mandag den 19. januar 2009

Efter gefühl

 

Det er Brians maduge. Men han er af huse i aften, og har overladt det til mig at improvisere noget aftensmad. Det er helt i orden med mig. Der er pasta i køleskabet, sagde han, inden han tog afsted. Og så gik jeg ellers på rov. Pasta med ketchup er fint for børnene, men ikke for mig. Så jeg fandt nogle cocktailtomater. Grøn peber og løg. Og tre forkølede rødbeder. Rødbederne blev skåret i skiver og kom på panden i et skvæt olivenolie sammen med løg og hvidløg. Der hyggede de sig længe. Under jævnlig omrøring, og blev så overhældt med balsamico, der lynhurtigt svandt ind. Med i panden kom lidt finthakket ingefær, og derpå peberfrugt i strimler og hele tomater. Da alt havde fået varmen, blev det krydret med salt og peber, hældt over pastaen og toppet med parmasan. Lige en ret efter min smag. Og det er sjovt, når jeg først går i gang med at improvisere...

Freja har haft venindebesøg i dag. Det er tit, det står på for tiden, og vi nyder, at vores lille generte pige i den grad folder sig ud og gerne vil lege med alle pigerne fra klassen. Faktisk helst hver dag.

Imens legen gik lystigt, fik jeg streget endnu flere projekter på listen. Fjernede gammelt stearin fra lyseholderne. Pakkede julepynten helt væk. Det vil sige, det er ikke bare puttet i kasser, der midlertidigt står midt i kontoret, med lidt mere julepynt ovenpå efterhånden som man får øje på det - men helt pakket væk, og stillede kasserne på plads i vaske/depotrummet. Og slæbte flasker, glas og aflagte dukkevogne og løbehjul på affaldssorteringen. Dejligt at få ordnet den slags hængepartier.

Det er skønt at være dronning. Som man siger.

2 kommentarer:

  1. Hej Annette!
    jeg fik også lavet en sovs til aftensmaden efter improviseringsmetoden, som endda faldt i alles smag - herligt når sådan noget lykkes.

    Og dejligt at få ryddet op - hos os er der næsten altid noget der kan blive ryddet op eller gemt væk :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  2. Vi ligger heller ikke på den lade side, hvad oprydningseffekter angår, Pia ;o)
    Det er vist noget med, at rod samler sig, hvor livet leves...

    SvarSlet