Sjæls renselse

 

En lang og travl arbejdsdag (på sådan en uge, hvor det meste af landet har en ekstra fridag, har jeg en ekstra gudstjeneste og en dag mindre til forberedelse…) – en småhektisk eftermiddag og arbejde igen om aftenen. Så var jeg ved at være slukket…

Aftenens arrangement sluttede tidligere end forventet, så jeg havde en god, lang aften foran mig. Imidlertid havde Brian reserveret stuen – han havde udvalgsmøde – og da stuen ligger helt centralt i vores hus, kunne jeg ikke rigtigt gøre andet end at forskanse mig i soveværelset, hvis jeg ikke skulle forstyrre for meget. Men at burre mig inde en hel aften var ikke lige, hvad jeg havde brug for – og hvad gør så en klog?

Jeg kørte ud til Fuglsang Sø, den nu 4 år gamle, kunstigt anlagte sø – og blev grundigt blæst igennem. En tur rundt om søen tog en halv times tid i rask trav, og det gjorde godt. Uden andet selskab end mine egne tanker og indtrykkene, der kom mig i møde. Fugle, der badede ivrigt og pudsede fjerene, flaksede op, da jeg kom dem for nær, små bølger, der slog ind mod stranden, kajakroere, der kom op på strandbredden for at få varmen, de nye lejligheder, der efterhånden er beboede og har fået liv bag vinduerne og på terasserne. Det skal nok blive et rigtigt godt miljø derude, og stranden har allerede længe været et godt trækplaster på varme sommerdage. Men på sådan en vindblæst aften havde jeg den næsten for mig selv, og freden var lige, hvad jeg trængte til.

 

Jeg var afsted helt uden moderne teknik, så billedet er ikke mit eget, men lånt her.

 

Efter den tur var jeg klar til hyggelig alenetid i sengen – i selvskab med Drageløberen – hvis slutning absolut ikke skuffede. Det er en bog, der har gjort dybt indtryk på mig, og som vil rumstere længe.