligger selvfølgelig ikke alt, men et udsnit, som jeg har det rigtig godt med. Der har også været overvejelser om form og indhold - og er det løbende. Det er ingen hemmelighed, at blogverdenen tager en rum del af min tid, og jeg prøver at være bevidst om, at det ikke skal fylde for meget. Det er trods alt i det ægte nærvær med familie og venner, at livet leves, og sådan skal det selvfølgelig være. Men en hyggelig hobby er det - som udvider min horisont, som giver mig indblik i andres liv og giver andre indblik i mit, som inspirerer og åbner mine øjne for skønheden i mit og andres liv, i naturen og små detaljer rundt omkring. Et lille stykke livsglæde i hverdagen. Og det er bestemt ikke så ringe endda!