En overbelastning af min venstre arm for et par måneder siden, har udmøntet sig i en ømhed, der med tiden har tiltaget i styrke og hyppighed. Efterhånden er det blevet sådan, at ømheden er der konstant, og med smerter, når jeg spiller, strikker eller hækler og ved tunge løft.
Efter utallige opfordringer tog jeg til lægen i dag. Der skal ellers meget til, for jeg synes ikke, der er grund til at ulejlige lægen med ting, der bare skal have sin tid og går over af sig selv – men bekymringen for om sådan en ømhed kan udvikle sig, så jeg ikke kan bruge armen i kortere eller længere tid, gjorde udslaget, så jeg fik bestilt tid.
Og efter bare et enkelt tryk kunne lægen konstatere, at jeg har fået mig en tennisalbue. Jeg, som ellers aldrig spiller tennis! ;o) Den gode nyhed er, at det kunne have været meget værre, og jeg skulle formentlig kunne tage det i opløbet med øvelser og smertestillende, eventuelt suppleret med akkupunktur, hvis jeg synes. Det overvejer jeg så lige, om jeg gør.
Og så krydser jeg fingre for, at det begynder at gå den rigtige vej. Det er altså ikke den rigtige tid på året at lægge orgelspil på hylden. Det ville være ret fatalt for julens gudstjenester og koncerter. For slet ikke at snakke om at skulle undvære mit elskede håndarbejde. Gys… Så jeg tager en dag ad gangen, bruger armen lidt forsigtigt og håber det bedste.
Øv, øv og tre gange øv.
SvarSletAkkupunktur kan absolut anbefales. Det får det ikke til at gå væk, men hjælper til at gå hurtigere over...
Jeg kender godt det med de ikke så hyppige lægebesøg, men godt at han er der, når det er nødvendigt.
SvarSletOg godt at du kom afsted, Annette!
God bedring med armen!
Kære Annette!
SvarSletØv for dig! Det var godt at du kom til lægen - du ønskes god bedring med albuen. Og pas nu på dig selv :-)
Knus Pia
Hop på akupunkturen, det virker meget bedre end alle pillerne...
SvarSletGod bedring med albuen.
SvarSletMin læge døbte i sin tid min om til kartoffelalbue, din må hedde orgelalbue :-)
ØV, det er ikke sjovt for dig, men heldigt at det trods alt kan gå over med forsigtighed og medicin. Jeg håber det går rigtigt hurtigt og sender masser af helene tanker.
SvarSletTusind tak, allesammen!
SvarSletJeg tror, det er fanget på et forholdsvist tidligt stadie, så jeg er fortrøstningsfuld :o)
De første udstrækningsøvelser var gode at komme igennem.
Ja, Lene, orgelalbue må det være ;o)