Isabellas græskarsuppe

 

 

Efterår er lig med simremad, og en af mine favoritter er græskarsuppen, der er et fast punkt på min menuplan i oktober/november.

Isabellas havde for nogle år siden opskriften på den suverænt bedste græskarsuppe, jeg har smagt:

Græskarpuréen laves ved at halvere græskaret, fjerne trævler og kerner (som jeg ved samme lejlighed rister i ovnen), og bage hver halvdel i et kvarters tid i mikrobølgeovnen. Kødet skrabes ud og køres til puré i foodprocessoren og drypper derefter af i en si.

2 fed hvidløg, ca. 8 cm ingefær og en porre hakkes, to pærer skrælles og køres i foodprocessoren sammen med to spsk peanutbutter. Hvidløg, ingefær og porrer svitses i lidt olivenolie, 500 g græskarpuré og pærepuréen tilsættes sammen med en liter kyllingebouillon, og suppen simrer i ca. 10 minutter. Smages til med ½ tsk cayennepeber, 1 tsk spidskommen, 1 spsk honning, salt og saften af ½ lime.

Serveres med en klat creme fraiche og lidt hakket purløg.

Resten af puréen kan gemmes i køleskab eller fryser – det er genialt, for så tror jeg lige, jeg kan få bagt en græskarkage en af dagene…

 

 

Surdejsbrød har været en glemt forteelse i over et halvt år – det var på høje tid at få støvet opskriften af, for det er altså et af mine favoritter:

Surdejen består af 1½ dl grahamsmel, 1½ dl vand, 15 g gær og 1 spsk salt, der røres sammen og står ved stuetemperatur i 3 dage. Et par gange om dagen røres den sammen - i begyndelsen hæver den op, men efterhånden begynder den at skille og bliver rigtig sur...

Surdejen blandes med 2 dl kærnemælk og 4 dl vand. Ca. ½ kg hvedemel og ½ kg grahamsmel æltes i - hvis man gemmer surdejen og bruger den igen, skal der tilsættes 1 spsk salt, men ikke, hvis surdejen er ny.

Dejen hæver i køleskabet til næste dag, æltes igennem (hvis man vil gemme en klump surdej, tages den fra nu - kan holde sig 1-2 uger i køleskab), formes til et brød og hæver 1 time. Brødet ridses og bages ved 220 grader i ca. 50 minutter.