Mine tanker kredser om et liv, der endte alt for tidligt. Natten til i går, da solen stod op, måtte min onkel give op i sin kamp mod kræften, der havde tæret ham i op mod et par år, og i den sidste måneds tid var ubønhørlig.
Nogle gange er livet og døden bare så uforståeligt og barsk.
Mine tanker går til dem, der var ham allernærmest, som nu må leve med sorgen og savnet.
Jeg har ikke mange ord, ikke meget, der kan trøste – men vil i dag se på blomsterne, på solen, der skinner, tro på, at min onkel er hos sin Far i himlen, har det godt og er fri for smerter – mindes ham med tak for alt, hvad han gav – og vide, at livet går videre, og at vi stadig har meget at glædes over.
Gode tanker du gør dig om din onkels død, Annette.
SvarSletSorg og savn er en del af livet...
Godt at din onkel nu er fri for smerter.
Ja, det er godt, Helle - det gik bare så hurtigt til sidst. Men som det var, var det det bedste for ham.
SvarSlet