Hvad skuer mit øje…
Du ligner da…
Lad mig lige gå lidt tættere på…
Du skulle vel aldrig være…
Jo, det er minsandten vores græsplæne, der er dukket op til overfladen.
Hjerteligt velkommen tilbage!
Lidt forsømt og træt ser du ud, men jeg er sikker på, at du nok skal komme efter det. Og jeg glæder mig, til vi igen skal tumle os på dig. Ligge på dig og slikke solens stråler. Mærke dine bløde strå mod bare tæer. Nyde din friskgrønne farve.
Og hvad gemmer sig der, helt omme bag skuret, blandt rådne æbler og mos. Det er jo minsandten to små, skrøbelige vintergækker, der har vovet sig frem. Det er ikke engang nogen, vi har haft med. Det er ren bonus.
Og når jeg nu kigger rigtig godt efter, så er de der jo rundt omkring. Små spirer, der forsigtigt kigger op – spejdende, om det nu er ved at være tid. – Ja, det er det! Kom bare frit frem! I er så hjerteligt velkomne!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar