Trøjen er stadig godt på vej, der mangler kun et ærme og monteringen, så den er næsten i mål – men jeg havde ikke lyst til at slæbe de enorme pinde med på turen til Aalborg.
Så der skulle lige tænkes hurtigt og kreativt, for uden håndarbejde ville generalforsamlingen blive alt for lang.
Jeg gik ombord i bomuldskurven, og tog et bredt farveudvalg og en hæklenål med i tasken, fandt en opskrift på oldemorsfirkanter, og håbede på inspiration.
Og jeg er indtil videre rigtigt godt tilfreds med resultatet. Det er sjovt at få inspiration til nye farvekombinationer efterhånden, som sammensætninger prøves af, og jeg elsker den farveglade stil.
Jeg har ikke hæklet andet end bølger før, og opskriften voldte mig en del kvaler – jeg forsøgte igen og igen, før jeg omsider forstod meningen med de kryptiske vendinger. Nu ligger det til gengæld på rygraden, og jeg kan hækle firkanter i søvne. Lapperne skal ende ud i et halstørklæde – om det bliver med to rækker eller bare en enkelt række firkanter, ved jeg ikke endnu. Men jeg ved, at jeg nok skal få min lyst styret, for Freja bestilte straks et tørklæde til sig selv, da hun så mine hæklerier, og det skal hun selvfølgelig få.
Hvor er de fine. Friske og forårsagtige - jeg kan godt forstå freje vil have et også :)
SvarSletJeg glæder mig til at se det færdige resultat.
Tak, Stine. Jeg er også ret vild med de farver (den grønne er lidt friskere i virkeligheden end på min skærm...).
SvarSletDet bliver superflot. Jeg kan så godt lide oldemorfirkanter :)
SvarSletJeg tror også på det, Pernille :o)
SvarSletJeg har længe haft lyst til at kaste mig over firkanterne, og jeg er ret sikker på, det ikke er sidste gang...
Ja, inspirationen er ikke udeblevet. Jeg synes også, det er nogle skønne farver.
SvarSletJeg tror, det bliver et meget anvendeligt tørklæde, Annette : )
Jeg tror også, jeg bliver meget glad for det, Helle - det skal nok blive brugt!
SvarSletJeg mangler stadig det store forkromede overblik, men håber, jeg ligepludselig får det som dig. De er meget fine dine firkanter. Rigtig god weekend.
SvarSletMed lidt stædighed knækkede jeg koden, Deborah, så det kan lade sig gøre :o)
SvarSletTak - og rigtig god weekend til dig!