Weekenden har været lang og begivenhedsrig. Den har også været rigtig god. Fredag-lørdag var jeg med pigekoret på korstævne, et par dage i selskab med en god håndfuld andre kirkekor, masser af korsang, en kanondygtig og inspirerende instruktør, pigefnidder, fnis og hvin, og korlederhygge til ud på de små timer. Jeg var blandt arrangørerne, og det endte efter hårdt arbejde med at blive en rigtig god oplevelse, men også et par dage, der trækker på overskudskontoen.
I går havde vi vennebesøg. Topprioriteret fra vores side, selv om jeg vidste, min weekend ville blive lidt presset. Men vi havde brug for at være sammen med vores venner, og det er bare skønt, når man så ved, at det er samværet, der tæller, og man bare kan være sig selv og nyde at være sammen uden at skele til, om rengøring er en by i Rusland, om der ikke er ryddet op i krogene, og om man ser lidt klatøjet ud. En skøn, skøn dag var det.
Og i dag har jeg helt fri. Og puster ud. Sammen med Freja, for hun har feber og er absolut ikke på toppen. Så er det jo godt, at vi kan puste ud sammen. Stille og roligt…
Godt for dig med denne dag til at puste ud, den er dig vel undt... Her nyder jeg også en fridag, som deles med alle tre børn - de to store her har også feber og er noget matte i koderne. God bedring til Freja.
SvarSletTak for det, Vibeke - jeg har stort set intet lavet i dag :o)
SvarSletDet florerer vist rigtig mange steder, det skidt - også rigtig god bedring til jeres børn!
Ja, Annette - det er det der med restitutionen... Godt at du har en dag til at puste ud og lave ingenting!
SvarSletJeg øver mig fortsat - det er ikke gået så godt den sidste uges tid. Der har været alt for meget program på... Og kalenderen ser lidt overbooket ud den næste uges tid eller 2 også...
Derfor har jeg også valgt kor fra i dag, selvom jeg rigtig gerne ville - øv! Men jeg er bare for træt, kan jeg mærke...
Det er svært, Helle, det der med at vælge fra - det har jeg heller ikke meget lyst til, men det kan jo være nødvendigt. Håber du kommer godt igennem dine travle uger.
SvarSlet