Det går lidt bedre i dag - jeg var feberfri her til morgen, men stadig noget slap, og maven er endnu ikke helt samarbejdsvillig. Da Brian og Emil var taget afsted, lagde jeg ud med at sove et par timer igen... Freja er også hjemme med ondt i maven, om det er omgangssygen, eller hun er ked af at skulle i børnehave igen, må tiden vise. Men hun kunne i hvert fald roligt blive hjemme, når jeg ikke løber nogen steder.
Det huer mig ikke rigtigt at være mere eller mindre lænket til sofaen, når der er masser af ting, jeg ville have gjort. Men måske er det meget sundt engang imellem at blive tvunget til at lade roen falde på sig.
Og så er det skønt at have godt tidsfordriv ved hånden. Tæppet får en stribe i ny og næ. Jeg elsker de farver, jeg får sat sammen, kraftigt inspireret af Liselotte. Det glade farveforløb er kun til at blive i godt humør af.
Mine Ord af Nancy Turner er den bog, der fanger mig for tiden. Den har stået på hylden i årevis, men jeg har lige fået den anbefalet af en veninde, så nu skulle den støves af - og jeg giver gerne anbefalingen videre. Den handler om nybyggernes barske liv i det vilde vesten i sidste del af 1800-tallet, om indianeroverfald, børnefødsler, sygdom, død og grænseoverskridende kærlighed. Den er skrevet i dagbogsform, inspireret af forfatterens egen oldemors historie, og den er på en gang meget naiv, utrolig barsk og følsom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar