En rigtig hyggelig familiedag har det været.
Vi trodsede regnvejret, tog gummistøvlerne på og begav os på en travetur i Randbøl Hede (v. Billund), der fik mig til at ægre mig voldsomt over at have glemt kameraet. For der var bare helt betagende smukt! Kuperet terræn, hedelandskab med masser af lyng, og så de eventyrlige søer, kaldet syv-års-søerne eller eventyrsøerne, hvor grundvandsforholdene på en eller anden måde gør, at der ca. hver syvende år er smukke søer spredt rundt i landskabet. Ind imellem tørrer søerne ud, og er helt landfaste. Nærmest magisk!
Men billederne må I desværre tænke jer til (det viste er lånt her).
Og nu vil jeg se dyner, i morgen er der både gudstjenesten, og om eftermiddagen skal jeg spille til en koncert – så jeg må hellere prøve at være veludhvilet…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar