Havregryn, mælk og æbletern. Andet trængte jeg ikke, da maven omsider bestemte sig for at kunne rumme mad ved halv-tolv-tiden. For maden var god, fed og rigelig i går. Ikke lige, hvad den er blevet lovet og gearet til her i januar. Men nej, hvor vi hyggede os. Spiste, grinede, legede, konkurrerede og spiste igen til ud på de små timer, hvor dynerne kaldte højt og insisterende. En dejlig aften i dejligt selskab.
I formiddag tager vi det helt stille og roligt. Nattøj og morgenhår. Bloglæsning og hyggesnak. Børnene fordybet i stille leg. Ingen hast og ingen pligter. Bortset fra lidt tøjvask, og måske lidt oprydning, hvis vi gider. I eftermiddag skal vi til fest. Min svigerinde har rundet det første kvarte århundrede, og det fejres med manér. Vi skal være sammen med hele min skønne familie igen, og jeg glæder mig!
Det lyder hyggeligt. Sådan en formiddag havde vi også i dag, og at dømme efter hvor sent jeg er oppe nu, så bliver der brug for sådan en i morgen igen... ;) God søndag!
SvarSletDer er tit en sammenhæng dér, Astrid ;o)
SvarSletI dag har den nu stået på arbejde for mit vedkommende - til gengæld er der ro på resten af dagen.
Også god søndag til dig!