At den lille selvstændige frøken så nogle gange mener noget andet – og står fast på sit – kan ind i mellem få det til at slå snister i det lille hjem. Som nu i morges, hvor mit ellers så tålmodige og milde sind blev sat på prøve. Aaarrgh, det er lige, så jeg skummer. Og må dampe af med både en travetur og en god gang støvsugning. En god måde at dampe af på, forøvrigt. Man får både motion og rent hjem ud af det. Ikke dårligt.
Og når jeg nu er i gang med at tænke positivt, så er det da også godt, at hun ikke bare glider af på hvad som helst og kæmper for det, hun vil. Nogle gange ville jeg også ønske, at hun ville kæmpe lige så hårdt for det, jeg synes, hun skulle kæmpe for – men det er netop det, der er det gode ved hende – hun ved, hvad hun vil, og tør endda gå imod sin skummende mor for at få det.
Det må man da tage hatten af for.
Bagefter.
Nu, hvor hun er sendt i skole, og jeg har dampet lidt af.
Og så gruer jeg lidt for, hvordan det bliver at få hende i teenage-udgaven. Og i mine positive øjeblikke tænker jeg, at det bliver vildt spændende.
Og øver mig i at tælle til ti…
Jamen velkommen! Du går nu ind i nogle meget interessante år, hvor du ville skumme lystigt og lære anger management til perfektion :-)
SvarSletJeg læste på et tidspunkt, at døtre pr. definition i den periode (fra 8-9 år og så'n ca. frem til 17-18 år) altid vil opfatte selv det mest velmenende råd fra deres mor som kritik.
Jeg tror bare det hedder selvstændiggørelse. Og mellem os, så er det faktisk også ret skægt, at se en personlighed blomstre og udvikle sig af egen indre kraft og drive. Men det skriver du jo selv.
Tak for det, Susling :o)
SvarSletJeg fornemmer også, at der med hende her bliver en del skummen med årene (også mere end med hendes storebror).
Jeg glæder mig faktisk også meget til at opleve hendes (og hans) udvikling fra sidelinien - og håber ikke, jeg bliver alt for irriterende... Ved jo godt, at mange teenagekonflikter (også) skyldes stejle forældre... (lidt lige som "trods"alderen ved 3-årige, vil jeg tro ;o)
Jeps, forældre skal også gribe kraftigt i en egen barm i denne periode! Personligt har jeg valgt ikke at gøre specifikke ting til konfliktområder - ikke at det ikke altid er nemt, langtfra. Men det har virket. En af de ting jeg har messet er: Vi siger så mange gange ja, så når vi siger nej, mener vi det!
SvarSletSynes bortset fra det heller ikke min 15-årige knægt er lige så slem som min datter. Måske er det fordi jeg havde den for fuld udblæsning med min nu 18-årige tøs?
Det absolut morsomste (og den må jeg lige dele) var da min søn fik et vrantende teenageflip. Min datter sad inde på hans værelse og sagde meget forundret: Var jeg også sådan? Hvordan kunne du dog holde det ud?
Tja?! Kærlighed? :-)
At vælge sine konflikter med omhu... Det er også et mantra, vi messer herhjemme, men jeg skal hurtigt indrømme, at jeg ikke er særligt god til det. Jeg har mange automatsvar på rygraden, men heldigvis også en mand, der er god til at påpege dem. Så jeg øver mig stadig.
SvarSletHa ha, den var god! Hvilket klarsyn, de kommer ud med på den anden side ;o)
Det er et rigtig godt svar, især når de (børnene) er små. De lange pædagogiske svar kan man godt spare sig. Når de bliver større, skal der mere forhandling til. Men selvfølgelig har man som forældre altid nogen værdier, man ikke giver køb på.
SvarSletDet er ikke let, men det lyder som din mand og dig er et godt match. Man kan lære meget af hinanden. Så fortsat god fornøjelse.
Betty, vi er et rigtigt godt match (på mange områder), og det glæder vi os meget over.
SvarSletDet er en hårfin balancegang den der med forhandling eller skæren-igennem, og nej, det er ikke altid let. Men ofte lærerigt.
Uha - det er tidligt den selvstændige frøken tér sig sådan! Godt at du kan se det positive i det, når du er skummet af...
SvarSletHvad er hun dog så stædig omkring ??
I øvrigt meget imødekommende billede med de franske døre - fyldt med atmosfære, harmoni og hygge : )
Jeg ved ikke, om det er specielt tidligt, Helle - tror egentligt, det er meget normalt. Og det er kun godt, at hun bliver mere selvstændig, end jeg selv var i sin tid...
SvarSletDet handlede såmænd bare om, hvilket tøj, hun skulle have på - jeg syntes, det valgte tøj var for beskidt til at bruge en dag mere.
Så alvorligere var det heller ikke... :o)
Tak for dine gode ord om billedet :o)
Jeg tænkte nok det handlede om tøj... : )
SvarSletMen selvom det ikke er så alvorligt, er det jo en øvelse i at holde på sin ret, argumentere for den og få den trumfet igennem!
Way to go, Freja...