Emil er ved at tage det berømte og berygtede symaskinekørekort i håndarbejde, og han kom pavestolt hjem med de første ark med syninger ligeud, i buer og med 90 graders vend. Og pludselig blev min symaskine utroligt interessant, og han kunne næsten ikke vente, til jeg havde tid til at prøve den sammen med ham.
Jeg forklarede om undertråd, spoler, og hvordan man tråder min maskine. Og Emil fortalte om, hvordan det er i "nutidens symaskiner", altså dem, de har i skolen. Så kunne jeg lære det! Godt nok er min maskine omkring 15 år gammel, og måske ikke en af de mest avancerede, men jeg har nu aldrig før set den som et oldtidsfund ;o)
Jeg tegnede mønstre på papir, som Emil syede, og han prøvede alle maskinens forskellige slags sømme - og hyggede sig i den grad med det. Og lidt stolt kan mor'en da ikke sige sig fri for at være - med en søn, der nu kan sy!
Hej Annette!
SvarSletJa, de bliver store de kære børn. Jeg kom lige til at vise Peter dit indlæg og straks var han også klar til at vi skulle finde min symaskine - men det bliver ikke i aften.
Er nutidens symaskiner meget anderledes end vores "oldtidsfund"? De syr måske ikke med tråd mere? ;-)
Knus fra Pia
Min Emil har sit symaskine kørekort til at hænge på vores opslagstavle og ligesom din dreng, var han fyr og flamme for at sy.
SvarSletFaktisk har han syet både tørklæde, puder og andet godt sidenhen, så vent bare: der kommer måske mere endnu ;0)
Og hvor ser han koncentret ud - din Emil - som han sidder der så fint ved symaskinen.
Men bare dét at opdage maskinens evner er altså også helt fantastisk :0)
Det breder sig som ringe i vandet, Pia ;o)
SvarSletSå avanceret er det dog ikke ;o) Det er noget med undertråden, der lød ret anderledes end min. Den sidder vist på en plade, det skal vist ses for at kunne forstå det (også af mig...)
Ulla, det er da hyggeligt med alle de små produktioner fra sønnikes hånd. Han var også super koncentreret, kan jeg godt sige dig, det er så hyggeligt at være på sidelinien, når han virkelig går op i noget og opdager nyt land.
Jeg har hele to håbløse symaskiner. Én i topkvalitet der er næsten 30 år gammel. Den syr fint men laaaaangsomt og ingen børn i mit hus orker at sy på den. Den anden er mere spændende. Omkring 20 år gammel kan den sy virkeligt hurtigt, men problemet er at den kun vil sy ligeud i ca. 10 minutter. Herefter er den træt og må hvile sig mindst 30 minutter før den igen er klar. Ungerne er ligeglad med om stingene danser så det er den maskine vi allesammen bruger, selvom jeg nu ikke kan lade være med at ønske mig en ny maskine.
SvarSletDet lyder som maskiner med personlighed, Marina ;o)
SvarSlet