1 år og næsten 4 måneder skulle det vare at få dette monsterprojekt færdigt (kun afbrudt af et par babytrøjer). Havde jeg vidst, det ville tage så lang tid, ved jeg ikke, om jeg var startet på det - så det er meget godt, at jeg var optimistisk. For hvor er jeg glad for mit tæppe!
I morgen, når lyset (forhåbentligt) er til det, skal jeg nok lægge nogle bedre billeder på bloggen.
Der er hæklet mange gode stunder og oplevelser ind i det tæppe. Det har været med til mangen en hyggesnak og fjernsynskiggeri. Det har været med i både Sverige og Polen, og over Storebælt adskillige gange, mens det er blevet tungere og tungere. Der har været op- og nedgangstider, perioder hvor jeg har hæklet derudad og perioder, hvor jeg bare ikke gad mere. Spændende farveforløb og fustration over, hvordan de næste striber dog skulle kombineres.
Der er hæklet mange gode stunder og oplevelser ind i det tæppe. Det har været med til mangen en hyggesnak og fjernsynskiggeri. Det har været med i både Sverige og Polen, og over Storebælt adskillige gange, mens det er blevet tungere og tungere. Der har været op- og nedgangstider, perioder hvor jeg har hæklet derudad og perioder, hvor jeg bare ikke gad mere. Spændende farveforløb og fustration over, hvordan de næste striber dog skulle kombineres.
Endelig er det færdigt. Jeg har ventet længe på det øjeblik, for jeg har jo masser af idéer i ærmet. Og jeg er realistisk nok til at vide, at det ikke går at have gang i flere projekter samtidigt. Så ville jeg aldrig blive færdig med nogen af dem. Men nu er jeg klar. En af mine vilde idéer er endnu et hæklet tæppe - bare i oldemorfirkanter. Det gad jeg virkelig godt eje. Men jeg gad ikke hækle det lige nu. Måske om et par år. Man kunne jo også nøjes med et tørklæde i første omgang. Det kunne da være rigtigt fint.
Til en start har jeg kastet et par sokker på pindende. Det bliver nu helt rart at strikke lidt igen.
Hej Annette!
SvarSletTil lykke med dit færdighæklede tæppe :-) Hm! Måske man skulle gøre dig kunsten efter :-) Jeg gad da også godt eje sådan et tæppe.
Knus fra Pia
Tillykke med det færdige projekt. Mit ligger i mørket et eller andet sted. Pludselig kommer det nok frem fra dybet:)
SvarSletTillykke med at tæppet er færdigt ! Hvor er det blevet FLOT og LANGT !!
SvarSletJeg kan sandelig godt forstå, at du er glad for det : )
Jeg må hellere komme i seng, så jeg er frisk til Sverigesturen i morgen.
Wow Annette, hvor er dit tæppe bare flot! Jeg er også gået igang med et magen til, men det har taget pusten fra mig. Det er sejt, at du har kunne hive dig selv i ørerne og ikke starte nyt op inden det var færdigt, det er vist noget man kunne lære lidt af... Host Host. :o)
SvarSletHold da fast et flot stykke arbejde. Jeg er også utrolig begejstret for den slags tæpper, og ville gerne lave et - engang!
SvarSletJeg må tage hatten af for din vilje til at afslutte tæppet, før du begav dig ud i andre håndarbejdsopgaver!! Det ville jeg slet ikke kunne gøre. Jeg skal altid liiiiige...
Jeg håber, at det smukke tæppe vil give dig mange lune og hyggelige stunder - og jeg kan se, at der også er plads til flere under det ;0)
Tak alle sammen, det er virkelig og dejligt at være færdig med det (omsider).
SvarSletPia, god fornøjelse, hvis du går i gang - det er et stort men hyggeligt projekt :o)
Sifka, det spiser i hvert fald ikke brød, dernede i dybet ;o)
Rigtig god tur - du er jo nok taget afsted nu...
Puttenings, det er vist noget med selverkendelse - jeg ville bare blive stresset af at have flere projekter liggende.
Ulla, jeg har også fået mange idéer undervejs, men jeg har det nu engang bedst med en ting ad gangen...
Jeg tror bestemt, der er plads til flere ;o) Og Freja har vist allerede kåret tæppet som sit ynlings...