torsdag den 4. marts 2010

Glimmerdrys

 

Glimmer

 

Jeg kan altså ikke rigtigt finde noget negativt at sige om nattens snefald. Jo, jeg ved godt, at solen lige havde gjort en ihærdig indsats for at smelte den gamle sne og is væk (og tusind tak for det!) – men at frøken marts syntes, de grå driver trængte til et lille drys glimmer, er der da ikke noget at sige til. Og se lige, hvordan solen spiller i sneen – ren magi og tryllestøv!

Jeg har lige gået en skøn, lang tur i solskin og fuglesang – noget der efterhånden er ved at være en rigtig god vane.

Nu er jeg klar til en lang arbejdsdag, der slutter med en koncert, jeg skal spille i Ikast i aften sammen med organisten der. Det glæder jeg mig meget til!

Ha’ en dejlig dag!

 

 Glimmer  Tryllestøv

4 kommentarer:

  1. Der er magi i luften og krystaller på jorden. Det er en smuk martsdag ;-)

    SvarSlet
  2. En fantastisk smuk dag, Jeannette Mariae - en af den slags, der fylder godt op på energikontoen.
    Håber din indtil nu har været rigtig god!

    SvarSlet
  3. Å ja. Her sne der også mange dage på det yndigste. Sne bliver endnu smukkere når solen også er så venlig at skinne.

    Alligevel vil jeg godt have forår og lysegrønne blade nu.

    SvarSlet
  4. Jeg glæder mig også til foråret for alvor bryder igennem, Marina - men på en eller anden forunderlig måde, hviler jeg trygt i, at det nok skal komme - og så nyder jeg bare det tiltagende lys og solen, der er helt fantastisk! Og er faktisk ikke så utålmodig... :o)

    SvarSlet