- men bestemt ikke en af de dårlige af slagsen.
Vi har sovet hele seks timer (fra fire til ti!), og jeg føler mig faktisk helt veludhvilet - det er først i morgen, jeg er smadret...
Vi tuller rundt i nattøj og morgenhår, og hygger os stille og roligt med sen morgenmad og oprydning (der ligger da lige et enkelt stykke konfetti hist og pist ;o)), mens vi glæder os over en fantastisk hyggelig aften. Maden var god og rigelig (!), selskabet var fortræffeligt, børnene legede så godt med hinanden, mens snakken gik ivrigt hos os voksne, bordbomberne og champagnen sprang, sofaer og stole blev besteget, så vi kunne springe ind i det nye år, og nytåret blev skudt ind på behørig vis med flot fyrværkeri og larmende heksehyl og hundeproppistoler til børnene, ligesom det skal være.
Jeg elsker sådan en rolig, men glad aften i venners gode lag, med plads til børnene og til at hygge os sammen - eftertænksomhed og melankoli ligger ikke til mig på årets sidste aften, jeg har så meget at glæde mig over, så det er det, der fylder.
Min ferie er slut, men jeg starter blødt op med en enkelt (eftermiddags-)gudstjeneste i dag. I morgen har jeg fri - vi skal til familiefest - og lørdag er der ikke kommet noget ind. Så det er lige til at klare.
Dejlig aften, i skønt selskab, hvad kan man ønske sig mere.
SvarSletGodt nytår, og god arbejdslyst.
Jeps! Lige en nytårsaften, som jeg også ønsker den :-) Og som vi havde i går.
SvarSletGod arbejdslyst i eftermiddag og god weekend.
Knus fra Pia
Jeg kan ikke finde på meget, abildjyden ;o)
SvarSletTak, og godt nytår til dig.
Dejligt, I også havde en god aften, Pia.
Og god weeknd til jer!