Min sjæl, hvad vil du mer’?

 

 

 

Første rigtige havedag.

Første dag med den skønne duft af udetørret vasketøj.

Første frokost i udestuen.

Første dag med forårskuller helt ned i maven.

Og der er maaange flere af den slags i farvandet.

Helt fantastisk!

 

Lidt om strik og tid, der går…

 

 

Der er langt imellem blogindlæggene for tiden – for livet kræver sin del af kagen. Hverdagene har det med at styrte afsted, og jeg hænger på så godt, jeg kan. Med min gode vilje, for jeg kan jo lide alt det, jeg gør, og synes også, jeg får pustet ud ind imellem, så ingen klagesang herfra.

Men meget når ikke så langt som til bloggen. Emils fødselsdag, for eksempel. 14 år er han nu! Det synes jeg er vildt. Det synes man måske altid, når ens yngel bliver ældre, men det går bare så hurtigt lige nu, synes jeg. Han forandrer sig med lynets hast, både fysisk og mentalt, og jeg kæmper for at følge med. Selv om det kan være en udfordring, er det især spændende at se ens barn modnes og udvikles.

Og så er det noget af en kontrast at stå med sådan et lillebitte, næsten-nyfødt pus, som jeg fik lov at holde i går. Så lillebitte som mine egne børn ikke engang har været, og mit hjerte smeltede en smule, da hans lillebitte hånd holdt om min tommeltot, mens han sov på min arm.

 

 

Barselsgaven var hurtigt strikket, en lille vest i Ramilla’s yndlingsgarn, modellen er Askeladens, opskriften er afprøvet af mange, og nu også lagt i mine gemmer – den skal helt sikkert findes frem igen.

 

Forårsmandag

 

 

 

Weekenden har budt på kursus i korledelse – der har været tryk på, og jeg føler mig tanket op på alle konti, inspirationsmæssigt, socialt og gastronomisk – der har ikke været mangel på noget.

Det tager altid lidt tid for mig at lande efter sådan en tur på bjerget, så en stille mandag falder tørt. En forårsmandag, endda. Selvom solen har været vægelsindet og temperaturen lav, kan man mærke det i luften. Se det på de bebudere, der efterhånden er blevet til en del (og hvor fantastisk er det lige, at de vintergækker i græsplænen, der det første år var et par, nu efterhånden er en lille flok, helt uden vores indgriben!), og mærke det på den kriblen i fingrene, der efterhånden ikke er til at overhøre. Der må jord under neglene! Blomsterfrøene lod jeg nu ligge i dag, de har vist godt af at vente en uge eller to, tror jeg, men karsen blev sået, stedmoderblomsterne kom i krukker, den sidste lyskæde blev pillet ned, og pelargonierne indendøre blev trimmet og formeret.

Jo jo, det er umiskendeligt forår!

 

 

Weekendens mere konkrete udkomme – en lille ugle til Frejas dyresamling…

 

 

Og et blødkogt æg til frokost – bare fordi jeg havde lyst!

Glædeligt forår!

Små glæder…

 

 

 

Det er ofte det, man fokuserer på, der fylder. Og grå tristesse kan til tider vokse sig lidt for stor i min bevidsthed. Sådan en solskinsdag som i dag har været en vitaminindsprøjtning af frisk energi i mit system. Kombineret med en af årets første løbeture har det været lige, hvad jeg trængte til. Og jeg vil straks gribe anledningen og rette fokus mod alle de små glæder, der forskønner min hverdag. De små glæder har stor værdi, og har man øje for dem, vokser de sig måske endnu større og spreder lys i alt det grå.

 

 

Skønne sprøde tulipaner

 

 

En god kop stærk kaffe med mild mælkeskum i mit italienske yndlingskrus

 

 

Farvestrålende lysklatter på en mørk og stormfuld aften

 

 

Forårsfriske karklude fra Søstrene Grene

 

 

Salte mandler – en himmerigsmundfuld, og et perfekt skud energi, når blodsukkeret er lavt…

Cleopatra for en dag…

 

 

 

Da Freja sagde, at hun gerne ville klædes ud som ægypter, havde Marina med helt perfekt timing linket til en udklædning med meget pædagogisk vejledning i, hvordan den var skruet sammen – lige til at gå til.

Ret essentielt for en ægypter er det karakteristiske sorte hår, så panikken bredte sig, da parykken, jeg havde bestilt på nettet, viste sig at være i restordre. Heldigvis fandt jeg en langhåret hekseparyk i BR, og med et par amatøragtige klip nåede vi frem til en pagefrisyre, der var acceptabel.

De sidste mange fastelavnsdragter til Freja er syet i mere eller mindre langhåret pels efter nogenlunde samme (dyre)skabelon, og min trang til den slags (som aldrig har været nævneværdig) er efterhånden stillet. Jeg har i den grad nydt at gå amok i guld og pyntestiklinger trods overhængende deadline (intet nyt under den sol!) – og sådan blev det fastelavn endnu engang…

Snik-snak på en mandag…

 

 

 

En uges ferie er gået med raske skridt. Godt, men hurtigt. En uge med lige dele praktiske opgaver, vennebesøg og et smut til familien på Sjælland. Afslapning og udrydning i rod, der hober sig op.

Som altid kunne jeg sagtens bruge flere dage. Der er stadig opgaver, der kunne tages fat på. Og afslapningskontoen er heller ikke fyldt op. Men sådan vil det altid være. Og hverdagen er også velkommen.

Især, når det er af den lyse slags, der ligger foran. Jeg blev overrasket over at se, hvor lys himlen var, da jeg stod ud af badet i morges.

Foråret ligger lige om hjørnet, og jeg mærker det mere og mere. Hvert år er det som om, jeg helt havde glemt fornemmelsen, og jeg føler mig som genopstanden efter en lang vintersøvn. Jeg er SÅ klar til forår!

 

 

Og når hverdagene så starter med min ugentlige fridag, er der ikke megen grund til klage. Denne fridag er hovedsageligt brugt ved symaskinen. Der er fastelavnsfest i skolen i morgen, og jeg har som noget helt nyt valgt at sy udklædningen i sidste øjeblik ;o) Faktisk havde jeg en følelse af, at jeg efterhånden har syet nok fastelavnsdragter i mit liv, men når jeg først kommer i gang, er det alligevel meget sjovt, og det er forfriskende at sy en dragt til Freja, der ikke er et dyr. Meget mere om det senere…

Den startede som poncho…

 

 

 

- men der var ikke garn nok (det forventede jeg egentlig heller ikke, men det var da forsøget værd…).

Til gengæld har en meget kedelig sofapude fået nyt liv med lækkert, nystrikket betræk i varmt, blødt uld.

Nyt garn er bestilt hjem til ponchoen, som forøvrigt er bestilt af Freja – og jeg strikker med glæde til hende, når der endelig er et ønske om det. Der er sjældent noget så skidt, at det ikke er godt for en hel masse andet…

Hallett’s Ledge…

 

 

 

… – Nu med bredere og og dobbelt rib.

Den åbner sig stadig en smule mellem knapperne, men det bliver ikke bedre. Og jeg kan leve med det. Optimalt er det ikke med den brede rib – jeg synes, den smallere klædte trøjen bedre, men det er okay, og jeg skal helt sikkert nok få trøjen brugt.

As good as it gets – og det er såmænd heller ikke så ringe endda…

Godt i gang…

 

 

 

Sådan en start på dagen kan man da kun være tilfreds med…

En bærblanding fra fryseren i lage af 1 dl appelsinsaft kogt op med 50 g rørsukker, tilsat skal af en appelsin (den varme lage hældes over bærrene, der skal trække lidt – også godt til chokoladekage, desserter mm).

Nedenunder en hjemmeblandet musli af 5-gryn, speltflager, speltflakes, hørfrø, solsikkefrø og øko-hasselnødder (smager helt anderledes mildt end de billigere små gnallinger!).

Og allernederst A38.

Mums!

Rigtig god torsdag til jer!

Ferieplaner…

 

 

 

På sådan en kold vinterdag kan man jo passende lune sig ved tanken om sommer…

Om Toscana…

Og særligt om et hus, der netop er bestilt og til sommer vil være vores residens i to uger!

Sidste år var vores debut i det skønne land, der forhåbentlig må trækkes med vores selskab mange år endnu!

Jeg glæder mig allerede vildt!