torsdag den 11. marts 2010

Tolv

 

Emil

 

Vores store, seje, følsomme, legeglade, humoristiske, fantasifulde og ikke mindst kærlige dreng bliver 12 år i dag. 12 år!!! Ikke til at fatte. Men meget forståeligt, at solen valgte at brage igennem, da han med skoletasken på ryggen og forventningsfulde øjne gik dagen i møde. At have fødselsdag er noget helt særligt. Også når man bliver 12 (og 36 for den sags skyld…).

12 år er en dejlig alder. En spændende alder. Puberteten banker på, selvstændigheden og personligheden udvikles, og det er meget spændende og givende at følge fra sidelinien. Samtidig er legebarnet stadig i god behold, hvilket jeg forøvrigt håber, det vil blive ved med at være…

En dreng med et dejligt stort omsorgsgen, med en skøn humor, med en selvstændighed, der nok bryder sig om, hvad andre synes, men også tør følge sine egne veje.

Tillykke med fødselsdagen, Emil, min skønne, store dreng!

7 kommentarer:

  1. Stort tillykke med og til Emil. I ønskes alle en rigtig god dag.

    SvarSlet
  2. Mange tak, Vibeke :o) Og god dag til jer!

    SvarSlet
  3. Tillykke med din søn. Dejlig karakteristik fra et kærligt moderhjerte. Det kan kun gøre ham godt.
    Det var smukt at læse om familiens afsked med farmor. Det er godt at være flere om at dele, og usædvanligt at så mange i familien kunne være den, der ellers er professionel.

    SvarSlet
  4. Hjertelig tillykke med din store dreng. Jeg håber, at dagen vil opfylde hans forventninger og ønsker. :))

    Mange hilsner fra
    Ulla (mor til min egen Emil på 12, for at det ikke skal være løgn!) ;))

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Hvis man ikke kender Emil, kan man da kun have lyst til at lære ham at kende med din beskrivelse af ham - og hvor er den rammende!
    Hjertelig tillykke : )

    SvarSlet
  7. Mange tak for lykønskningen og dine ord, Betty :o)
    Det var også noget særligt for os til min farmors begravelse, at vi næsten kunne klare det hele i familien.

    Tak for det, Ulla. Det håber jeg også - min arbejdsdag er desværre lang, men jeg glæder mig til at komme hjem og fejre ham... Og hvor er det pudsigt med vores to gange Emil :o)

    Tak, Helle :o) Ja, jeg synes jo bare, han er en skøn dreng :o)

    SvarSlet