- hvor jeg er lige så vissen som den tulipan, jeg fotograferede for en måneds tid siden – bare fordi, jeg ikke kan snøvle mig i seng om aftenen (og måske også lidt fordi jeg er en halv liter blod fattigere end i morges)…
- hvor det splinternye kamera igen(!) er løbet tør for strøm i utide…
- hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan tage mig sammen til at øve konstruktivt…
- hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan indse det – og gå hjem og nyde solen, for i stedet at arbejde igennem en anden dag…
- hvor det ikke er nok at tælle til ti efter i en rum tid at have ledt sandkassen i SFO igennem efter en jakke, Freja måske – måske ikke – har begravet i sandet…
- hvor et forkølelsessår forskønner min underlæbe...
- hvor jeg ikke orker at høre mere Medina fra Emils lille-bitte bærbare uden bas…
- og hvor jeg bare har godt med medlidenhed med mig selv…
- Så er det ekstra godt med den gode iskaffe, en avis og en plads i solen. Nu er jeg næsten medgørlig igen – og om lidt også klar til bål ved søen!
Et stort cyperknus fra mig til dig :-) Glædelig Skt. Hans, Annette. Håber I har en god aften ved søen - Fuglsang Sø?
SvarSletTusind tak, Pia :o)
SvarSletJa, ved Fuglsang - det var rigtig festligt, og der var flere kendte folk...
Håber også I har hygget!
Ja, sådanne dage findes også, Annette - jeg kender dem godt, og i særdeleshed også det med ikke at kunne snøvle sig i seng... Når søvnen i flere nætter bliver for kort, bliver lunten ofte også for kort i dagtimerne. Godt at du giver dig selv lov til at mærke det - og sætte ord på det!
SvarSletOg i særdeleshed godt at du så giver dig selv en pause og et pusterum... Det er nødvendigt for at blive medgørlig igen : )
Jeg bliver nødt til at tage mig sammen med de sengetider, Helle - jeg kan mærke, at jeg ikke kan blive ved med at holde til det...
SvarSlet