Jeg ved godt, hvorfor jeg altid tænker sådan. Sådan er jeg opdraget. Og i en husholdning, hvor børnene var mange og pengene få, gav det mening. Der er fornuft i at spise de ældste madvarer først, så de ikke blev fordærvede og måtte kasseres. Det giver på mange områder stadig mening.
Men på nogle punkter kunne jeg godt lære at blive en smule mere lystbetonet og knap så pligtstyret. For eksempel købte jeg i sommers en ny og spændende te. Hvilket ikke var spor fornuftigt, for jeg havde allerede to pakker derhjemme, som langt fra var brugt op. Men jeg lod mig friste. Og lod teen stå uåbnet i skabet. Ja, for de gamle skulle jo tømmes først! Men da jeg nu ikke drikker de store mængder te, så er det da for skørt at lade den nye, spændende te stå og blive kedelig i skabet, mens jeg må trækkes med de gamle varianter - som jo er gode nok, men lidt variation er jo heller ikke at foragte. Så i dag åbnede jeg den nye te. Små skridt, jeg ved det godt, men lidt sker der dog ;o)
Ak ja, gamle dyder og vaner:)
SvarSletAk ja, Sifka, de huserer stadig :o)
SvarSlet