Det lykkedes minsandten – at få camouflagestoffet til at ligne et par bukser, jeg godt vil lægge navn til. Og de blev oven i købet færdige til i morgen, hvor vi skal til familiedag med Brians fædrende familie. Og der var en dreng, der blev glad! Det er flere dage siden, han planlagde, hvad han så skulle have på sammen med sine nye bukser – der er ikke meget overladt til tilfældighederne hos ham.
Det er første gang, siden 10. kl., at jeg har syet tøj, sådan rigtigt med mønster, syvejledning og hele molevitten – og det har også voldt mig hovedbrud ind imellem. Også selv, om jeg valgte “easy” model. Jeg har så heller ikke helt holdt mig til modellen. Stoffet var lidt tyndt (jeg er lidt spændt på at se, hvor slidstærkt, det er), så vi valgte at lave foer i jerseystof - så er de også dejligt bløde at have på. Bæltestropper var også på ønskelisten, og det var ikke noget problem at tilføje dem.
Hvis man kigger på detaljerne, er det nemt at spotte, at bukserne er syet af en glad amatør – syningerne er ikke just helt lige, især ikke pyntestikningerne, som jeg fandt på efter at have syet buksebenene sammen – måske ikke lige den letteste rækkefølge, men sådan lærer man jo hele tiden.
Alt i alt er jeg godt tilfreds med bukserne, og det er Emil også, så vi er alle glade :o)
Arj, hvor er de FEDE! Kevin ville eeelske sådan et par bukser :-)
SvarSletJa, de bukser ligner nu meget godt et par, som Kristian har - de bukser er købt i H&M. Flot gået, Annette. Og dejligt at I begge er glade :-D
SvarSletHar du forresten ikke fået nyt look på bloggen?
God weekend!
Knus fra Pia
Jeg er nu ret imponeret over bukserne, Annette - og glæder mig til at se dem i morgen "in real live".
SvarSletJeg har også bemærket det nye look på din overskrift "Kammertonen" - lidt fornyelse skal der til ind i mellem : )
Det ser godt ud!
De er rigtig fede og foer er ret lækkert :)
SvarSletMange tak, allesammen :o)
SvarSletJeg har også på fornemmelsen, at de bliver Emils yndlings...
Jo, jeg har fået nyt look - trængte til lidt spræl og har leget med mønstre og farver på picnik.com