Jeg får tit at vide, at jeg eksperimenterer meget, når jeg laver mad, prøver nye ting af, utraditionelle ingredienser osv.
For det første vil jeg sige, at det kommer helt an på, hvem man sammenligner mig med :o) Jeg kunne sagtens forestille mig dem, der eksperimenterer meget mere og selv finder på, hvor jeg mere holder mig til opskrifter og først for nyligt har givet mig i kast med improvisationsmetoden.
Og for det andet tror jeg, det handler meget om nysgerrighed og madglæde. Jeg har stor lyst til at prøve alle de ting, jeg møder på min vej, jeg er ikke så bange for, at resultatet ikke vil smage mig – og ja, jeg har da også prøvet at lave mad, jeg ikke selv var så vild med. Så er jeg den erfaring rigere. Og prøver videre. Og bliver helt grundglad, når en ny verden af smagsoplevelser åbenbarer sig for mig. Når jeg bruger, hvad køkkenet nu lige kunne byde på, og det ender med noget godt. Når alle smagsløg bliver pirret.
Jeg tror også, det handler om påvirkning og tradition. Min mor har også lavet meget forskellig slags mad – måske nok mere i det traditionelle hjørne end det, jeg serverer for mine børn, men alligevel – i forhold til den generation, hun er af og den landsdel, hun er fra (Vestjylland), tror jeg, hun har eksperimenteret meget. Og lavet mange ting fra bunden, så det er blevet naturligt for mig.
Og det vil jeg gerne give videre til mine børn. Selv om de bliver præsenteret for mange ting, de aldrig ville røre med en ildtang, håber jeg alligevel, at de får en åbenhed med sig overfor mad og en lyst til at smage sig igennem livet (for bare lige pludseligt at hæve det op på et vildt højt plan – men for mig er madglæde og livsglæde nært forbundne…).
Sidst, men ikke mindst, tror jeg, det handler om inspiration og en smule planlægning. Hvis man hver dag kl. 17 skal få de lyse idéer til aftensmaden, er det næsten dømt til at mislykkes på forhånd, med mindre det bare generelt er der, man topper, rent energimæssigt. En madplan fungerer rigtig godt for mig, for så kan jeg sætte mig ned på et tidspunkt, hvor jeg har ro og energi til det (oftest lørdag formiddag), og bladre mig igennem kogebøger, madmagasiner, mine bunker af gamle yndlingsopskrifter osv., og derudfra finde frem til det, der tiltaler mig mest her og nu, de tidskrævende måltider på dage, hvor jeg ved, jeg har god tid, og en rest fra fryseren på dage, hvor jeg kommer sent hjem. Tomme dage puttes ind hist og her til tøm-køleskabet-improviserede måltider, og selvfølgelig kan der også flyttes rundt i madplanen efter behov. Men når madplanen så er lavet og indkøbssedlen skrevet, raserer jeg det nærmeste supermarked, fylder en vogn, og behøver ikke tænke på indkøb i den næste uge, bortset fra et par småting.
Og nu (endelig!) til de lovede græskarkerner. I hundredevis af græskar udhules i disse dage, nogle til madbrug og en del til pynt ved fordøren – og når man nu har tømt græskarret for kerner, ville det da være synd bare at smide dem ud. Det er nemlig fantastisk nemt at forvandle dem til lækre snacks. I ovnen på en bageplade (med papir, så slipper man for rengøringen) ved 100 grader i en time. Derefter ristes de på panden i lidt olivenolie, til de er gyldne, og drysses med lidt flagesalt – voila!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar