En dejlig tradition er genoplivet – mandags-morgen-cykelturene – som har ligget brak hele vinteren (og lidt til…) og er erstattet af mange og lange traveture. Dem holder jeg fast ved, traveturene, for de er også rigtig gode – men cykelturene kan noget andet. De kan få pulsen op, og så kan de bringe mig ud, hvor der er lys, luft og åbne vidder. Hvor der er fuglesang, eller bare helt stille, hvor der er udsigt og plads til indsigt, og hvor man mærker suset af at komme hurtigt frem og langt omkring. Sådan en times tid rundt til de små landsbyer omkring Herning, forbi marker og søer – den gør godt.
I dag er min fridag. Der er ingen planer, og ingen lister, for jeg trænger til sådan en dag efter en meget dejlig og hyggelig, men også begivenhedsrig weekend. Så jeg startede med at tulle rundt – bare sådan, I ved, flytte på et par ting hist og pist, sidde lidt ved computeren, sætte en vask over, smøre lidt creme i ansigtet, sidde lidt ved computeren igen, falde i staver over musik af Shostakovich på P2, lave lidt mavebøjninger og falde lidt i staver igen.
Så var det, at jeg trængte til at komme lidt op i omdrejninger og fandt cyklen frem, og nu er jeg helt klar til at gøre noget ved det stof, der har kigget på mig i ugevis og ventet på, at jeg forvandlede det til nyt tøj til gyngestolen. Og der er stadig masser af fridag tilbage…
Det lyder egentlig meget som en slags restitution, Annette :)
SvarSletDet trænger vi alle til ind i mellem!
Sjovt, det tænkte jeg nok, du ville sige, Helle ;o)
SvarSletDet var det, og det var skønt!