Hvedebrød

 

 

Det er “store hvedeaften”. Aftenen før store bededag. Og vi er med på traditionen. For kardemommeduftende hvedeboller er nu gode! Vi plejer at købe dem hos bageren, men finanskrisen taget i betragtning, ville det da være skørt, når man nu kan bage dem selv for næsten ingen penge – og så er de endda bedre end bagerens, og man ved, hvad der er i.

Så jeg gik i bageriet i går – så blev der også lidt til Brians gæster. På traditionel vis blev bollerne skåret og ristet i ovnen her til aften, hvor vi har siddet omkring sofabordet og hygget os med hveder og smør. Børnene kunne næsten ikke hurtigt nok blive færdige med aftensmaden, så vi kunne komme videre til næste punkt – og vi havde en rigtig dejlig stund sammen, inden børnene blev puttet.

Oprindeligt blev hvederne bagt dagen før store bededag, så der ikke skulle arbejdes på helligdagen – man kunne bare nøjes med at lune bollerne. Når de så var bagt, var det jo svært at holde fingrene fra de lækre boller. “Det kender jeg godt”, sagde Emil.

Og så var det jo den luksuriøse udgave til helligdagen med boller af det fine hvedemel – deraf navnet hveder. Jeg kender det forøvrigt også fra min farmors bredt vestjyske ord for kringler - [hvær-brø] (lydskriften er frit efter hukommelsen – min farmor er temmelig senil, og det er efterhånden mange år siden, hun bagte kringler til os…).

Glædelig “store hvedeaften” :o)