lørdag den 16. februar 2008

Feriedage


Vi nyder de sidste feriedage i fulde drag. Min mor og hendes mand er på besøg i et par dage, og der snakkes, hygges, hækles og spilles, børnene leger så godt med hinanden, og ind i mellem må vi ud i virkeligheden for at få lidt frisk luft.
I dag var vi en tur i Knudmosen, som ligger i Hernings sydlige udkant. Det er første gang, vi har været helt inde i mosen, men ikke sidste - der er meget flot, det er næsten ren, uspoleret natur.



Der er masser af krat, som er yderst velegnet for en kriger på sin færd. Emil går ingen steder uden at være forsvarligt bevæbnet, og han skal nok sørge for at forsvare sin familie.



Imens plukker Freja blomster. Hun fandt sig en fin lille buket med mos, græsser og tørrede frøstande. Der er ingen, der behøver at være i tvivl om, hvilke køn vores børn er...



Der var også tørv, som lå smukt imellem mos, græs og lyng.


Vel hjemme igen fik børnene varmet sig med en god kop varm kakao, og nu er Kaj og Andrea på skærmen. Livet nydes langsomt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar