Enten har vi en kraftig sidevind herinde i stuen (og den har jeg ellers ikke mærket meget til), eller også dur det bare ikke at sætte hyacinterne andre steder end i vindueskarmen. Jeg synes ellers, jeg har vendt og drejet, og vi bor meget lyst, med ovenlys og højt til loftet, men som alle vi andre længes hyacinterne nok også efter lysere dage. Vi har gode hverdage og nyder livet, men jeg kan godt mærke den grundlæggende længsel efter foråret, som efterhånden trænger sig på hos de fleste. Heldigvis bliver dagene jo gradvist længere, og det kan mærkes nu. Og om kun en uge har vi ferie, og det bliver skønt! Den skal tilbringes i det kolde og grå Danmark, men fyldes op med andre lyspunkter, og vi glæder os.
Emil er syg - feberen trykker, men heldigvis er den dalet, siden han blev hentet som en slap klud i går eftermiddags. Og vi nyder godt af vores fleksible arbejdstider. Når Brian kommer hjem i eftermiddag, er jeg den, der er smuttet - der mangler stadig noget forberedelse, før jeg er helt klar til søndagens gudstjeneste. Jeg ved, at jeg ikke vil synes, det er lykken at skulle på arbejde, når weekenden banker på, og familien samles, men sådan er vilkårene. Til gengæld er det nu hyggeligt at tilbringe dagens lyse timer på hjemmefronten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar