torsdag den 21. maj 2009

Sushi – nu som forret

 

Sushi

 

Mit livs første sushi – men forhåbentlig ikke den sidste.

Ja, vi er ikke de hurtigste på beatet, jeg ved det, men bedre sent end aldrig… De var virkelig gode – og helt anderledes end forventet.

Eftermiddagen og aftenen er tilbragt i det dejligste selskab – vi har haft vennebesøg, og vi har nydt det, både børn og voksne. Der har været gang i den i alle ender af huset, både på børneværelserne, i snakkekrogen i sofahjørnet, og i køkkenet, hvor Brian slog sig løs. Man skal ikke joke og bede om en treretters menu, hvis man ikke mener det, når Brian har maduge. Så vennerne blev taget på ordet, og samtidig blev et lokalt initiativ, den nye sushibar i Herning, støttet, og det er i grunden ikke så ringe endda, når man nu godt kan lide at have specialiteter i lokalområdet.

Den forlængede weekend er skudt rigtigt godt i gang. Jeg har godt nok ikke fri, men burde kunne nøjes med korte arbejdsdage, og når Brian og børnene samtidigt holder fri, føles det næsten, som om jeg også har ferie. Ikke dårligt!

2 kommentarer:

  1. Jeg har heller aldrig smagt sushi... Måske jeg skal prøve det engang...

    Jeg nyder også en forlænget weekend og tager i dag på cykeltur til Esbjerg og Fanø med UNO-folk. Det ser ud til, at vejret bliver OK til turen, så jeg ikke behøver at have gummistøvler med - dejligt : )

    SvarSlet
  2. Helle, jeg har længe gerne villet smage - og blev ikke skuffet :o)

    Rigtig god tur! Håber på godt cykelvejr :o)

    SvarSlet